KØKKEN

Fremtidens køkkentrends

Materialer, kvalitet og funktionalitet i fokus, når det handler om at indrette dit livs køkken. Få tips til, hvordan fremtidens køkkentrends ser ud her!

Materialer, kvalitet og funktionalitet var i fokus, da fremtidens køkkentrends blev dikteret på en messe i Milano i det sene forår. Tidens trend er at vælge gode materialer, der holder, så du ikke skal skifte køkken igen om fem år.

Bor du småt? Få tips til det lille køkken her!

Finanskrisen er ikke helt lettet fra vores skuldre, og køkkenbranchen kan konstatere, at der går længere tid imellem, at folk skifter køkkenet ud. Derfor er det meget naturligt, at noget af det mest trendy er at fokusere på (kvalitets-)materialer og detaljer frem for på det overfladiske og moderigtige, når du står overfor at skulle vælge nyt køkken.
 

Vejrbidte materialer er hotte

Naturen skal ind i køkkenet. Vejrbidte materialer som rå planker, oxyderet stål og træ med synlige årer er hot. Beton er også med til at give et look med spændende overflader, og beton må også gerne ses på skabsfronter. Gå efter materialer, der er lækre på en måde, så du får lyst til at røre ved dem. Hvis du vil ramme trenden, skal du gå efter glat og køligt marmor, blød beton og råt træ med struktur.

Læs også: Sådan får du nutidens drømmekøkken
 

Æstetik og funktion

Køkkenet skal være en del af boligen og nærmest som et møbel i sig selv. Drømmekøkkenet er stadig en del af et stort rum med spiseplads, eventuelt forbundet med stuen, og derfor er det oppe i tide at kunne gemme køkkenet væk bag skydedøre og låger. Det giver et strømlinet og gennemdesignet udtryk, der kombinerer det industrielle med det æstetiske, og appellerer til idéen om et køkkenværksted, hvor der både kan røres og steges samtidig med at rummet har et helt enkelt udtryk.

Se også galleriet: 10 nordiske køkkener

Teknologien skal selvfølgelig tænkes ind, så vi kan få opladet vores gadgets med skjulte installationer - en trend, vi vil se meget mere til i fremtiden.

Læs mere om: