
Vær ikke bange. Det kan godt være, at det føles, som om det hele går i opløsning i disse år: sandheden, samfundet, sjælefreden. Men en ny oplysningstid er på vej.
Vi skal finde modet til at tænke selvstændigt og til at tænke på hinanden. Vi skal se frem. Ordene kommer fra forfatteren og samfundstænkeren Tor Nørretranders, der kort før årsskiftet kom med en ny interessant bog, ‘Se frem’.
Mød Malou Aamund i det nye IN:
Mennesket har altid skabt sin egen fremtid – og det er der brug for, at vi gør igen. Indimellem mister jeg selv fodfæste for en stund og ser kun en stejl klippe for, hvordan et lille land som Danmark kan overleve den hårde konkurrence med skarpe hjerner, der tælles i millioner, som bliver lukket ud fra universiteter i Kina og Indien. Mærsk, Vestas, Lego, Novo Nordisk, Lundbeck, Bestseller og Skype og mange andre er seje danske eksempler på, at vi danskere bare skal gøre det, som vi altid har gjort: finde nicher i den globale arbejdsdeling og blive verdensmestre til en del af processen. Tænke kreativt og hele tiden spørge os selv, hvordan vi kan løse opgaver i dag på en bedre måde end i går.
Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER
Den tilgang har gjort Danmark til et af de mest digitaliserede lande i hele verden: 3,6 millioner af os er på Facebook. Skattesystemet er verdens mest digitaliserede, og dialogen mellem det offentlige og borgerne sker også via nettet – på godt og ondt. Regionsborgmester i København Sophie Hæstorp Andersen (S) tager et modigt næste skridt ved at stille verdens største supercomputer fra IBM, Watson, til rådighed for lægerne på hovedstadsområdets hospitaler, så de får adgang til al verdens viden om en sygdom – og patienternes erfaringer.
Det særlige ved Watson-supercomputeren er, at den er i stand til at bygge videre på den viden, som den indeholder – og se nye mønstre i beregninger af data, som mennesket ikke før har set. Mød den visionære borgmester her i IN på side 60.
LÆS OGSÅ: Var de kærester?! 14 glemte Hollywood-par
Danmark har også fået verdens første ambassadør for teknologi og digitalisering, Casper Klynge, der åbner kontor i Silicon Valley for at være tæt på de fremadstormende amerikanske tech-virksomheder, som skaber fremtiden – og hjælpe talentfulde danske iværksættere med at komme ind i varmen. Google er en af disse tech-giganter, og derfor er det værd at høre efter, når Googles danske direktør, Malou Aamund, i dette nummer tegner de fem mega-trends op, som ikke er til at komme udenom.
At være klædt godt på handler ikke kun om trendy farver og materialer i god kvalitet. God stil handler også om at være nysgerrig på det nye i verden – og det ved jeg, at du, kære IN-læser, er.
God læselyst!
Anne Axholm
Chefredaktør
LÆS OGSÅ: 3 farver vi vil bære i 2018