OPSKRIFTER

Julesalat med druer, valnødder og chili-ingefærdressing

Giv julemiddagen et frisk pust med lækker julesalat

Vi kan godt alle sammen blive enige om, at julemaden kan blive lidt rigeligt tung i det. Derfor er det skønt at servere en frisk julesalat til julemiddagen.

Denne opskrift på julesalat er med en spicy chili-ingefærdressing, som virkelig kan friske op på julebordet.
 

Julesalat med vindruer, valnødder og chili-ingefærdressing

Tilbehør til 6 personer

Julesalat

3 julesalat
300g grønne druer
100 g valnødder

Chili-ingefærdressing

1 spsk fintrevet økologisk appelsinskal
1 tsk revet ingefær
1 spsk finthakket frisk chili
1 tsk honning
3 spsk appelsinsaft
2½ spsk vindruekerneolie
1 spsk æblecidereddike

Sådan gør du
Skær julesalaten i skiver, og læg dem i en skål. Skær druerne over, og tag kernerne ud. Hak valnødderne.

Rør alle ingredienserne til dressingen sammen, og smag til med salt og peber. Vend julesalat sammen med chili-ingefærdressing lige inden, den skal på bordet.

Se de øvrige retter fra julemenuen:
And med æbler, timian og lyse rosiner

Brun sauce på andefond

Grønkålssalat med æbler og appelsine

Tranebærkompot med kanel

Rødkål med anis

Risalamande