10 LEVEREGLER FRA ELLEN HILLINGSØ
INTERVIEWS

10 leveregler fra Ellen Hillingsø

Ellen Hillingsø tror på mod, på venlighed og på at søge hjælp, når livet gør ondt. IN har bedt skuespilleren dele sine 10 leveregler.

Ellen Hillingsø: mine 10 levereger

1. Gør dig umage – altid og med alting hele tiden: Din uddannelse, dit job, dine relationer, kærlighed og venskaber.

2. Udfold dine talenter og evner, så du har ‘flere både i søen’. Det gør dig uafhængig og stærk.

3. Vær modig. Talent handler mest om mod. Modet til at tage chancer og til at lade være.

LÆS OGSÅ: Ellen Hillingsø - Makeuplooks fra catwalken til hverdag

4. Vær venlig over for alle dem, du møder på din vej. Det være sig alle – lige fra dine børn til kollegaer, kassedamen M/K, børnenes pædagoger, deres lærer osv.

5. Vær ikke bange for modgang eller kriser – de udvikler dig. En krise viser, at gammel adfærd skal laves om. Hvor der er friktion, er det udvikling. Arbejd med dig selv. Når du er ked af det og bange, så vær aldrig bange for at søge hjælp hos venner eller professionelle. Og husk at læse. Der er altid nogen i litteraturen, der har det ligesom dig.

6. Frygt ikke at fejle. Tænk på alt det, der er blevet skabt ved en fejl. Som forfatter og dramatiker Samuel Beckett sagde: Ever tried, ever failed? No matter! Try again, fail again, fail better.

7. Tag ikke noget personligt. Det handler oftest ikke om dig.

8. Hvis du vil have dine drømme til at gå i opfyldelse, så vågn op og se realiteterne i øjnene. ‘Vente og håbe gør mange til tåbe’, som en venindes mormor havde stående på et lille skilt på sit wc.

9. Humor er et vidundermiddel. Glem aldrig at se den humoristiske side af alting.

10. Nyd dit liv! Det går SÅ hurtigt. I 90’erne havde jeg en streamer, hvor der stod ‘we are heavenly creatures having a human experience’. Jeg tror, det er sandt.

LÆS OGSÅ: Se 10 af Ellen Hillingsøs flotteste looks her