Hvad har du i kufferten, Naja Munthe?
Foto: AOP
REJSER

Hvad har du i kufferten, Naja Munthe?

Vis mig din feriekuffert! Hvad pakker du med i kufferten, når du skal ud at rejse? Det har vi spurgt Naja Munthe, der er kreativ direktør for Munthe, om. Varm op til sommerferien med pakketips, lune rejseminder og eventyrlig inspiration!

Naja Munthe er kreativ direktør for Munthe og så har hun nogle lidt anderledes ferieplaner denne sommer – den står nemlig ikke ligefrem på sol, sommer og liggestol…

Varm op til din sommerferie med pakketips, rejseminder og inspiration fra Naja Munthe. Nederst i artiklen kan du se, hvad hun har med i sin kuffert.

LÆS OGSÅ: SHOW | Munthe var street med street på - og fantastisk smuk

Naja Munthe: det skal jeg have i min kuffert

Hvor går din sommerferie hen i år?
I år skal jeg på fisketur til Island med min kæreste og nogle gode venner.

Hvad skal der ske på ferien?
Jeg er en hybrid mellem et storbymenneske og en countrygirl, så lige så godt som jeg kan lide musik, shopping, drinks, fest og larm, holder jeg af stilstand, ‘ingentinghed’, ro og et gear, der ligger lige under det første. Men jeg glæder mig til at stå i en kold flod og kaste en snøre ud igen og igen og undre mig over, hvor snedig en fisk kan være.

Hvad er dit bedste sommerferieminde?
Tilbage i 2000 tog jeg med en veninde til Ibiza for første gang, og jeg var fuld af skepsis og forbehold over for øen. Men inden ferieugen var omme, var jeg fuldstændig solgt til stemningen, menneskene og energien. Jeg sad i flyveren hjem næsten ulykkeligt forelsket og vidste, at det var long-time-love, og jeg var ked af, at der ville gå et år, inden jeg kunne komme tilbage.

Hvad er de tre vigtigste items, du pakker i kufferten?
Til sommer pakker jeg lidt underlige ting som fleecetrøjer, lykkefluer og fingervanter.

Hvordan slapper du bedst af, når du holder sommerferie?
Jeg har heldigvis nemt ved at slappe af. En drink, fødderne op, gode mennesker at snakke med, og når så det bliver krydret med smuk natur, at være wifi-fri og langsommelighed, er jeg afslappet.

Se, hvad Naja Munthe har pakket i sin kuffert her i galleriet:

Naja Munthes feriekuffert

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER