BOLIGGALLERI

Klassisk bolig på den moderne måde

Kig med indenfor i en fredet københavnerlejlighed, hvor der er kælet for detaljen og indrettet med respekt for bygningens historie.

For mange år siden boede Danmarks første socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning i bygningen på Østerbro i København. I dag er det Signe Bertelsen og hendes familie, der har indrettet de store, lyse rum med masser af kunst og design. Men også med respekt for bygningens arkitektur. Det skal de.
– Lejligheden er fredet – også indvendigt – så vi må ikke lave noget særligt om i lejligheden. Da vi skulle have nyt køkken, måtte vi søge tilladelse hos Kulturarvsstyrelsen først. De gav os lov, bare vi ikke væltede nogen vægge, siger Signe Bertelsen.

Inspiration: Indret den perfekte garderobe

At parret er nødt til at bevare de gamle og historiske rammer, passer dem faktisk rigtig godt. De er begge meget begejstrede for både industrielt design og klassisk dansk design.
– Jeg har ikke nogen bestemt yndlingsbutik inden for møbler – kun hvis man kan kalde auktionshuse for butikker. Når vi køber møbler på auktionshuse, er det for at få noget klassisk design, som har klaret sig igennem flere tidsæraer, siger Signe Bertelsen.

De 185 m2 er gennemførte med fokus på detaljerne. Stilen er stram, men der er også rum til humoristiske og farverige indslag, såsom kæmpe grafiske bogstaver og en stor lyserød lænestol, som Signe Bertelsen har købt for 300 kr. på Lauritz.com. Og så er der masser af kunst.
Der er unikke værker på væggene i alle rum. Spørger man Signe Bertelsen, hvad hendes ultimative drømmekøb til boligen er, lander svaret også på kunst – og en ny sofa.

Få indretningstips, boligreportager og gourmetopskrifter med Mad & Bolig!

5 Tips til at bo klassisk og moderne

  • Køb klassikere. De holder i mange år og er som regel alle pengene værd.
  • Køb brugt. Når man køber ting brugt, så har de en historie med sig, og så bliver de kun smukkere med tiden.
  • Køb litografier. De er i modsætning til malerier ofte til at komme i nærheden af rent prismæssigt. Og man kan sagtens stadig fornemme kunstneren bag, hvis ikke du har råd til kunst.
  • Indret med bøger. Tilfør hygge til indretningen ved at pynte op med bøger. De har farver, de minder dig om gode oplevelser, og så giver de også en god akustik.
  • Indret med organiske materialer. Uldstoffer og andre organiske materialer tilfører hjemmet varme og ro. Har du en stresset hverdag, er det rart med et roligt hjem.

 Læs ogsåRåt og rustikt parcelhus

Se de inspirerende billeder fra lejligheden i galleriet herunder:

Klassisk bolig på den moderne måde

Læs mere om: