INTERVIEWS

Derfor bør alle vide, hvad tuberøse bryster er

Hvis du ikke har hørt om tuberøse eller rørformede bryster før nu, så er du langt fra den eneste… og det er et problem! Bliv klogere på lidelsen, og læs mere om, hvorfor vi alle bør vi, hvad det er.

Måske du har hørt om tuberøse- eller rørformede bryster før. Måske har du ikke. De rørformede bryster er et resultat af en genetisk sygdom, som giver underudviklede bryster. Brystvævet kan her ikke udvikles til fulde, hvilket resulterer i små, spidse og aflange bryster med forstørret areola (huden omkring brystvorterne).

Brystsyndromet er bestemt ikke kendt - det er endda svært at finde meget om det på Google. Derfor er der også mange, som ikke aner, hvad det er – og det er synd.

Det er nemlig både et problem for de kvinder, som selv lider af syndromet, og mangler repræsentation og information, men det er også et problem for de personer, som ikke gør, og som er både uvidende og mangler forståelse.

Læs også: Karin Heurlin: Jeg letter mine følelser ved at dele dem

Den kropspositive influencer, Kitty Underhill, har valgt at bryde tabuet og skabe opmærksomhed omkring tuberøse bryster. Kitty lider selv af syndromet, og har derfor startet kampagnen #TotallyTubular🤙🏻

Kitty skriver til sit billede på Instagram:

- Jeg har altid troet, at mine bryster var anderledes. De lignede ikke dem, som jeg så i fjernsynet, på film, ikke en gang mine venners. Det hjalp heller ikke, at min ekskæreste lavede sjov med dem. Mine bryster fik mig til at føle, at jeg ikke var god nok, at min krop ikke gav mening, at de gjorde mig uønsket og usynlig. Jeg ville gå langt for at få mine bryster til at se større ud, alt fra at have dobbeltfyldte bh’er på til at afprøve forskellige urtesammensætninger.

- Det var først for et par år siden, at jeg indså, at der faktisk fandtes et navn om syndromet. Jeg følte mig endelig set. Men så opdagede jeg, at alle Google-resultater omkring lidelsen kom fra plastikkirurgiske hjemmesider, som skrev om, hvordan de kunne fikse dem og, hvordan de var deforme. Den eneste repræsentation jeg kunne få, var hvordan jeg kunne slippe af med dem. Der var så lille en accept af dem.

Læs også: Se billedet: Elliot Page skriver historie som den første transkønnede på forsiden af kendt magasin

Tabuet omkring tuberøse bryster er så stort, at der er meget få statistikker omkring lidelsen, da mange personer føler sig enten pinlige eller flove. En artikel fra Daily Mail viste enddaa, at lidelsen kan føre til selvmordstanker.

- I dag bryder jeg tabuet. Jeg er stolt af at være #TotallyTubular🤙🏻 og af at launche kampagnen. Hvis du også har tuberøse bryster, eller tror at du har, så er du ikke alene. Og du behøver bestemt ikke at blive fikset for at være smuk.

Du kan høre mere om Kittys oplevelse med tuberøse bryster i videoen herunder.

Læs også: Flere kendte efter mobning på de sociale medier: Nu skal det stoppe

Tak til Kitty for at gøre os opmærksomme og klogere på, hvad tuberøse bryster er. Vi synes, at det er enormt sejt, når folk tør stå ved sig selv og bryde tabuer, og vi er helt sikre på, at Kitty har gjort en forskel for mange kvinder med sin kampagne og kropspositive Instagramprofil.

Du kan se flere smukke og modige billeder af Kitty herunder.

Læs også: Forsker i graviditetstab: Derfor er der så mange graviditeter, som går tabt

Læs mere om: