10 leveregler fra Paul Smith
INTERVIEWS

10 leveregler fra Paul Smith

Smid aldrig med skrald, og husk de gode manerer. Designeren Paul Smith deler sine 10 leveregler her.

Paul Smith, 72 år, er en af Englands førende modedesignere og har i snart 50 år skabt velsiddende klæder. Han er slået til ridder af dronning Elizabeth II, har butikker i over 70 lande og har, foruden sin et år gamle butik i lufthavnen, netop slået dørene op for sit farverige univers til både mænd og kvinder i indre København.

10 leveregler fra Paul Smith

1. Hver dag er en ny begyndelse. Hver morgen, når jeg slår øjnene op, ser jeg frem til de nye begyndelser. Igen får du atter en mulighed, hvor du kan starte nye projekter eller bare starte på en frisk.

2. Antag aldrig noget. Det er mottoet i min virksomhed og alle mine ansatte er meget obs på dette. Organisering er nøglen; vi planlægger altid forud og tænker alt igennem, og jeg anser den holdning for værende en betydelig faktor for vores succes.

3. Husk de gode manerer. Det er virkelig vigtigt, at vi respekterer andre mennesker, uanset alder og sociale forhold. Og hvis vi alle forsøger at opføre os pænt, vil det brede sig.

LÆS OGSÅ: 10 leveregler fra Mette Frederiksen

4. Smid ikke med skrald. If there’s a bin, put it in! Vi har alle et ansvar for at holde vores verden fri for skrald og det er så nemt lige at smide det i skraldespanden i stedet for på gaden.

5. Livet er kort, nyd hvert minut. Det er sagt før og det kan siges igen; livet går så hurtigt og vi må huske, at sætte pris på det og dem, vi har.

6. Vær både interesseret og interessant. Snak ikke kun om dig selv og dit liv. Vær bevidst om, hvornår du skal tale og hvornår du skal lytte.

7. Umage er gratis. Det bør handle mere om tid end om penge. Og at gøre sig umage koster intet. Så lad os gøre os mere umage.

8. Luksus kan være så meget. Luksus anses ofte som materielle goder, men det kan være så meget andet. Et åbent rum, en smuk blomst på en eng, muligheden for at tilgodese dig selv i en travl hverdag. Jeg værdsætter personligt min daglige tur i svømmehallen, der er det første, jeg gør, når jeg er stået op kl. 05.00. Den halve time i vandet er min og kun min.

9. Nyd den åbne landevej. Jeg holder meget af at cykle og har altid siddet i sadlen. Faktisk var planen, at jeg som ung ville være professionel cykelrytter men drømmen brast, da jeg endte i en alvorlig ulykke. Jeg elsker landevejen, vinden i mit ansigt og lyden af cykeldækkene mod vejens asfalt.

10. Vær som et barn uden at være barnlig. Mange glemmer, eller tillader sig ikke, at tænke som et barn, når de bliver voksne. At kunne tænke helt frit uden at være bundet af historie, uddannelse og andres meninger. At kunne være mere spontan og fri - det vil give dig et gladere liv.

LÆS OGSÅ: 10 leveregler fra Gun-Britt Zeller

Læs mere om: