Angela Merkel - Kvinden i midten
Foto: AOP og Getty Images
INTERVIEWS

Angela Merkel - Kvinden i midten

Angela Merkel er ikke bare Tysklands og Europas ‘mor’ og politiske magthaver nummer et. Efter Donald Trumps indsættelse som præsident i USA er hun også blevet ‘den frie verdens leder’ – selv om hun nødig selv bruger det udtryk. Lykke Friis, som er formand for Det Udenrigspolitiske Selskab og følger kansleren tæt, tegner her et portræt af en pige, som gemte sig på bageste række på klassebillederne, men siden er blevet verdens mest magtfulde kvinde.

Blå bog: Angela Merkel

  • Født Angela Dorothea Kasner den 17. juli 1954.
  • Skilt fra Ulrich Merkel og nu gift med naturvidenskabsmanden Joachim Sauer. Ingen børn.
  • Uddannelse: fysiker og doktorafhandling i kvantekemi.
  • Ligestillingsminister 1991-1994. Miljøminister 1994-1998. Generalsekretær for CDU 1998-2000. Formand for CDU 2000-nu. Tysklands kansler siden november 2005.

Hamburg ligner langtfra sig selv. Der hersker nærmest borgerkrigslignende tilstande, og mange af de lokale har for længst forladt byen. Jeg løber selv spidsrod mellem demonstranter og politi til messecenteret, hvor Tysklands kansler, Angela Merkel, har inviteret verdens ledere til G20-topmøde i sin gamle fødeby.

Ironisk nok var Merkel som ung også nervøs for at færdes alene i Hamburgs gader. Bag jerntæppet i DDR, hvor man ellers ikke måtte se tv fra Vesttyskland, havde hun fulgt med i krimiserien ‘Tatort’, hvor der ofte skulle opklares mord i byen. Så når hun besøgte sin tante i Hamburg, frygtede hun, at mordere lå på lur overalt. 

Nutidens Angela Merkel har ikke problemer med nerverne. Efter 12 år ved magten tager hun rutineret imod alle statslederne, der i parentes bemærket næsten alle er mænd. Sammen skal de forsøge at blive enige om nogle fælles strømpile for bl.a. fremtidens klima og frihandel. Det er tredje gang, at Merkel skal lede et stort topmøde.

LÆS OGSÅ: Magtmisbrug og sexchikane – skandalen, der kan ændre Hollywood

Men det er ikke kun demonstranterne, der forstyrrer hendes drejebog. Det har de amerikanske vælgere også gjort. Da Merkel lagde billet ind på topmødet, tydede alt nemlig på, at USA’s næste præsident hed Hillary Clinton. En kvindeduo i spidsen for verden! Sikke en valgkampsoptakt til kanslerens fjerde forbundsdagsvalgkamp den 24. september i år. Men i stedet for Hillary – og Bill – er det Donald Trump og fru Melania, der bliver installeret i den officielle gæstebolig ‘Schöne Aussicht’.

Demonstranter opfordrede verdens ledere til at indgå en klimaaftale på topmødet i Paris i 2015.

Se flere billeder nederst i galleriet...

Mandeego og flade sko

Netop valget af Trump lægger ekstra pres på Merkel. Ikke alene betyder Trumps uforudsigelighed og raseri på Twitter, at topmødet kan blive det første i G20’s historie, der bryder sammen. Mindst lige så afgørende er det, at store dele af omverdenen forventer, at Merkel nu overtager USA’s tidligere rolle som ‘den frie verdens leder’. I sin tiltrædelsestale har Trump nemlig gjort det klart, at han nu vil prioritere USA – ‘America first’ – frem for fælleskabet.

Allerede inden topmødet går i gang, viser Merkel, at hun har forstået sin – og Europas – nye rolle. I en tale i Bayern slår hun fast, at ‘de tider, hvor vi helt og holdent kunne forlade os på andre, efterhånden har været forbi et stykke tid ... Vi europæere skal tage vores skæbne i egen hånd’.

Da topmødet er forbi, fremstår Merkels tale næsten som en underdrivelse. Modsat forgængeren Obama, der tidligere altid spillede en afgørende rolle som ‘kompromissnedker’, forlader Trump først topmødet for at afholde et separat topmøde med Ruslands Putin for til sidst at bede sin datter Ivanka om at overtage sin stol.

Ikke desto mindre er det en lettet tysk kansler, der nogle timer efter kan gøre status. Det er trods alt lykkedes at undgå mareridtsscenariet. Topmødet slutter med et resultat, og Merkel har formået at få alle andre lande til at holde fast i klimaambitionerne – uden om Trump, der lige inden Hamburg opsagde FN’s klimaaftale.

Alt i alt har Merkel dermed cementeret sit image som ‘topmødekansleren’, der kan bringe lidt ro ind i det kaos, der præger international politik. Uagtet sin centrale position vil det dog aldrig få Merkel til selv at påberåbe sig titlen som ‘den frie verdens leder’. Dertil er hun alt for beskeden og bevidst om ikke at fylde for meget. Når hun tidligere holdt møde med Frankrigs præsident Sarkozy stod der fx altid ‘husk flade sko’ i kanslerens kalender, da hun udmærket godt var klar over, at den lille franskmand led af et såkaldt ‘Napoleon-kompleks’.

Mindst lige så afgørende er det, at Merkel ikke har glemt den tyske historie. Hvis Tyskland spiller for markant en rolle, vil anklager om tysk magt og støvletrampen hurtigt få renæssance.

Spring ud – eller lad være

Templin ligger 68 kilometer nord for Berlin i det, østtyskerne stolt kalder ‘Nordens Toscana’. Indbyggertallet er små 16.000. Går man i dag rundt i Templin, kan man tydeligt se den kommunistiske fortid. Vejene er opkaldt efter kommunistiske ledere, og Karl Marx-monumentet troner fortsat. Man kan næsten ikke komme længere væk fra de bonede gulve i Bruxelles – eller Hamburg.

Det er her, Merkel er vokset op og fortsat har sit sommerhus. Kort tid efter hendes fødsel i Hamburg i juli 1954 flyttede familien til Østtyskland, hvor hendes far, Horst Kasner, blev præst. Dengang var præster i DDR en mangelvare. Farens pastoralseminarie lå i et stort bygningskompleks, Waldhof, helt i udkanten af byen.

På rundturen i Templin støder man på et tidspunkt på den lokale svømmehal. Det var her, Merkel overvandt sin skræk for at springe fra tremetervippen. I en hel time stod hun på vippen. Først da svømmetimen var ved at rinde ud, lykkedes det. I dag er anekdoten fast repertoire, når Europas analytikere skal illustrere Merkels vægelsind og vanskeligheder ved at træffe hurtige beslutninger.

Eneste undtagelser i Merkels karriere er den hurtige beslutning i 2011 om at lukke Tysklands atomkraftværker. Den anden er flygtningekrisen, hvor Merkel i sommeren 2015 undlod at lukke grænsen til Østrig, da tusindvis af flygtninge fra bl.a. Syrien ville til Tyskland. 

Angela Merkel med Donald Trump på G20-topmødet, hvor Donald Trump stod fast på sin beslutning om at trække USA ud af den klimaaftale, der blev indgået i Paris i 2015.

Se flere billeder nederst i galleriet...

Gemt på bageste række

Ingen af Merkels klassekammerater på Goethe-skolen forudså hendes storpolitiske karriere. Hun var ganske enkelt for sky. Hendes hobby var noget så indadvendt som at samle på kunstpostkort. På klassefotoet ser man Merkel på bageste række gemme sig bag nogle højere medstuderende.

Men at Merkel var dygtig og flittig, var der ingen i tvivl om. Hun vandt en konkurrence i russisk – og for præmiesummen købte hun fluks en Beatles-plade i Rusland.

Ligesom størstedelen af østtyskerne tilpassede Merkel sig det østtyske diktatur og havde ikke modet til at opponere mod regimet. I skoletiden meldte hun sig ind i Freie Deutsche Jugend, FDJ. Da hun skulle på universitetet, valgte hun bevidst et universitetsstudium, fysik, som ikke krævede, hun var medlem af partiet. Hvis ikke muren var faldet, ville Merkel have endt sine dage som en ukendt østtysk videnskabskvinde. Men så skete miraklet: Berlinmuren faldt.

Merkel havde ellers for længst indstillet sig på, at den store forandring i hendes liv først ville indtræffe på hendes 60-årsdag. Efter at have arbejdet så mange år for DDR tillod staten nemlig, at hun og manden kunne rejse til USA, der for begge fremstod som frihedens land.

Ganske karakteristisk troede Merkel heller ikke på rygterne den 9. november 1989 om, at muren var ved at falde. I stedet for at drage ned til muren nøjedes den 35-årige Merkel med at ringe til sin mor. Og da det nu var den ugedag, Merkel normalt gik i sauna, holdt hun fast i det. Først senere på aftenen måtte hun lige ned og kigge og konstaterede, at grænseovergangen ved Bornholmer Strasse rent faktisk var åben. Hun passerede grænsen sammen med en østtysk kvinde, der var stormet af sted og derfor kun havde nået at kaste en frakke over natkjolen.

I et par timer festede den ellers stærkt reserverede præstedatter med vildt fremmede mennesker. Først da de ville løbe op og ned ad den fine butiksgade Ku’damm, slog Merkel bak. ‘Jeg skal jo tidligt op i morgen’. Og den 10. november klokken 7.15 stemplede Merkel igen ind på sit forskningsinstitut. Ordnung muss sein!

Kohls pige

Hamburg. Den store Ratskeller under Rådhuset. Det var her, Merkel i 1990 bad om et møde med kansler Helmut Kohl. Kohl accepterede, og mødet ændrede hendes liv. Efter kun to møder med den mægtige kansler lykkedes det Merkel, der efter murens fald var blevet talskvinde for DDR’s sidste regering, at blive udpeget som minister.

Spydighederne stod nærmest i kø. Kohls ‘Mädchen’ var kun blevet minister for ligestilling, fordi hun var ‘die dobbelte Kvotenfrau’: Ved at udpege hende kunne Kohl både sætte tjektegn ud for ønsket om at finde endnu en kvinde og en østtysker til sin første regering i det genforenede Tyskland. Merkel bed sig dog fast og blev efter endnu en valgsejr til Kohls miljøminister.

I de første mange år af Merkels to ministerperioder var der fortsat ingen af hendes mandlige kolleger, der drømte om, at hun havde ambitioner til mere end det. Da Kohl i 1998 tabte valget til Gerhard Schröder, blev Merkel af medlemmerne belønnet med posten som partiets generalsekretær.

Derefter gik det slag i slag. Med et imponerende magtinstinkt indledte hun et opgør mod bl.a. Helmut Kohl, der sammen med andre stærke kræfter havde modtaget ulovlig valgkampstøtte. Dramaet endte med, at Merkel i 2000 blev formand for CDU. Pga. hendes vej til magten blev hun hurtigt udstyret med øgenavnet ‘mandemordersken’, Männermörderin.

Hertil og ikke længere

Med Merkel fik Tyskland en ganske anderledes kansler end Gerhard Schröder. Han blev kaldt mediekansleren og indviede den tyske offentlighed i stort set alt. Med Merkel ved roret var det slut med ‘hjemme hos kansleren’-interview. Merkels lejlighed på Am Kupfergraben lige over for Pergamonmuseet i Berlin er lukket land for pressen, og det er kun hendes mands navn, der står på døren. I de

første mange år deltog Joachim Sauer så få gange i offentlige sammenhæng, at han gik under dæknavnet ‘Phantom of the Opera’. Det hang sammen med, at han stort set kun optrådte ved hendes side under Bayreuther Festspiele.

Når kansleren endelig giver interview om sit privatliv, er det med budskab om, at hun elsker at koge kartoffelsuppe eller bage blommekage. Trods utallige gravergrupper er det ikke lykkedes at finde skandaler i kanslerens fortid. Det mest dramatiske er, at Merkel engang brækkede benet i en boghandel, og under skilsmisseforhandlingerne med sin første mand insisterede på at beholde vaskemaskinen. Ulrich Merkel fik så møblerne og blev siden temmelig stødt, da Merkel udtalte, at hun ‘giftede sig, fordi alle giftede sig’ – ikke mindst for at få en lejlighed.

Hendes tøj har modeskribenterne heller ikke fået meget tid til at gå med. For Merkel går nærmest i uniform. Bukserne er næsten altid sorte, jakkerne stort set samme snit. Det eneste, der varierer, er farverne.

Kendere af Merkel vil vide, at farverne sjældent betyder noget. Derfor var det naturligvis også et rent tilfælde, at Merkel – modsat hvad en dansk journalist troede – havde iført sig en gul jakke, så kansleren og den danske daværende statsminister Helle Thorning Schmidt – med mig som ordstyrer – lignende det tyske flag på et debatmøde på Københavns Universitet.

Kanslerens påklædning er der ikke nogen, der kan styre. Det gjaldt også, da hun pludselig overraskede ved at iføre sig en stærkt nedringet kjole til åbningen af Oslos opera i 2008.

Angela Merkel og den tidligere danske statsminister Helle Thorning-Schmidt på et pressemøde i København i 2015.

Se flere billeder nederst i galleriet...

Ovenpå efter flygtningekrisen

Lige da flygtningekrisen var på sit højeste, var der mange, der spåede, at Merkels dage var talte. De mange flygtninge, der kom ind i Tyskland, skabte dyb usikkerhed, og det nye højreorienterede parti Alternative für Deutschland fik for alvor vind i sejlene. Situationen forværredes yderligere, da en flygtning sidste december begik et terrorangreb ved julemarkedet i Berlin.

De senere måneder har det imidlertid været svært at finde analytikere, som tror, Merkel vil tabe valget i september. Meningsmålingerne viser, at Merkel – selv efter 12 år ved magten – er lige så populær som før flygtningekrisen. Tyskerne er ganske enkelt trygge ved deres uprætentiøse og seriøse kansler, der i den grad formår at give politikere som Vladimir Putin og Donald Trump modspil.

Dertil kommer, at økonomien har det godt. Ganske tankevækkende står der følgende på Merkels valgplakater: ‘Für ein Deutschland, in dem wir gut und gerne leben’ – for et Tyskland, hvor vi lever godt og gerne.

Endelig er det svært at få øje på alternativet til Merkel. For hvem er det, der skal afløse hende? Selv efter Socialdemokratiet har fået ny formand, Martin Schulz, er partiet langt efter i målingerne, og han kan kun håbe på et mirakel.

I praksis er tysk politik da også allerede gået videre til det næste drama. Hvem er det, der skal afløse kvinden i midten, når næste valgperiode udløber? Der er trods alt ingen, der forestiller sig, at Merkel stiller op igen. Ligesom mange andre politiske ledere har det imidlertid ikke været Merkels stærkeste side at fremavle kronprinsesser eller kronprinser. Men måske går det, som da Merkel selv kom til, hvor ingen havde sat deres penge på den undervurderede østtysker.

Se flere billeder af Angela Merkels liv og karriere her i galleriet:

Angela Merkel

Giv et abonnement i julegave - vælg mellem 17 forskellige blade og magasiner - KØB HER