INTERVIEWS

Den nye nøgenhed

TV-serier som Sex and the City og Game of Thrones fortæller os 'den nøgne sandhed'. INs filmanmelder kigger på den nye nøgenhed

Det startede med tv-serien Sex and the City, hvor der helt ublut blev talt om sex på lige fod med shopping. Lige siden er der blevet skruet mere og mere op for sex både i tv-serier, reklamefilm og litteratur, men hvor går grænsen for, hvad vi vil se på i bedste sendetid? INs filmanmelder Frederikke Lett undersøger den nye nøgenhed.

Har du også siddet en søndag aften velplaceret foran fjernsynet og hævet et øjenbryn eller to over de mange og meget direkte sexscener, der i flæng synes at ryge over skærmen? Nøgenhed står nemlig yderst højt på tv-dagsordenen og er ikke længere noget, der er gemt væk til efter midnat. Derimod får vi den nøgne sandhed serveret i bedste sendetid, hvor man i det ene øjeblik kan sidde fordybet over tv-avisen for dernæst
at blive præsenteret for noget, der for ti-femten år siden ville være gemt væk i baglokalet i videokiosken.
For i de nye tv-serier som fx Game of Thrones med danske Nikolaj Coster-Waldau som hovedrolleindehaver
taler vi ikke bare sådan helt almindelig antydningsvis sex og et par nøgne bryster. Næ nej, vi taler hardcoresex med masser og fuldbåren nøgenhed. Her ser man eksplicitte scener med blow jobs i flæng, søstre og brødre have sex og sadomasochisme i lange baner. Og det er ikke kun tv-serierne, men også i både bøger, på teatret og i reklamefilm, der sættes nye standarder for nøgenhed. Måske har du set filmen fra REN Skincare, hvor to smukke unge mennesker bader i en svensk skovsø og langsomt bliver mere og mere intime, indtil vi er vidne til en regulær sexscene.

Skuespillerinden Emilia Clarke, danske Nikolaj Coster-Waldau og Jason Momoa fra serien Game of Thrones.

"For ti år siden ville vi have tabt aften-kaffen i skødet over både tv-serien og reklamefilmen, men i dag har vi vænnet os til at se på sex, og alle ved, at alle andre ser porno. Så udviklingen er naturlig," siger Nicolas Barbano, filmproducent, der har forsket i pornofilm.

"Sexscener i tv-serier viser normalt ikke penetration, og der er mere vægt på andre ting, såsom plot og skuespil, derfor kategoriseres det ikke som porno, selvom der klart er tale om et pornografisk element," uddyber Nicolas Barbano og fortsætter:

"I både reklamen og tv-serier ser vi de bare bryster, og vi ser lige præcis så meget, at vi er med på, hvad sexscenerne går ud på, men vi ser ikke de reelt tekniske udførelser, om end de taler helt enormt om det. Det er den altafgørende forskel."

Men hov, betyder det så, at tendensen med den megen eksplicitte sex ligefrem har gjort porno stuerent?

"Vi mennesker har altid omgivet os med billeder af sex lige fra de tidligste hulemalerier. Begrebet pornografi opstod først, da man i 1800-tallet begyndte at forbyde skildringer af sex, så på den måde vil pornografi som begreb i sagens natur aldrig kunne blive stuerent," mener Nicolas Barbano.

Det er sociolog Emilia van Hauen ikke helt enig i, for hun mener, at at porno faktisk er blevet mere stuerent:

"Erotikken får lov til at blive udfoldet og undersøgt på en helt anden måde end nogensinde før i historien. Porno er for stor del blevet mere stuerent, og vores tilvænning til at se sex på skærmen er sket gradvist. Den første gang vi så dem have sex i Big Brother, ramte det jo avisforsiderne næste dag. Nu er vi fuldstændig vant til den synlige penetrering og trækker kun på skuldrene af det, når de giver den gas på lagnerne, siger Emilia van Hauen og peger samtidig på, at tilgængeligheden også har normaliseret pornoen. På vores telefoner, computere, iPads m.v er der nøgne billeder, når og hvor vi vil have det."

Hvordan startede det hele?
I følge Emilia van Hauen begyndte den nye nøgne bølge med Sex and the City.

"Det, vi i meget høj grad ser, og som i den grad blev anført af Sex in the City-kvinderne, er, at kvinder ejer deres egen seksualitet i dag. Der er masser af kvinder derude, der vil have sex, og som ikke længere er en ren genstand. Kvinden er genstand for mandens begær, men manden er så sandelig også genstand for kvindens begær. Det, der er sket i film og tv-serier, og det, der er den store ændring, er frigivelse af erotikken og frigivelse af kvinden som erotisk udfoldet væsen. Det spændende er, at kvinder i alle aldre begynder at bekende sig til deres seksualitet. Når de interviewes i bladene om deres skønhedsrutiner, siger de ikke længere: "Jeg drikker to liter vand om dagen", men i stedet: "Jeg dyrker en masse sex". Højtuddannede kvinder taler åbent om deres sexliv og står ved, at de vil have noget ud af deres liv - også på den front," forklarer Emilia van Hauen.


Kate Moss' sexede poseringer i tv-reklamer og undertøjskampagner en del af 'den nye
nøgenhed'

Det hele startede altså med et par veninder rundt om et brunch-bord og spøjst nok side om side med en anden tendens, nemlig nypuritanismen, hvor sex opfattes som problematisk og undertrykkende. Af offentlige tegn på nypuritanske tendenser ses fx afskyen mod Jørgen Leths erindringer fra Haiti, Jeppe Kofoed, der havde sex med en 15-årig, og det voksende krav om at forbyde prostitution.

"Grunden til, at vi er begyndt at tale om, at nypuritanisme er opstået, skyldes i bund og grund en reaktion på hele reality-show-bølgen. Vi har set så ufattelig mange reality-shows med sex for åben skærm, at det var dømt til, at der kom en modreaktion. Samtidig kan man sige, at de mange tv-serier og reklamer følger i kølvandet og er blevet legaliseret gennem disse reality-shows. Grænserne er ganske enkelt blevet flyttet, og når en serie som fx Game of Thrones får os lidt op ad stolene, så er det mest. fordi det stadig er nyt, at vi også ser så meget nøgenhed i tv-serierne. Derudover skal man huske på, at tendenser altid reagerer på hinanden. Det er en klassisk tidsånds diskussion, hvor man altid ser et skifte mellem ekstremiteter. Vi så det med individualismen i 90'erne til nu, hvor vi taler om værdien ved fællesskaber. Sådan er det med også med pornoen og nypuritanismen," forklarer Emilia van Hauen.

Reaktion og mangfoldighed At de to tendenser opstår på samme tid eller kun lidt forskudt, er desuden et stærkt udtryk for den tid, vi lever i. I dag er alt tilladt, og polariteter eksisterer side om side, fordi tider og tendenser skifter hurtigere og hurtigere. Så én tendens har ikke udspillet sin levetid, før den anden begynder:

"For første gang nogensinde tør vi nu favne modsætningerne og på mere direkte vis kigge på mangfoldigheden. Internettet har været en kæmpe katalysator for den åbenhed," siger Emilia van Hauen og fortsætter:

"Det vigtigste med de forskellige tendenser er, at vi ikke længere har én officiel sandhed. Vi kan vælge, at alt er tilladt. Og derfor lever forskellige tendenser fint side om side. Man kan godt sige, at begge tendenser er en gave, for tendenserne viser jo ganske grundlæggende, at der ikke er en dominerende norm, der er den rigtige og den herskende. Verden er mange-facetteret. Det, der vel er den egentlig gave, er, om vi mennesker tør løfte blikket. Favne, at vi er dybt forskellige, at kulturer, opdragelser m.v. gør, at vi ser verden på forskellige måder. Og først når vi tør rumme andre sider af tilværelsen, ser vi i mange farver og forstår os selv og vores samtid bedre."