Advent_1
KREATIV JUL

5 fantastiske adventskranse

Få inspiration til dette års adventskrans! Vi har samlet 5 bud på smukke utraditionelle adventskranse, fra den lette til den svære og den klassiske til den trendy.

Ordet advent stammer fra det latinske 'adventus domini', der betyder 'Herrens komme'. I adventstiden tæller vi ned til julenat, og første søndag i advent er altid den fjerde søndag før juledag.

Adventskransen blev først for alvor almindelig i Danmark i løbet af 1940'erne og 1950'erne – først i de danske hjem og senere i kirken.

Skikken er oprindelig tysk og kom til Danmark dels via Sønderjylland, der i 1920 skiftede nationalitet fra tysk til dansk – dels via Christian 10.s hustru dronning Alexandrine, der havde skikken med sig fra sit tyske ophav og i 1918 indførte adventskransen i kongehuset.

TIP! For at lave adventsdekorationerne her, kommer du langt med følgende materialer: Ståltråd til at vikle 
materialer omkring kranse og grene, en saks, mos, grene med bær, grene med blade, kogler, blomster – både tørrede 
og friske – lys, lyseholdere og anden diskret pynt.

DEN ELEGANTE

Advent_2

En adventskrans kan sagtens være spinkel og elegant. Tag en nedfalden gren med hjem fra skoven – eller blomsterhandleren – og pynt den med mos, amaryllis og grene med bær. Julekugler og lyseholdere fuldender dekorationen, der løfter julestemningen på spisebordet. Karen Blixen, forgyldt lyseholder. H 17 cm, 129,95 kr. (Rosendahl). Paper Jewel og Paper Scoop, julekugler i papir med lædersnor. Ø 7,5-10 cm, 49 kr. pr. stk. (Nordstjerne).

DEN LETTE

Advent_3

Få evt. din blomsterhandler til at binde en krans af nøgne grene til dig, så du bare skal 
vikle bærgrene omkring den. Sæt fire lyseholdere i, bind fire bånd omkring, og kransen er klar til at oplyse stuen.

DEN TRENDY

Advent_4

Tørrede blomster er tilbage i indretningen. Lav en enkel, men effektfuld adventskrans 
ved at fæstne forskellige tørrede blomster på en bladkrans og placere fire lys i kransens midte.

DEN SVÆRE

Advent_5

Tidsler, hvide blomster og små grankogler er de vigtigste materialer til denne krans, der er bundet af nøgne grene. 
Du kan sagtens variere matierialerne, men hold dig til de hvide, grønne og brune nuancer for at skabe det enkle og stilrene udtryk. Den her adventskrans er kreeret af blomsterdesigner Bo Büll.

DEN ENKLE

Advent_6

En messingring med grene og blomster skaber en enkel adventsdekoration, hvis du hænger fire lyseholdere på.
Messingring, Ø 30 cm, 199 kr. (Strups). Karen Blixen, forgyldt lyseholder. H 17 cm, 129,95 kr. (Rosendahl). Blomster og grene er fra Bloomon.

Læs mere om: