20 IKEA-hacks: Sådan styler du skabet IVAR
TRENDS & NYHEDER

20 IKEA-hacks: Sådan styler du skabet IVAR

Vi har samlet 20 geniale IKEA-hacks til skabet IVAR: Se her, hvordan du kan sætte dit personlige præg på skabet.

Et skab er din bedste ven, når du har brug for et sted at opbevare alle dine sager. Det er uhyre praktisk, når tøj, vaser og andre ting skal gemmes væk, og så gør det ikke noget, hvis det er dekorativt.

Du man kan meget nemt sætte dit eget præg på skabet. Du kan gøre det mere personligt ved fx at male det, sætte nye ben på eller bruge skabet på en ny, kreativ måde.

IKEA-hacks: Kender du IVAR?

Der findes mange IKEA-møbler du kan 'hacke', dvs redesigne eller opgradere - vi har fx samlet 25 IKEA-hacks du kan kaste dig over her. IKEAs IVAR-serie består af forskellige opbevaringsmøbler - kommoder, skabe, hylder - i fyrretræ, som har et helt enkelt udtryk.

Derfor kan du også nemt få et helt nyt udtryk med en klat maling eller gennem andre kreative påfund. Nedenunder har vi samlet 20 smarte IKEA-hacks, der alle er med IKEAs smarte IVAR-skab.

IVAR-skabet er genialt på grund af sine smalle, aflange form. Skabet er af fyrretræ, som er ubehandlet. 

Du kan nemt sætte dit personlige præg på IVAR. Her er skabene malet grå og står på gulvet.

Mal skabene i mat sort hvis du ønsker et mere mørkt og kontrastfyldt look.

IVAR-skabene fås i målene 80x30x83 og 80x50x83.  

De smalle skabe egner sig særdeles godt til små rum som fx entreen.

Placer flere skabe ved siden af hinanden, så du får følelsen af at have ét stor opbevaringsmøbel.

Skab personlighed ved at hænge greb i læder på skabslågerne.

Udnyt pladsen på bedste vis ved at hænge skabene ovenpå hinanden.

Udover opbevaring kan du bruge skabet til udstilling af bøger, vaser mm.

Det ubehandlede look bidrager til den nordiske stil i den her stue.

Et IVAR-møbel, der er blevet godt og grundet 'hacket' med nye låger og ben med messing i bunden.

Vil du have et alternativ til de traditionelle tv-møbler, kan du hænge eller stille dit tv oven på skabet.

De sorte skabe, som har fået ben, passer perfekt ind i de rå omgivelser.

Leg med forskellige nuancer i form af sorte skabe og en grå vægfarve.

Her gør det modsatte sig gældende. Grå skabe, sort væg.

Er du mere modig med farvevalget, så mal skabene i en frisk lilla eller en anden nuance.

Sorte IVAR-skabe hitter. Mal dem evt. i tavlemaling hvis du vil have mulighed for at skrive/tegne på dem.

IVAR-serien består også af stigereoler, som du kan kombinere med skabet.

Lyst, nordisk og lækkert. Den her form for indretning giver dig ro.

Du kan også male skabene hvide og sætte en træplade fast på toppen. Så har du dit personlige møbel.

 

 

 

Læs mere om: