Adventskrans
KREATIV JUL

Lav en smuk adventskrans

Lav en smuk adventskrans af naturmaterialer. Her får du blomsterdesigner Annette von Einems opskrift på 4 forskellige adventskranse, som slet ikke er så svære at lave, som de ser ud til.

En smuk adventskrans er en vigtig del af julen hos mange. Måske går du frem efter en klassisk model år efter år, eller også hører du til typen, som kaster sig over et nyt advents-projekt. Og måske skal det slet ikke være en krans, men nærmere en dekoration.

Med enkle naturmaterialer kan du lave en virkelig flot adventskrans. Vi giver dig blomsterdesignerens opskrift på fire forskellige adventskranse, som oven i købet er nemme at lave!

SE ÅRETS 10 SMUKKESTE ADVENTSKRANSE HER!

Adventskrans: Moderne klassiker

Det skal du bruge:
  • Kraftig halmkrans
  • Mos
  • Naturkogler
  • Vinseltråd (sort, guld, sølv, bronze eller neutral)
  • Koralbregne
  • 4 lyseholdere
  • 4 høje laklys
  • Grønne glimmerstjerner på tråd

Læs også: Nordisk jul med et tvist af romantik

Adventskrans

Sådan gør du:

  1. Bind et let tyndt lag dækkende mos og kogler, forskudt af hinanden, om den kraftige halmkrans. Brug metaltråd, enten sort, hvis du vil have det helt neutralt, eller guld-, sølv- eller bronzemetaltråd, hvis du ønsker en fin lille synlig detalje i kransen.
  2. Bind derefter den lette koralbregne tæt på med metaltråd. Placér lyseholdere i gruppe eller forskudt, og sæt lysene i.
  3. Pynt af med grønne glimmerstjerner på tråd.

Se galleriet med flere smukke adventskranse herunder!

Adventskrans

Læs mere om: