ENTRE

Inspiration: Skandinaviske entréer

Er du vild med skandinavisk interiør, og mangler du inspiration til at indrette din entré? Vi har samlet tre enkle, men stilfulde entréer, der kan hjælpe dig på vej. Læs med her og find inspiration i galleriet.

Skandinavisk indretning kendetegnes ved en overordnet lys farveskala og består oftest af få møbler, som typisk er tidssløse designklassikere, der aldrig går af mode. Det kan være en udofrdring at indrette sin entré i en skandinavisk stil, uden at den kommer til at virke kold og minimalistisk, men ved at tilføje få elementer og materialer, der kan bryde de hvide og grå nuancer, er det muligt at skabe dynamik og samtidig bevare de rene linjer.

Læs også: En entré med nordisk design

Den kvadratiske entré

Der er hjælp at hente, uanset om din entré er lille eller stor. I galleriet finder du tre kvadratiske entréer, hvor den trænge plads er udnyttet til mindste detalje. Her under finder du tips til, hvordan du kan indrette din entré i skandinavisk stil.

  • Har du hvide vægge, kan du bryde dem ved at tilføje naturlige materialer, såsom træ, beton eller marmor, i din indretning.
  • Pynt væggene med enkle plakater, og giv din entré et grafisk udtryk. Har du plads til mere end én plakat, kan du med fordel hænge dem forskudt af hinanden for at skabe dynamik.
  • Hvis din entré har et hjørne tilovers, kan du placere en stol eller taburet, så du og dine gæster nemt kan tage jeres sko af og på.

I hvert nummer af Mad & Bolig finde du idéer til boligindretning og bliver opdateret på de nyeste boligtrends!

  • Har du en lille entré uden skabe til overtøj, kan du pryde dine vægge med knager i forskellige størrelser – dette er både praktisk og giver pynt til væggene.
  • Har du en stor entré, vil en stumtjener eller et tøjstativ i stål give din entré et råt look.
  • Bryd trægulvet med et lille gulvtæppe - prøv med et mønstret tæppe eller et i en kontrastfarve, fx blå.

Find inspiration til entréen: Dekorative knager til entréen

Find inspiration til skandinaviske entréer i galleriet nedenfor, og grib stilen til din egen entré!

Der kan forekomme affiliate-links i artiklen.