BOLIGGALLERI

Indretningstips til den lille lejlighed

Få indretningstips til, hvordan du kan udnytte pladsen i den lille lejlighed, så den syner større.

At bo småt er en tendens, der så småt har bredt sig til Danmark. Micro Living, som tendensen er blevet opkaldt, stammer fra storbyer, hvor man betaler dyrt for at bo på få kvadratmeter.

I København har Eva Kops, der til daglig arbejder som network-designer hos Maersk Lines og er ejer af indretningsvirksomheden 'Small Spaces', fået plads til både dagligstue, soveværelse, walk-in closet, kontor og køkken på blot 40 kvadratmeter og en lille altan.

Læs også: Sådan får du nutidens drømmekøkken

Følg vores indretningstips til den lille lejlighed og bliv inspireret af Eva Kops' bolig til, hvordan du kan gøre brug af Micro Living og udnytte pladsen optimalt.

Læs også: Nyt i entréen: Luksus vs. budget

indretningstips, lille lejlighed
 

Indretningstips til en lille lejlighed:

• Lad spisebordet fungere som skrivebord også. Brug en plade og bukke som ben, så du nemt og hurtigt kan flytte bordet, når der er brug for mere gulvplads.

• Indret enkelt og sørg for, at der er en sammenhæng mellem de enkelte funktioner i både stil og stemning.

• Lad et tøjstativ fungere som et mini-'walk-in closet' til det tøj, som der ikke lige er plads til i garderobeskabet i entreen.

• Vælg kunst efter det rum, som det skal hænge i. Jo mindre rummet er, des mindre må kunsten larme. For farverig kunst vil for eksempel virke som unødig uro, fordi der i forvejen er presset mange funktioner ind på en begrænset plads.

• Drop benene på sengen. I et lille rum med mange funktioner vil en seng fylde alt for meget, hvis den har ben. I stedet kan den gå i et med gulvet. Alternativt kan du vælge en seng, der kan fungere som sovesofa om dagen.

• Opdel rummets funktioner i afgrænsede afdelinger. Især små boliger har brug for det for at bevare roen i rummet.

• Brug kurve som sengebord og udnyt dem til opbevaring.

Læs også: Boligindretning med nordisk hygge

Jesper Høvrings vinterkollektion 2013

Læs mere om: