LOPPEMARKEDER

Jul med antikviteter

Når farverne udendørs står på gråt-i-gråt, og mørket falder tidligt på, kommer julen heldigvis og bringer lys og fest til vores hjem. Og for antikelskere er julen alletiders påskud til at sætte endnu flere kønne, gamle ting frem i stuerne. Se her og bliv inspireret.

Julen er lysets fest - blandt meget andet! Vi elsker at pynte op til jul, og hvad passer bedre til julenostalgien end elskede gamle ting med patina og historie? Gå på jagt i gemmerne efter pynt til dekorationer, træ og vindueskarme, vi giver dig inspirationen her.

Gamle julekort er meget dekorative og kan f.eks. bruges som pynt på træet eller hænges op på snore som guirlander. Kortet her er fra 1940’erne og signeret ’Georgina F’ - mange julekort-kunstnere satte nemlig navnetræk på deres værker, som har en trofast samlerskare. Kortene kan findes til rimelige priser i f.eks. antikvariater.

Intet er skønnere og mere stemningsskabende end original gammel julepynt og for at støve den gamle pynt op, glæder det om at holde udkig på loppe- og samlermarkeder. Her ses glaspynt og en fin skoledreng af papir – gammel julepynt har ofte pudsige, lidt uventede motiver.

Hyp, min hest! Dengang i begyndelen af 1900-tallet, hvor den fine træhest blev til, har den nok været et stykke elsket legetøj for en rask dreng, men dens fine røde farve gør den til et oplagt julepynts-emne i nutiden.

Brug dine gamle fade – f.eks. som her et tinfad – til at arrangere fine juledekorationer på. Fadet er i sig selv så kønt, at nogle få, enkle ting gør tricket: Lidt gran og mos, nogle hvide lys og et par stykker enkel stads – så er dekorationen klar!

Tegn abonnement på Antik & Auktion lige her

Læs mere om: