OPSKRIFTER

Lav en lækker vegetarisk julemiddag

Med vegetar-julemad får grøntsagerne pladsen som julemiddagens stjerne. Lad kødet blive hjemme eller server det som tilbehør til de lækre vegetariske retter.

Julen er over os, og den er lig med lækker mad i massevis.

Men når du har proppet dig med and, flæskesteg og sovs hele december, kan det være tiltrængt med noget lidt mindre tungt. Prøv en vegetarisk julemiddag, som ligger lettere i maven, men bestemt ikke er mindre velsmagende.

Her får du opskrifter på vegetar-julemad - alt fra lækre salater og fyldte svampe til flødestuvede sølbeder, vegetardeller og selvfølgelig den klassiske risalamande.

Det er nemt at diske op med lækker vegetarisk mad, som stadig smager af jul og vinter. Velbekomme!

SE OGSÅ: Vi har samlet de bedste julefrokost-retter her!

 

Rødbedetærte med gedeost

Dine gæster vil med garanti blive imponerede over de små, lækre tærter, som er fyldt med marinerede rødbeder og en lækker creme af gedeost. Få opskriften her!

Gratinerede rodfrugter

De her bagte rodfrugter med crumble, hasselnødder og ost lægger en god, solid bund, så selv den mest inkarnerede kødspiser bliver mæt og tilfreds med den vegetariske julemad. Få opskriften her!

Speltsalat med æble og valnødder

Æbler, kål og nødder - skriger det ikke bare jul? Brug sæsonens friske råvarer i denne salat, som er mættende og sund på den lækre måde. Få opskriften her!

Spinattærte med feta

Feta og ricotta giver denne tærte en cremet midte, og den klassiske tærtebund er byttet ud med papirstynde skiver af kartoffel. Få opskriften her!

Fyldte potobellosvampe med gedeost og timian

Svampe er propfyldt med umami-smag, og har derfor den samme fyldige fornemmelse som kød. Det gør dem oplagte som vegetarmiddagens hovedperson. Få opskriften her!

Flødekartofler med selleri

Ingen julemiddag uden kartofler. Her har flødekartoflerne fået et ansigtsløft med knoldselleri og Vesterhavsost. Få opskriften her!

Vegetariske frikadeller

Hvis du savner fornemmelsen og smagen af kød, er vegetarfrikadeller en god tilføjelse til middagen. Disse med krydderurter og hvidløg passer godt til resten af julemaden. Få opskriften her!

Hjemmelavede saltagurker

Saltagurker er klassisk tilbehør til julemiddagens kød, men du kan sagtens nyde dem med frikadellerne ovenfor i stedet. Her er det en lækker hjemmelavet version med enebær og hele peberkorn. Få opskriften her!

Flødestuvede sølvbeder med appelsin

Sølvbeder kan bedst sammenlignes med spinat, og her kommer den i en flødestuvet version. Grøntsagen er lidt overset i det danske køkken, men smager virkelig godt, og appelsinskallen giver retten en lille smag af jul. Få opskriften her!

Rødkålssalat med figner, appelsin og valnødder

Prøv en friskere version af rødkålen, her i en salat med årstidens andre lækkerier - nødder, tørret frugt og appelsin. Få opskriften her!

Klassisk risalamande

Ingen julemiddag uden risalamande. Her får du opskriften på en helt klassisk en af slagsen, som du kan pifte op med forskellige toppings. Få opskriften her!

Lidt sødt til jul?

Prøv Mette Blomsterbergs lækre vaniljekranse

Prøv Mette Blomsterbergs havregrynskugler

Prøv Mette Blomsterbergs napoleonshatte

Prøv Mette Blomsterbergs friske citrontærte

Prøv Mette Blomsterbergs citronspecier