andesteg
OPSKRIFTER

Andesteg med æbler, timian og rosiner

Klassisk andesteg til julemiddagen

Julemiddagen må bare ikke gå galt, og det hele står og falder med en god andesteg. Har du ikke prøvet at lave andesteg før, kan der selvfølgelig være lidt panik på. Men bare rolig, faktisk er det sværeste at få skåret stegen pænt ud.

Her får du en helt klassisk opskrift på andesteg med fyld af æbler, timian og lyse rosiner.

Andesteg med æbler, timian og rosiner

6 personer

Det skal du bruge
1 and, ca. 3½ kg
Salt og friskkværnet peber
Fyld:
4 æbler, fx coxorange
100 g lyse rosiner
10 kviste timian
Salt og friskkværnet peber

Ingen andesteg uden brunede kartofler. Her får du en god og sikker opskrift

Sådan gør du
Skold anden indvendigt og udvendigt med kogende vand, og gnid den indvendigt med salt og friskkværnet
peber.

Skær æblerne i både, og bland med rosiner og timian. Læg 1/3 af fyldet i anden, og luk den med kødnåle. Gem resten af fyldet til senere.

Gnid anden udvendigt med salt og friskkværnet peber. Læg anden på en rist, og stil den oven på en bradepande så fedtet kan dryppe fra.

Steg anden ved 180° i 1 time og 45 min.

Tag lidt af fedtet fra, og vend det med resten af æblefyldet. Læg det i bradepanden, og steg yderligere 15 min. Tjek om anden er 75°, så er den færdig.

Tag din andesteg og fyldet ud, og skru ovnen op til 225°.

Lad den færdigstegte andesteg hvile på køkkenbordet i 10 min., skær den ud, og læg stykkerne i et ildfast fad eller bradepande, og sæt dem i ovnen 5-10 min.

Nu har du styr på, hvordan du laver andesteg til julemiddagen. Men hvad med saucen? Du får opskriften på saucen til anden her

Læs mere om: