Boliggalleri: Villaen der emmer af jul
JULEBOLIGER

Boliggalleri: Villaen der emmer af jul

Grantræer, velour, store kogler og en stribe af pakkekalendere 
er lig med december for Malene Hocke. Hun bruger ikke mange farver i sin indretning, men der er plads til et par overraskelser.

Hvert år finder Malene Hocke 120 små gaver inden midnat 30. november.

Næste morgen står hendes tre børn, hendes mand og hendes mor op med glæde i maven over, at der de næste 24 dage venter dem en fint indpakket gave fra en hjemmelavet pakkekalender.

Se også denne bolig fra Kerteminde, der dyrker en gammeldags jul.  

– Det er én af de ting, jeg holder allermest af ved december: At se min families glæde hver dag over at åbne en ny pakke op til jul.

Besøger man familien på fem i julemåneden, er det dog ikke sådan, at det vælter frem med pynt fra alle kroge. 

Faktisk indrømmer Malene Hocke, at hun ikke er særlig god til julepynt, og derfor doserer hun med omhu. 

Naturligt pynt til jul 

– Julens pynt må gerne være enkel og naturlig – det er jeg mest til. 

- Jeg elsker for eksempel kogler i alle størrelser, som jeg samler i kurve og på fade. Jeg har også nogle fine lærkegrene i min have, som jeg tager ind og stiller i vaser. Og så sætter jeg hyacinter i tykke glasvaser for at bringe naturen indenfor.

Du vil elske det her byhus, der er fyldt med naturlig julehygge!

Selv om Malene Hocke ikke skruer helt op for jul, skal der dog være tid til at dekorere en adventskrans – ellers er det bare ikke jul her i hjemmet, hvor kransen bliver tændt hver dag.

Til adventsdekorationen har Malene Hocke fundet på en bæredygtig og let løsning, som hun anbefaler alle, der er lidt pressede på tid op til jul.

– Jeg har købt en krans, der nu har holdt i fire år, og den pynter jeg den første adventssøndag med nye lys og bånd, alt efter hvilke farver og materialer jeg nu har lyst til det år.

Selvom jeg elsker det simple og enkle look, må vores julepynt gerne være lidt bombastisk som kransen her.

Juletræet med sin pynt 

Juletræer skal der også til, for når hjemmet nu ikke bliver pyntet fra kælder til kvist med ornamenter op til jul, får juletræerne pludselig en helt central og vigtig rolle i at skabe den rette julestemning.

Derudover får børnene et juletræ, som de selv pynter, og så er der det helt store juletræ, der står ved siden af pejsen i stuen. 

Her er det Malene Hockes mand, som ofte tager børnene med ud på en hyggelig køretur for at købe juletræ i en stor skovplantage ved Hornbæk.

Når træerne endelig lander på dørtrinnet, bliver de dekoreret i stor stil, og her må gerne leges.

– Vores juletræer er altid pyntet med alle mulige gamle ting, og udtrykket er meget blandet.

Her skal være plads til minder, som når børnene har lavet hjerter, små portrætter, eller vi har fået en mærkelig frø i gave. 

Boliggalleri: Villaen der emmer af jul 

Boliggalleri: Villaen der emmer af jul