Christina Meyer
Foto: Philippe Reynaud
INTERVIEWS

Christina Meyer | Hjernen bag 'Meyers' indretning

Christina Meyer Bengtsson var den første til at sige ‘ja’ til at flytte familien til New York, da Claus Meyer fik mulighed for at eksportere det nye nordiske køkken til USA. Hun er hjernen bag indretningen af deres restauranter, og selv om hun har ligget søvnløs undervejs, er hun vild med at være ‘turist på første klasse’ i The Big Apple.

Christina Meyer Bengtsson er født i 1964. Hun er uddannet grafisk designer fra Danmarks Designskole og er selvstændig med firmaet Heartwork Design. Hun er gift med iværksætter Claus Meyer og har bl.a. indrettet hans restauranter, delis og bagerforretninger og står bag designet af flere af hans kogebøger. Sammen har parret børnene Elvira (19), Viola Filippa (13) og Augusta (10). Christina har desuden sønnen Valdemar (26).

Den kvindelige del af Meyer-imperiet

Indtil for nylig har Christina Meyer Bengtsson indimellem haft den samme tilbagevendende drøm: Hun er hjemme i huset på Frederiksberg, og lige pludselig – som lyn fra en klar himmel – bliver hun ubehageligt klar over, at hun ikke længere bor der, at de nye beboere er på vej, og at hun og hendes egen familie skal skynde sig væk eller gemme sig.

– Det har nok betydet mere for mig, end jeg havde troet, at få revet mine rødder op for at begynde et nyt liv i New York, analyserer hun fra sin sofa i sit og Claus Meyers brownstone-byhus i Chelsea-kvarteret i New York.

Da IN møder den kvindelige del af Meyer-imperiet, er morgenmaden netop overstået, og skiverne af et af Meyers klassiske brød står stadig fremme på spisebordet sammen med te, marmelade og ost. Christina Meyer Bengtsson er selv næsten lige landet efter et par dage med æblefestival på Lilleø i Danmark, og kontrasten til The Big Apple kunne næsten ikke være større. Hvis det da ikke lige havde været for resterne af morgenmaden.

LÆS OGSÅ: I salatværksted med Claus Meyer

1.400 kvadratmeter restaurant, deli og food hall med seks pavilloner i ikoniske Grand Central Terminal var det, der for ni måneder siden fik Christina og Claus Meyer og deres tre døtre til at flytte til New York.

Claus Meyer står bag filosofien i køkkenet, mens Christina Meyer Bengtsson står bag indretningen af de rum, der tager imod folk. Og selv om hun var den første til at sige: ‘Yes, vi gør det,’ har det været en stor ting at rykke sig op med rode og bosætte sig i et andet land.

– Vi har fået en dagligdag og et hus, hvor vi føler os hjemme. Men når vi går ud ad døren, er der ikke noget, der føles hverdagsagtigt. Vi har ikke opbygget nogen rutiner endnu, vi oplever stadig byen med åbne øjne, og det nyder jeg meget.

På Christiania-cykel i New York City

På trappen foran det charmerende byhus tager Jack Russell-terrierne Ella og Grisling imod, og i den lille forhave står Christiania-cyklen, som er med til at give Christina Meyer Bengtsson følelsen af at være hjemme. Nogle ville nok kalde det naivt at fragte sådan en cykel til en by, hvor bilerne i teorien har førsteprioritet, men familien bruger den flittigt og får mange kommentarer for den.

– I Danmark gider vi ikke rigtig hinanden i det offentlige rum. Men her stopper folk op og snakker og spørger til, hvor vi kommer fra. Det virker meget overskudsagtigt. Generelt er vi overraskede over, hvor søde og nysgerrige folk er, fortæller hun.

Indenfor er et stort køkken det bankende hjerte på første etage. Et par trapper leder ned til en opholdsstue med dansk design og udgang til en lille, klassisk newyorkerhave. Som at være i skoven midt i byen, beskriver Christina Bengtsson det. Der er ingen Claus Meyer at se. Han er allerede i gang et sted i byen, og de fleste dage ses parret primært til møder på restauranten.

Da familien lige var ankommet til New York, fungerede huset som en banegård af assistenter, kokke, samarbejdspartnere og alle de andre involverede, som Claus Meyer skulle holde møder med dagen lang. Nu er flokken af arbejdsbier til Christina Meyer Bengtssons glæde flyttet ind på den ‘rigtige’ banegård, hvor restauranten Agern fungerer som et summende kontor, og hvor vi også møder Claus Meyer bag en bærbar computer ved et af de små borde senere på dagen.

Han har for nylig sagt i et avisinterview, at han er ‘dybt kritisabel som familiefar’, og at han ikke forstår, at familien holder ham ud.

Og sandt nok virker det, som om hans hoved konstant er fuld af nye projekter og ideer, men hans kone holder stædigt fast i, at han er meget opsat på at være sammen med familien. Så når aftensmaden skal serveres, er det primært Claus Meyer, der står i køkkenet i husets midte.

20 år i en papkasse

For et lille år siden blev 20 års liv på Frederiksberg pakket sammen i al hast på en uge hjemme i Danmark, men møblerne kom først, tre-fire uger efter familien var flyttet ind i Chelsea.

I den tid boede alle fem på luftmadrasser og lavede mad med udstyr fra Ikea i skæret fra et par stearinlys. Børnene syntes, det var sjovt – ligesom deres mor. For selv om Christina Meyer Bengtsson er et hjemmemenneske, der bedst finder ro og tryghed i et hjem, der er i orden og kører, trives hun også godt med det rutineløse og nye. Og så er hun også godt klar over, at hun er i New York på første klasse.

– Det er luksusudgaven af at være turister, som jeg synes, vi er. Der var en masse ting, der var blevet sørget for, inden vi kom. Vores piger går i privatskole lige rundt om hjørnet. Vi laver noget, vi synes er sjovt, og vi ved, vi kommer hjem til vores liv på Frederiksberg igen, forklarer hun.

Parret blev endda inviteret på besøg i Det Hvide Hus af hr. og fru Obama efter kun et par måneder i staterne.

– Jeg føler mig meget heldig at have fået mulighed for at få det her eventyr, siger hun.

På besøg hos Obama i Det Hvide Hus under Nordic Summit.

Det var igennem sit velgørenhedsprojekt i slummen i El Alto, Bolivia, hvor Claus Meyer har uddannet 70 unge til at være kokke og åbnet restauranten Gusto, at han mødte den amerikanske forretningsmand, der endte med at invitere ham til Grand Central Station og investere 50 millioner kroner i ham.

Claus Meyer selv har spået det amerikanske eventyr en 60-70 procents chance for at lykkes, og gør det ikke det, skal familien alligevel hjem efter to år. Det har de lovet pigerne.

Norske uldvanter og islandske sweatre

Christina Meyer Bengtsson har endnu ikke haft tid til at være turist i klassisk forstand i sin nye by, for dagligdagen de seneste ni måneder har mest bestået af subway-ture til og fra Grand Central Terminal, hvor hun følger tilblivelsen af The Great Northern Food Hall, som amerikanerne snart skal til at lære at sige.

Restauranten Agern er for nylig åbnet i et lokale, der ligger lige foran den elegante og grandiose Vanderbilt Hall fra 1913, hvor food hall’en er ved at blive til, da IN er på besøg. Ved siden af Agern ligger en række små kiosker, hvor Meyer har fået lov til at boltre sig med luksushotdogs, æblejuice fra æbleplantagen på Lilleø og hindbærsnitter og surdejsbrød fra sit bageri i Williamsburg i Brooklyn.

LÆS OGSÅ: Christy Turlington | Supermodel vil redde kvindeliv

Både her i deli-udsalget og i food hall’en går en række mosaikker igen. I blå, hvid og rød. Mosaikker, som Christina er blevet inspireret til på New Yorks undergrundsstationer på nogle af sine mange inspirationsrejser til byen sammen med sin designpartner, Ulrik Nordentoft, inden familien Meyer flyttede hertil.

– Vores design var ikke specielt skandinavisk, for vi ville gerne møde newyorkerne på deres banehalvdel. Det kunne ikke nytte noget at lave sådan en Brooklyn-rå og flippet stil i Vanderbilt Hall. Det var mere rigtigt at lave noget elegant, som også gerne måtte adskille sig fra det nordiske stringente, fortæller designeren.

Metropolitan Transportation Authority, der administrerer Grand Central, syntes ikke, designet var nordisk nok – og det havde de sådan set ret i, mener Christina Meyer Bengtsson. Så lige inden projektet skulle afleveres til arkitekten og alle de andre underleverandører, der skulle i gang med at finde læder, uld, dørhåndtag og byggematerialer, arbejdede designerens hjerne på højtryk.

Og så fik hun en idé, som ikke var til at ryste af sig igen: Norske uldtrøjer og vanter og islandske sweatre materialiserede sig, og mønstrene skulle gå igen i mosaikkerne.

– Det var ikke populært, men vi kæmpede så meget for det, at de gav sig, fortæller hun.

Til gengæld betød det, at der skulle bestilles helt nye mosaiksten, fordi de oprindelige små franske sten ikke fandtes i de nye farver.

– Så nu har vi et lager fuld af fine, franske mosaikker, som vi må se, om vi kan bruge til noget andet, siger hun grinende.

Frygten for fiasko

De amerikanske myndigheder har været dybt involverede i hele projektet i og omkring den fredede Vanderbilt Hall.

– Det har overrasket mig, hvor besværligt alting har været, fordi det er et kæmpe projekt, og der er så mange ‘kokke’. I Danmark er der en fælles forståelse af og en vilje til, at det skal blive godt, og at det er noget, man skaber sammen. Sådan er det ikke helt her, oplever Christina Meyer Bengtsson.

Alligevel er Agern med sine tydelige referencer til danske materialer og dansk design stort set blevet, som designeren havde forestillet sig.

– Indimellem kan jeg godt give mig selv lov til at være stolt over, at det er mit arbejde, der har bragt mig til New York, fortæller hun og tilføjer:

– Men jeg har været mindst lige så tvivlende som stolt det meste af tiden. Særligt før vi åbnede restauranten.

Faktisk har Christina Meyer Bengtsson ligget vågen om natten og tænkt på, om det ville blive en fiasko – og bare helt kikset.

– Tænk, hvis det ville blive kedeligt. Eller grimt… Vi har lavet nogle fine ting i Danmark, men måske var ‘den’ der bare ikke denne gang. Det ville jo ikke være til at bære, nu hvor vi har fået mulighed for at præge det her fantastiske sted, og manges øjne er rettet mod projektet.

Men i takt med at restauranten har taget form og nu står færdig og høster ros, er Christina Meyer Bengtssons selvtillid vokset, fortæller hun.

Samarbejde med Obama

Mens hun selv har haft travlt med at følge den svære ‘fødsel’ af restaurant og food hall, har husbonden i sin sædvanligt entreprenante stil allerede gang i en håndfuld nye projekter i New York.

Han begyndte sit liv i USA med et løb for børn til fordel for sin fond The Melting Pot. Desuden har han åbnet sit eget bageri i Williamsburg – der begyndte som en pop up-forretning, men nu er ved at blive permanent – hvor han underviser sine medarbejdere i at bage alt det gode brød, han selv har så stor kærlighed til.

Desuden har han haft nogle møder med Michelle Obamas organisation Let’s Move, der arbejder for at nedbringe børns overvægt i USA. Meyer ser et muligt samarbejde med organisationen og sit eget projekt i Brownsville, som er et af de mest belastede kvarterer i Brooklyn. Her åbner han senere på året en nonprofit-kokkeskole og -restaurant for områdets beboere. Og så har han også gang i et par restaurantprojekter mere.

– Så vi kan jo ikke tage hjem nu, udbryder Christina Meyer Bengtsson med et stort smil.

– Det ville også være svært at forestille sig bare at sige farvel og tak til New York, når man har gang i så meget, og Claus’ scene efterhånden er blevet mere udlandet end Danmark, tilføjer hun.

Hjemrejsen er aftalt med døtrene

Når man sidder i Meyers sofa og ser ud gennem glaspartierne, der går fra gulv til loft, kan man se lige over på Viola og Augustas skole.

– Vi prioriterede at finde en god skole først og derefter finde en bolig i nærheden, så det blev så nemt for dem som muligt, forklarer Christina Meyer Bengtsson.

– Men de synes, det har været hårdt at flytte. Det er et andet skole- og børneliv her end derhjemme. Jeg regnede med, at det ville blive hårdt for dem, men jeg tænkte, at de nok skulle klare sig, og jeg var ikke et sekund i tvivl om, at det var en god idé at flytte herover med børnene.

Og klaret sig har de. Deres lærere kalder dem ‘en gave for klassen’, og de udmærker sig ved at være dygtige og sociale på en måde, der er uamerikansk på grund af deres danske skolebaggrund. Skolen er ambitiøs, og pigerne oplever mere feedback og ros, end de er vant til, så lektier er ikke noget problem.

– Men efter vi er kommet herover, har jeg haft mine tvivl om, hvorvidt det var det rigtige. Det er en svær alder at blive flyttet til et andet land i, og det er især det sociale, der er svært. De amerikanske børn er så anderledes og ikke lige så modne som de danske børn. Det betyder, at det kommer til at handle mere om skole og lektier end om fritidsaktiviteter og venner, fortæller Christina Meyer Bengtsson.

– Så selv om Claus og jeg godt kunne blive her et år længere, tror jeg, vi bliver nødt til at tage hjem efter de to år, vi har aftalt med pigerne. Det har vi lovet.

LÆS OGSÅ: Dansker kåret til Sydamerikas bedste kvindelige kok