Børn kan også blive narkomaner
INTERVIEWS

Dit barn kan også blive narkoman

Unges eksperimenterende brug af stoffer topper, mens de stadig er ‘nogens barn’. Men mange forældre overser faresignaler og håndterer mistanke med kontrol, mistillid og trusler. Ifølge misbrugseksperter og to mødre skal der dog helt andre ting til for at hjælpe dit barn.

Alkoholikere sidder på bænken …

… og narkomaner dejser om i fixerum. Eller gør de? Der findes også andre misbrugere end dem fjernt fra din egen hverdag. Faktisk findes stofmisbrugere så tæt på dit eget liv, at du nok vil blive chokeret. Nogle gange finder du en af dem lige inde på teenageværelset.

Det er i hvert fald den overraskende kendsgerning, hvis man kigger på tallene. Undersøgelser viser, at unges eksperimenterende brug af stoffer topper allerede i alderen 16-19 år.

Tænker du stadig, at det ikke har noget med dit barn at gøre, så læs med her. For forbruget er stigende blandt unge under 25 år. Regner man hash med, er der på fem år kommet 50 procent flere unge, der misbruger hash eller hårde stoffer, viser tal fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

LÆS OGSÅ: Er LSD den nye vitaminpille?

Med andre ord er et skadeligt forbrug af stoffer netop noget, du skal være opmærksom på, hvis du har en teenager eller ung helt tæt på dig.

– Vi ser alle slags unge i behandling. Der er selvfølgelig en del, hvor det er socialt betinget, og hvor der har været omsorgssvigt, men vi har også en del unge, der er vokset op i en udefra set almindelig, ressourcestærk familie. Misbrug blandt børn findes i alle samfundslag, slår Isabella Koppel fast. Hun er daglige leder af Novavi Stofrådgivningen i København.

Børn kan også blive narkomaner

At misbrug rammer de mindste i selv de bedste familier, er netop pointen i en ny bog, som journalist, performancetræner og erhvervscoach Lise Mühlhausen, gift med skuespilleren Peter Mygind, er medforfatter af. ‘Mit barn tager ikke stoffer – jeg har spurgt’ hedder bogen, som hun har skrevet sammen med en anden mor, Stine Trampe Broch, og deres respektive sønner Julius og Magnus. Alle fire har de haft erfaringerne helt tæt inde på deres eget liv.

– Der er en masse fordomme om det her. Mange vil tænke, at min søn ikke kan have et misbrug, for han passer sin skole og dyrker sport. Man tænker jo, at stofmisbrugere er nogle, der er totalt langt ude, fortabte og ligger i rendestenen på Vesterbro. Det sidste, man regner med, er, at det kan ske i vores familie eller på vores skole. Men det gør det, lyder Lise Mühlhausens egen smertelige erfaring.

Og skulle man stadig være i tvivl, om stofmisbrug blandt børn er et reelt problem, kan man også bare stikke i biffen. Hele to film har for nyligt taget emnet op. ‘Ben is Back’ med Julia Roberts og ‘Beautiful Boy’ med Steve Carell og Timothée Chalamet handler begge om børns stofmisbrug.

Stofmisbrug blandt børn og unge kan være en dødsensalvorlig sag. Ifølge Sundhedsstyrelsen udgjorde unge under 30 år hvert femte narkotikarelaterede dødsfald i 2016. Men inden det når så vidt, ser det også skidt ud. Unge udgør nemlig en stigende andel af personer i stofmisbrugsbehandling. 40 procent af alle personer indskrevet i behandling i 2015 var mellem 18-24 år. Ifølge Sundhedsstyrelsens tal er eksperimenterende brug af stoffer som nævnt højest blandt de 16-19-årige. Faktisk er det meget få, der prøver stoffer første gang efter 20-års-alderen. Hash er det mest brugte stof blandt unge i aldersgruppen 16-24 år. Men mere end 20 procent af de unge, der har prøvet hash, har også prøvet andre stoffer. Efter hash er amfetamin, kokain og ecstasy de mest udbredte stoffer blandt unge.

Primært hash og senere også eksperimenteren med ‘coke’ var problemet for bogaktuelle Lise Mühlhausens søn Julius. Et problem, der begyndte, da han var 15 år.

LÆS OGSÅ: Er du klar til at sælge dine data?

– Vi havde ingen anelse om det. Først da han en dag kom hjem fra biografen med knaldrøde øjne og opførte sig mærkeligt, opstod mistanken. Så vi spurgte: ‘Har du røget hash’. Nej, var svaret, og det troede jeg på, for jeg havde jo spurgt ham, og jeg har tillid til mine børn. Alligevel hang mistanken ved, og jeg begyndte at gå i hans ting. Jeg blev en sporhund, der gik på hans værelse, når han var i bad. En dag fandt jeg en klump hash inde bag i en rygsæk, fortæller Lise Mühlhausen.

Lise Mühlhausen med sin søn Julius
Lise Mühlhausen med sin søn Julius

6 råd fra en mor

Mistænker du, at dit barn tager stoffer? Her giver Lise Mühlhausen, forfatter til bogen ‘Mit barn tager ikke stoffer – jeg har spurgt’, sine bedste råd.

1: Gå ikke i panik
Prøv at rumme dine følelser af skyld og skam selv – uden at den unge skal bære dem for dig. Langt de fleste kommer ud af det igen, så ro på, men accepter også, at der nok ikke findes et quick fix, og at det kræver styrke og tålmodighed at komme igennem. Desværre kan du ikke tvinge et ungt menneske til at holde op. Man holder først op, når man selv tager ansvar for det. Men du kan vise dit barn, at du er der, og det kan give ham eller hende modet til at stoppe.

2: Skæld ikke ud
Når man bliver angrebet, forsvarer man sig. Det får ikke dit barn til at ændre adfærd, men i stedet bliver det hårdt mod hårdt. Prøv at være mild og forstående og se det bedste i dit barn. Når du skælder ud, kommer barnet ikke til at elske dig mindre (selv om det siger det), det kommer til at elske sig selv mindre. Fordi det bliver gjort endnu mere forkert, end det i forvejen føler sig.

3: Drop forhør
Sørg for, at samtalen med den unge om stoffer ikke bliver et forhør, men i stedet forbliver en omsorgsfuld og interesseret samtale – vær åben og læg forestillingen om rigtige og forkerte svar fra dig. Ellers er det dybt urimeligt at bede om barnets fortrolighed. Bevar roen og den gode tone. Fortæl den unge, at DU er bekymret, så du holder problemet på egen banehalvdel og ikke peger på den unge – det sidste vil føles som et angreb og en bebrejdelse, og så bliver der lukket ned.

4: Brug folk omkring dig
Dine venner, din ægtefælle eller kæreste, når du er vred, føler dig trådt på eller ked af det – ikke dine børn. De skal ikke også bære dine følelser. Det kan være nemmere sagt end gjort, men at være bevidst om det og sige undskyld, hvis du kommer til at overskride den grænse, kan i sig selv skabe store forandringer mellem jer.

5: Vær tålmodig
Hvis den unge ikke vil erkende at have taget stoffer, eller at han eller hun har et problem, så vær tålmodig. Bliv ved med at vise din bekymring og omsorg, så de ved, at du er der, når de er klar. Vi må aldrig som forældre underkende, hvor meget det betyder for den unge, når vi viser vores bekymring og opbakning, særligt det sidste – det sætter sig dybt hos dem.

6: Giv dem privatliv
Accepter, at din teenager ikke skal eller vil dele alt med dig. I er begge i gang med en sund løsrivelsesproces. Derfor kan det være virkelig godt, hvis du kan støtte den unge i at kunne tale med en anden voksen, som ikke har samme følelser involveret, som du selv har. Det kan være en lærer, et familiemedlem eller en helt tredje, som har en god kemi med dit barn.

Et værn mod alt det svære

Det er 10 år siden i dag, og hendes søn Julius misbruger hverken hash eller stoffer længere. Men det nåede han at gøre i et par år. Han var både omkring hash, kokain og andre stoffer, alt imens han nægtede, at han havde et problem. Hashen, som Lise Mühlhausen fandt, bortforklarede sønnen med, at det bare var noget, han røg engang imellem til fest.

LÆS OGSÅ: Er du afhængig af din mobil?

– Vi så ham aldrig påvirket, og han passede sin skole. Samtidig havde han ADD (ADHD uden hyper, red.) og har tidligere i sit liv været udsat for to umotiverede overfald, så de ting forklarede jo samtidig hans ændrede adfærd og mudrede lidt de faresignaler, der var, siger Lise Mühlhausen.

Børn kan også blive narkomaner

Faresignalerne ved et misbrug kan være svære at genkende hos børn og unge, fortæller leder af Novavi Stofrådgivningen, Isabella Koppel. Særligt, fordi stofmisbruget ofte ledsages af andre udfordringer i den unges liv.

– Børn med et skadeligt forbrug af stoffer har tit nogle bagvedliggende problemer. Det kan være alt fra omsorgssvigt og traumer i barndommen til diagnoser, dårligt selvværd, forældres skilsmisse, mobning eller andet, som gør det rart for den unge at tage stoffer, så de kommer væk fra det ubehagelige. Næsten halvdelen af vores unge i Stofrådgivningen har en diagnose, hvor stofferne bliver brugt som en form for selvmedicinering, fortæller Isabella Koppel.

Samtidig er det meget typisk, at den unge hårdnakket nægter, at der er et problem. Både for at beskytte de bekymrede forældre, men også fordi der hurtigt opstår en mistillid mellem det misbrugende barn og de bange forældre. Lise Mühlhausen og hendes mand oplevede også, at sønnen var ’skidegod til at gemme og skjule’, og det viser sig da også, at han bl.a. hoppede ud ad vinduet om aftenen for at mødes med venner, når forældrene troede, han lå og sov. Da alvoren gik op for Lise og hendes mand satte de ind med alt, de kunne komme i tanke om. Bl.a. en skræmmekampagne om, hvor galt det kan gå med en hashpsykose.

– Men det bed slet ikke på. De er immune over for den slags. Vi tvang ham også til psykolog og på en camp for børn med ondt i sjælen. Han blev simpelthen så vred på os, fortæller hun.

– De fleste forældre bliver selvfølgelig bekymrede og bange, når de opdager, at deres barn ryger hash eller tager stoffer, og mange reagerer derfor også med vrede og desperation og afmagt. Nogle begynder at urinteste og overvåge den unge, mens andre tyer til trusler og straf, fordi det her skal stoppes lige nu. Og hvis det ikke virker, bliver mange fuldstændig afkræftede og opgivende. Det er meget forskelligt, hvordan forældre reagerer. Men ofte skabes der ret hurtigt en mistillid, hvor forældrene ikke tror på, hvad den unge siger, bekræfter stofrådgivningsleder Isabella Koppel.

Bliv på din egen banehalvdel, mor

Netop kontrol, forhør og straf er den gale vej at gå, lyder det fra eksperterne. Man må gerne være bekymret som forælder til et barn med et skadeligt forbrug af stoffer. Men det mest effektive, hvis man vil hjælpe nogen med et misbrug, er, at man bliver på ‘sin egen banehalvdel’.

– Man skal snakke med den unge uden fordømmelse. Det kan være rigtigt svært. Men i stedet for at gå op på værelset for at tjekke, om der lugter og konfrontere den unge med, om han har røget, skal man spørge ham, hvordan det går med ham. Sørg for at samværet ikke er præget af trusler og løftede pegefingre, men skab et rart rum at være sammen i, hvor I taler nysgerrigt sammen. Det er afgørende at have en god relation til den unge, så man får lov til at støtte ham i hans liv, forklarer Birgitte Thylstrup fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet, som bl.a. forsker i forældreinddragelse i rusmiddelbehandling af børn og unge.

LÆS OGSÅ: Cannabis har kurs mod dit køleskab - og din garderobe

Ifølge hende handler det om som forælder at formidle til den unge, at man er bekymret for, at forbruget af hash eller stoffer går ud over den unges trivsel, skole og fremtid. At man gerne vil hjælpe. Og at man spørger den unge, hvordan man bedst kan hjælpe og støtte.

– Sig til din søn eller datter, kom nu går vi en tur og får snakket sammen. Eller, hvis de ikke vil det, gør det tydeligt, at du er her, når de vil snakke, og at du er bekymret for dem, og gerne vil hjælpe, siger Birgitte Thylstrup.

Børn kan også blive narkomaner

Gennembruddet for Lise Mühlhausens søn var, da de fandt en SSP-medarbejder, som de krævede, at Julius skulle tale med én gang – og så måtte han selv beslutte, om han ville fortsætte. Det hjalp. Og senere hen fik Julius samme rolle i forhold til Magnus – den anden medforfatter til bogen.

– Det gør en forskel, når en, der har været igennem noget af det samme, og som ikke har en følelsesmæssig relation, lytter uden at fordømme, fortæller Lise Mühlhausen.

De fleste stopper igen

Forbrug af stoffer kan inddeles i forskellige grader. Et såkaldt eksperimenterende brug af stoffer er kendetegnet ved at være et sjældent og korterevarende brug. Det eksperimenterende brug kan dog glide over i et regelmæssigt brug af stoffer, som igen kan glide over i et decideret stofmisbrug, som er et vedvarende og skadeligt brug af stoffer. Den unge er decideret afhængig af et stof, når han eller hun har cravings, kontroltab, fysiske abstinenser, udvikler tolerance og deres interesse for andre aktiviteter mindskes.

Der er dog en række faktorer, som virker beskyttende på unge i forhold til at udvikle et decideret stofmisbrug. Trivsel og mental sundhed, herunder stærke personlige kompetencer, en god og støttende familie, fastholdelse i job og uddannelse samt familier og venner, der har negative opfattelser af stoffer, er alt sammen beskyttende faktorer. Men altså ingen garanti, hvad også Lise Mühlhausens søn er et bevis på.

– Især Peter var god til at gå igennem det her med Julius uden den skam og skyld, som jeg tror, mange forældre oplever. For som han sagde, vi har givet Julius en rigtig god opvækst med kærlighed, trygge rammer og fælles aftensmad omkring spisebordet hver aften, fortæller hun.

At stofmisbrug rammer i selv de bedste familier, bliver Lise Mühlhausen bekræftet i dagligt.

– Efter jeg har skrevet bogen, møder jeg hele tiden andre forældre, der oplever det samme som os, siger hun.

Hendes vigtigste budskab er, at vi i højere grad skal turde tale højt om de unges stofmisbrug, fordi skyld, skam og tabu gør det svært som forælder at deale med situationen og søge den rette hjælp.

Heldigvis er der håb for langt de fleste børn og unge, der har et skadeligt forbrug af stoffer, beroliger behandlingsleder Isabella Koppel.

– Det kan løses. Selvfølgelig. For nogle unge er behandling nødvendigt for at fjerne de bagvedliggende grunde for stofmisbruget, og for mange forældre vil det være godt selv at søge støtte og redskaber til at deale med situationen enten individuelt eller i grupper med andre forældre. Men heldigvis er det sådan for mange af de unge, at de på et tidspunkt holder op med stofferne igen. Når de er i slut-20’erne, og der kommer noget meningsfyldt ind i deres liv, som de ikke vil miste. Det kan fx være et seriøst parforhold eller et arbejde, som skaber motivationen for at stoppe, lyder det fra Isabella Koppel.

Mor til narkoman

Ingas søn, Nicky, havde en lys fremtid foran sig, da han røg ud i et stofmisbrug som teenager. Efter mange års ‘redningsaktioner’ har hun indset, at hun ikke kan redde ham – og de ses ikke længere.

Hun havde ingen anelse om det. Jo, han kravlede på væggene. Han var ustruktureret. Flyvsk. Rodet. Men hun tilskrev det den ADHD, som hun mistænkte, og som han senere blev diagnosticeret med. At det skulle vise sig at være stoffer, havde hun aldrig overvejet. Altså før hendes søster ringede og fortalte hende det.

– En af min søsters børn har set Nicky gå rundt totalt paranoid på gaden og er blevet meget forskrækket over det.

Det er først der, jeg opdager det, fortæller 57-årige Inga Christensen.

Han har ellers boet hjemme. Godt nok i kælderen og ikke klos op ad sin mor. Men da hans stofmisbrug kommer frem i lyset, har han allerede haft det i cirka fire år. Det skal senere vise sig, at Inga Christensens søn Nicky i en alder af 14 år blev kontaktet af nogle voksne mænd på en legeplads, som tilbød ham hurtige penge for at begå indbrud. Og for at have mod og overskud til at begå indbruddene kom der også hurtigt stoffer ind i billedet. Alligevel opdagede Inga først, hvad der var foregået i de forløbne fire år, da søsteren ringede.

LÆS OGSÅ: Hver tredje dansker drømmer om nyt job

– Han havde egen indgang til sit værelse. Det var jo fedt, for så kunne kammeraterne komme og gå. I dag kan jeg se, at jeg ikke havde nok fokus på ham. Jeg har aldrig nogensinde været i berøring med stoffer. Jeg så slet ikke faresignalerne, siger Inga Christensen om de år, hvor sønnens forbrug af stoffer tog til, uden at hun havde nogen anelse om det.

Inga Christensen er mor til to sønner. Begge i dag voksne. Nicky, der kom i uføre, er 30 år. Begge sønner er intelligente, empatiske fyre. Den ene lever et godt liv. Den anden er stofmisbruger. Det er trods mange forsøg på behandling aldrig for alvor lykkedes ham at komme ud af det misbrug, som startede efter det skæbnesvangre møde på en legeplads.

Spørger man moren selv er det en tragedie, som det ville være for ethvert ungt menneske, der smider sit liv væk til stoffer. Men for Inga Christensen er det vigtigt at understrege, hvor meget potentiale hendes søn rent faktisk har smidt væk.

– Han er en helvedes lækker karl. Han har i virkeligheden så meget overskud. Og en kæmpe empati for andre mennesker. Han har også haft kærester og job og fungeret i perioder, men han har smidt det væk igen og igen. Han kunne have haft det liv, som han gerne vil have. Med en kæreste og et barn. Han har så mange ressourcer. Han kan bare ikke bruge dem, lyder Inga Christensens triste konklusion efter at have været vidne til en hel ungdom i stoffernes magt.

Mistilliden rykker ind

Skruer man tiden tilbage, er det en fortælling om en dreng, hvis misbrug af hash og kokain gradvist stiger samtidig med en kriminel løbebane. Da misbruget blev afsløret for Inga Christensen, begyndte et helt andet liv for hende som forælder. Hun konfronterede ham selvfølgelig. Han benægtede. Og dér begyndte hendes egen forvandling.

– Jeg har haft alle roller. Sagsbehandler, politimand, detektiv. Jeg var hele vejen rundt, fortæller hun.

Detektiven var den første rolle, hun tog på sig. Hun begyndte at tjekke hans ting for spor efter misbrug. Hun kørte efter ham i bilen, når han gik ud. Der opstod en mistillid mellem mor og søn, og han flyttede ud til sin far i perioder.

Børn kan også blive narkomaner

– Hans far og jeg skiftedes til at tage over og have overskuddet til at sige, nu må vi da hjælpe ham. Men på et tidspunkt kunne jeg ikke mere. Jeg kunne simpelthen ikke være i mig selv længere, fortæller Inga Christensen.

Efter årevis med bekymringer over sønnen om alt fra økonomi til kærlighedsliv til manglende jobudsigter og selvskade i bred forstand ved tanker om selvmord og uden at tænke på de mentale og fysiske skader, han pådrager sig selv, må hun trække stikket. Fire gange har hendes søn været i behandling. Hver gang faldt han i igen. Som mor kunne hun ikke længere holde til det.

– Til sidst var jeg nødt til at passe på mig selv. Jeg kunne ikke lukke mine bekymringer ude, og jeg kunne ikke længere holde til dem. I dag kan jeg ikke høre en udrykning uden at forholde mig til magtesløsheden, sorgen og muligheden for at miste, fortæller Inga Christensen om situationen.

Hun har aldrig selv oplevet den skam, skyld eller tabu, som mange andre forældre i hendes situation kan føle. Som hun siger:

– Han har haft en god barndom. Jeg har givet Nicky en god start på livet. Derfor er der ingen skyld og skam.

Inga Christensen har også altid været åben og ærlig omkring, at hun har en søn, der er stofmisbruger. Hendes åbenhed har hjulpet hende, men det har en selvhjælpsgruppe hos Misbrugsportalen også.

– Mit største problem var, at jeg ikke kunne finde ud af at være sammen med ham og samtidig være på min egen banehalvdel. Det gik op for mig, at jeg også har noget i bagagen med at redde folk. Det er jo ikke unaturligt at hjælpe sin søn, men jeg kunne ikke finde ud af at lægge lidt afstand også, fortæller hun.

Da Inga Christensen kom med i en gruppe for medmisbrugere, altså pårørende til stofmisbrugere, gik det op for hende, at hun alt for ofte er gået ind og taget over for sin søn.

– Det har jeg gjort i alt. Jeg vil så gerne gøre godt. Men jeg fandt ud af, at jeg ikke kan spise hans hovedpinepille for ham. Ved at gøre alt for ham har jeg indirekte fortalt ham, at han ikke selv kan finde ud af det. Det er ikke at hjælpe ham. Det er at pisse på ham, fortæller hun om de erkendelser, hun fik i samtale med andre pårørende.

‘Det forkerte ben ud af sengen’

I stedet for at tage over er det vigtigt, at man som forælder til en misbruger lader bolden blive på hans banehalvdel.

– Man skal lytte til ham. I stedet for at betale hans husleje, så spørge nysgerrigt, hvad han vil gøre ved det. Man kan godt smide bolde op, men han skal selv gribe dem. Det vil han vokse i, forklarer Inga Christensen og sammenligner livet som forælder til en misbruger med at være curlingforælder, der af misforstået kærlighed baner vejen for sine børn.

– Jeg må også acceptere, at han har truffet egne valg. Selv om det er det sværeste. Jeg har sagt, at jeg elsker ham over alt på jorden. Men vil han den vej, må jeg melde fra.

I dag ringer sønnen til sin mor til højtiderne. Han forstår hendes valg og ringer blot for at sige, at han elsker hende, fortæller hun.

– Han er en fantastisk fyr. Han har en forståelse for, at jeg vælger, som jeg gør. Han er en superlækker knægt. Han har bare fået det forkerte ben ud af sengen, siger Inga Christensen.

Det forkerte ben er det dårlige selskab, han kom i som 14-årig. Hun er ikke i tvivl om, at rigtig mange børn og unge risikerer præcis den samme skæbne som hendes søn. Og risikoen er ikke blevet mindre med årene.

– Der er så mange stoffer i omløb. Rigtig mange. De unge mennesker kan møde dem overalt, mener hun.

Ifølge Inga Christensen skyldes meget misbrug – om det er af sex, spil, mad eller stoffer – formentlig lavt selvværd, som selvfølgelig ikke står alene. Det er et samspil af mange ting også i samfundet. Som grundlægges allerede i barndommen.

– Vi skal tænke meget over, hvordan vi taler til vores børn. Utroligt mange børn vokser op med en opfattelse af, at de kun er noget i kraft af noget. Jeg kan se på min egen søn, at han søger bekræftelse via materielle goder og ikke er bevidst om sin egen værdi som menneske. I bakspejlet kan jeg sagtens se, at jeg ubevidst styrkede selvtilliden fremfor selvværdet. At jeg ofte kommenterede og roste det ydre fremfor det indre. Det giver høj selvtillid, men lavt selvværd. Jeg er slet ikke i tvivl om, at lavt selvværd hos børn og unge er med til at øge risikoen for misbrug. Derfor skal vi som voksne tænke meget mere over vores tilgang til vores børn, lyder hendes råd.

LÆS OGSÅ: 10 tegn på, at din Barbie er penge værd

Læs mere om: