Sådan laver du flat waves
Foto: ghd
HÅR

GUIDE: Sådan laver du ’flat waves’

Prøv en ny frisure til foråret, som passer til både hverdag og fest. ’Flat waves’ er nemme at lave, når du får styr på teknikken. Se guiden her.

Mangler dit hår volumen? Det er nemt at give håret tekstur, og du kan bruge dit glattejern til at skabe faldet. Det ser måske kompliceret ud, men teknikken bag ’flat waves’ er nem at lære og noget, du sagtens kan lave uden hjælp.

Frisuren er god i mellemlange og lange frisurer, men er især god til at give pagen et friskt forårspust.

LÆS OGSÅ: Få dit tynde hår til at virke tykkere

GUIDE: Sådan laver du ’flat waves’

Herunder kan du se trin-for-trin, hvordan du nemt laver 'flat waves' i håret. Nederst i artiklen kan du se en video-guide.

Trin 1: Løft rødderne med en root lift spray. Kan købes online HER

Trin 2: Brug en hårtørrer til at aktivere produktet.

Trin 3: Del håret op i sektioner.

Trin 4: Peg styleren nedad ved hårrødderne, rotér en halv omgang (væk fra ansigtet) og træk den gennem håret.

Trin 5: Slip styleren inden spidserne.

Trin 6: Gentag trin 4 og 5 i en ny sektion, men krøl håret mod ansigtet. Ved at veksle mellem krølleretninger får du et mere naturligt fald.

Trin 7: Krøl hele håret på samme måde.

Trin 8: Før en af de forreste totter ned foran ansigtet.

Trin 9: Glat halvdelen af totten uden at rotere styleren.

Trin 10: Rotér styleren omkring øjenbrynet og træk totten tilbage.

Trin 11: Gør det samme på den anden side.

Trin 12: Red håret med en bredtandet kam.

Se hele guiden i videoen herunder:

LÆS OGSÅ: 13 frisurer til foråret - hvilken skal du have?

Læs mere om: