Pia Kjærsgaard
Foto: Lars Bech & Privat
INTERVIEWS

De første kvinder i jobbet | Pia Kjærsgaard

I 2016 er der stadig stillinger, der er helt uberørte af kvinder. Men heldigvis bliver der hele tiden færre af dem. IN har mødt 69-årige Pia Kjærsgaard, som er den første kvinde til at betræde stillingen som formand for Folketinget.

INTERVIEW MED PIA KJÆRSGAARD

Pia Kjærsgaard blev som den første kvinde valgt som formand for Folketinget i sommeren 2015. Da hun i 1995 stiftede Dansk Folkeparti, var hun den første kvindelige partistifter i Danmark. Tidligere har hun været politisk leder af Fremskridtspartiet, som hun sad i Folketinget for fra 1984-1995. 

Hvordan føles det at skrive danmarkshistorie ved at være den første kvindelige formand for Folketinget?
Det betyder da en hel masse for mig, men også meget for mine børn og børnebørn. Hvem vil ikke gerne være med til at skrive historie? Jeg er både stolt over og glad for, at jeg har nået at få denne del med i min lange, politiske karriere. 

Da du blev formand for Folketinget, lød der kritik på de sociale medier af kvindeorganisationer og feminister, fordi de ikke roste dig for at være ’den første kvindelige’ på grund af dine politiske holdninger. Hvad tænker du om det?
Jeg ryster bare lidt på hovedet ad det. Det er i virkeligheden mest et problem for dem. At de ikke er i stand til at stå ved deres sag, men ser politisk på det i stedet for. Jeg spørger mig selv, om de kvindelige formænd i kvindeforeningerne mest sidder på deres poster for deres egen skyld, eller om de kæmper for en sag.

LÆS OGSÅ: Pia Kjærsgaard: Jeg skylder min bror at fortælle hans historie

Hvad tænker du selv om at være den første kvindelige formand for Folketinget?
Jamen det er jo først, når jeg bliver spurgt, at jeg tænker over det. Ellers så passer jeg bare mit arbejde. Men det er en meget spændende post, som faldt ud til min fordel på grund af mange omstændigheder. Det kunne jo lige så godt være blevet en mand, som fik posten, men nu blev det altså mig. Jeg føler mig meget motiveret og også kvalificeret og tænker hele tiden: ”Det her kan jeg godt”.

Pia Kjærsgaard
Foto Lars Bech & Privat

Det at være kvinde på en toppost er blevet mere normalt, men der er stadig mange nye ’den første kvindelige’, fx statsminister, LO-formand og din formandspost. Hvordan har du det med det fokus, der er på dit køn, når du får sådan et job?
Jeg er ligeglad med, om det er en kvinde eller en mand, der får disse poster. Det er kvalifikationerne, der tæller, og derfor skal man også selv passe på, at man ikke rider med på “jeg er den første kvinde-bølgen”. Når det er sagt, synes jeg, det er sjovt, at det nu er en kvinde, der sidder på fagbevægelsens absolutte toppost. Det er noget af en mandeverden, hun har sat sig i spidsen for. I min verden – politik – virker det mere naturligt, at kvinder når til tops. 

Hvad har det krævet af dig at komme så langt karrieremæssigt?
Det har først og fremmest krævet en masse af min mand og mine børn. De har godt nok skullet stå model til meget. Af mig selv har det krævet tålmodighed, humor og masser af positiv stædighed. 

Tror du, at det har krævet ekstra af dig at komme så langt, fordi du er en kvinde?
Nej, det oplevede jeg ikke i årene hos Dansk Folkeparti. Men i starten, da jeg lige var gået ind i politik og var blevet valgt til Folketinget, krævede det en masse ekstra af mig. Fremskridtspartiet var et meget mandsdomineret parti, grænsende til det mandschauvinistiske. Til den første krydsild, jeg deltog i på DR op til et valg, fik jeg besked på at se sød ud og smile. Det var ikke meningen, jeg skulle svare på nogen af studieværtens spørgsmål.

LÆS OGSÅ: Tre kvinder der kæmper for kvinder

Hvordan har du oplevet ikke at have en kvindelig rollemodel, da du skulle sætte dig i formandsstolen eller starte et parti?
Jeg synes jo, at et flag ser bedst ud i modvind, og jeg har hele tiden tænkt: ”Jeg skal vise dem, at jeg godt kan”. Ikke vise dem, at jeg godt kan som kvinde. Men vise dem, fordi jeg kan.

Hvordan er det at vide, at du for fremtiden bliver dén kvindelige rollemodel, der viser børn, at ’de kan, hvad de vil – også som piger’?
Det er jeg bestemt glad for, og jeg oplever allerede, at unge siger til mig, at de synes, jeg er megasej, og så bliver det ikke større. Det er på mange måder blevet mere hårdt at være ung i dag. Derfor er jeg da glad, hvis jeg kan være med til at vise vejen og give de unge piger noget mere selvtillid, så de tør stole på deres evner.

LÆS OGSÅ: Didder Rønlund: ’Det har været dejligt, men slidsomt’

Nyhedsbrev