INTERVIEWS

En zoologisk gave

Naturens skønhed har altid været en inspirationskilde for kunstnere og designere, som i hundredvis af år har kigget ud ad vinduet for at vække gejsten. Men kilden risikerer at løbe tør, for det svinder i dyrearterne hvert eneste år. Københavns Zoo anser artsbevarelse for en af sine fornemste opgaver.

Modeserien i maj-nummeret af IN er skudt i Københavns Zoo sammen med søløven, girafferne, kamelerne og flere andre af de fantastiske dyr, der bor i haven på Frederiksberg. Nyd synet af dem, mens du kan.
Det lyder måske barsk, men faktum er, at menneskeheden har udryddet 60 procent af alle pattedyr, fugle, fisk og krybdyr siden 1970 ifølge tal fra Verdensnaturfonden. Naturens fjende nummer et hedder homo sapiens. Mennesket har ødelagt naturlige habitater verden over, og Verdensnaturfonden antager, at tusindvis af arter bliver udryddet hvert eneste år.
– Det særegne for zoologiske haver er, at naturbevarelsesaktiviteterne baseres på en dyrebestand i en zoologisk have, som fungerer som repræsentanter for deres respektive vilde artsfæller. På den måde bidrager forvaltningen af dyrebestanden i Zoo også med viden og forskningsresultater, der kan bevare de vilde arter for fremtiden, fortæller Mikkel Stelvig, der er formidlingschef og zoolog i Københavns Zoo.

LÆS OGSÅ: Smugkig i maj-nummeret

Hvis vi gerne vil bevare biodiversitet på vores planet, læner vi os op ad zoologiske haver i højere grad, end vi måske tror. Københavns Zoos arbejde stopper nemlig ikke ved indhegningerne. Artsbevarelse er et verdensomspændende projekt med lokale indsatser, som Zoo er en del af.  Og der er flere projekter, der kan fremhæves i de internationale avlssamarbejder.
– I over 10 år har Københavns Zoo haft et samarbejde med den sydafrikanske nationalpark Pilanesberg, hvor vi bl.a. har etableret en forskningsstation til fordel for de truede næsehorn og giraffer. Næsehornene i Pilanesberg og andre nationalparker og private naturreservater i Sydafrika er stærkt truet af krybskytter. Krybskytterne dræber næsehornene for at få fat i hornene, som kan sælges for store summer i lande som Vietnam og Kina. Krybskytteriet er taget voldsomt til i de seneste år, fortæller Mikkel Stelvig.
Truede dyrearter er ikke blot et eksotisk fænomen. Inden for Danmarks grænser er dyrelivet også truet.
– Mange danske paddearter er truede grundet det moderne landbrug. Mange åer og vandløb og lav vegetation er forsvundet, i takt med at græssende kvæg på strandengene er blevet et særsyn. Det betyder, at paddernes opholdssteder er blevet stærkt reduceret, fortæller Mikkel Stelvig.
De truede paddearter avles i Zoo med henblik på at sætte dem i naturen. Derudover deltager zoo i habitatpleje og udgravning af nye vandhuller til padderne.

Dyreliv til de næste generationer

Arter, der indgår i internationale avlssamarbejder, bliver af en artskoordinator med nøje kendskab til dyrenes afstamning sat sammen i ynglepar, så man sikrer så megen genetisk variation som muligt. På den måde sikrer man, at den samlede bestand på tværs af landegrænser hele tiden har den optimale sammensætning, så den er sund og kan eksistere sådan langt ud i fremtiden. At koordinere avlen har en direkte effekt på bevarelsen af truede dyrearter, og med indsatsen håber Københavns Zoo, at de næste generationer også kan glæde sig over et rigt dyreliv.

LÆS OGSÅ: Netflix’ ’Our Planet’ vil være med i samtalen om klimaet – sætter du nok pris på naturen?

Læs mere om: