Er LSD den nye vitaminpille?
INTERVIEWS

Er LSD den nye vitaminpille?

Helt almindelige mennesker tager små doser af ulovlige stoffer som LSD og ’magiske svampe’ for at præstere bedre på jobbet og hjemmefronten. Mikkel Christensen på 50 tager små mængder LSD hver tredje dag for at blive en bedre far. Få misbrugbehandlerens og hjerneforskerens bud på, hvorfor folk gør det og hvad konsekvenserne kan være.

Det var nysgerrigheden, der vakte 50-årige Mikkel Christensens interesse for mikrodosering sidste år. Inden da var han faldet over forskellige artikler om folk, der tog psykedeliske stoffer i små doser for at præstere bedre. Særligt en artikel om en dansk bankmand, der følte, at han både blev mere effektiv på jobbet og en bedre far for sin søn, når han mikrodoserede LSD, ramte Mikkel Christensen.

– Jeg læste også amerikanske artikler, som beskrev Silicon Valley-drengenes brug, der gjorde dem mere kreative og effektive, men det var faktisk ikke det arbejdsmæssige, der i første omgang fangede mig. Det handlede mere om, at jeg var fyldt 50 og begyndt at opleve fysisk træthed, ligesom jeg ikke længere var så meget på, når jeg kom hjem til min 11-årige søn efter arbejde, lyder det fra Mikkel Christensen, der har sit eget firma, som beskæftiger sig med socialt arbejde.

– Da jeg videre læste mig frem til, at man ikke bliver stofpåvirket med hallucinationer, når man mikrodoserer LSD, gav det mig mod på at prøve det, forklarer han.

LÆS OGSÅ: Sådan får du mere ud af dagen

Mikrodosering kort fortalt

  • En trend, der startede i Silicon Valley-miljøet omkring 2011, og som har bredt sig blandt almindelige og raske mennesker, der tager små doser af psykedeliske stoffer som LSD eller ‘magiske svampe’ over en periode for at blive mere kreative eller få mere energi.
  • Modsat makrodosering af stofferne, der i deres fulde dosis giver psykedeliske og typisk meget voldsomme oplevelser, giver mikrodosering ikke en fuldbyrdet psykedelisk oplevelse med fx hallucinationer.
  • Der findes endnu ikke videnskabelig dokumentation for, at mikro­dosering virker.

– Jeg købte et frimærke, som det hed i 60’erne og slutningen af 80’erne. Helt konkret er det LSD på et stykke stof, der nærmest ligner et firkantet stykke pap, fortæller Mikkel Christensen, der har mikrodoseret siden oktober sidste år.

Større verden og mindre ego

Gennem en ven i sit netværk fik Mikkel Christensen for 100 kroner skaffet sig et såkaldt trip på 120 mikrogram LSD, som han efterfølgende delte op i 10 mikrodoser på 12 mikrogram hver.

– Jeg købte et frimærke, som det hed i 60’erne og slutningen af 80’erne. Helt konkret er det LSD på et stykke stof, der nærmest ligner et firkantet stykke pap. Det kan være på forskellige styrker, og mit var på 120 mikrogram, som jeg lagde i 250 milliliter vand i 24 timer, hvorefter jeg delte det op i 10 doser, hvilket svarer til en måneds forbrug. Når man mikrodoserer, tager man en dose hver tredje dag i to måneder, hvorefter man holder to måneders pause, siger han.

Da IN taler med Mikkel Christensen, har han mikro­doseret i en måned. Som ung har han prøvet at tage LSD i fuld dosis, men det her er med hans egne ord ‘slet ikke på samme måde og slet ikke med samme formål’.

Ifølge ham selv er hans overskud både fysisk og psykisk blevet større, efter han er begyndt at mikrodosere. Han forklarer også, at han yder op til 40 procent mere, når han træner, og er begyndt at spise sundere og blive mere bevidst om sin kost, ligesom den tidligere træthedsfornemmelse har forladt hans krop.

– Jeg kan også rumme mere i forhold til mit arbejde, hvor jeg er blevet bedre til at lytte til borgernes kaotiske liv og virke. Jeg kan simpelthen holde til at høre mere. Samme overskud oplever jeg også sammen med min søn. Jeg er mere på ham og giver mig tid til at lege med ham. Tiden føles også helt anderledes nu – den flyver bare. Nu kan der pludselig gå mange timer, hvor jeg slet ikke skeler til uret, men bare er i nuet. Lidt klichéagtigt kan man sige, at det giver mig større erkendelse af min plads i verden fremfor verdens plads i mig. Verden bliver større og ens ego mindre, lyder det fra Mikkel Christensen, der trods de positive virkninger ikke er åben omkring sin mikrodosering over for sine omgivelser.

– Jeg tror, at jeg er for gammel, og at de vil dømme mig. Jeg håber dog, at der kommer mere nedbrydelse af den tabuisering, der er omkring mikrodosering, så mennesker, der har brug for det pga. fx angst og depression, eller som mig er i en fase i livet, hvor de har brug for lidt ekstra, kan få hjælp.

LÆS OGSÅ: Gør din hverdag lettere med disse 5 tech-tips

Henrik Rindom, speciallæge i psykiatri og misbrugsbehandler

Det vilde Vesten

Mikkel Christensen er langtfra den eneste, der har kastet sin nysgerrighed på mikrodosering. I både danske og udenlandske fora på Facebook og internettet deler folk ud af deres erfaringer med mikrodosering af psykedeliske stoffer som LSD og psilocybin, der er et naturligt forekommende kemikalie, som findes i de såkaldte ‘magiske svampe’.

Bevæggrundene til at gøre det er mange og forskellige, hvilket David Erritzøe, der er psykiater og hjerneforsker ved Imperial College London, kan bekræfte.

– I øjeblikket bruger folk det med en række forskellige hensigter. Nogle søger at få ram på deres depression eller angst, andre prøver at stimulere deres kreativitet, få mere fokus eller blive mere opmærksomme og effektive i deres tænkning. Det kommer an på, hvem man er, og om det er til selvbehandling eller en form for selvudvikling eller selvoptimering, siger David Erritzøe.

Sammen med forskere fra andre steder i verden arbejder han i øjeblikket på at få godkendt et pilotprojekt om mikrodosering. På nuværende tidspunkt findes der nemlig ingen videnskabelige undersøgelser, der har beskæftiget sig med emnet.

– Der er for øjeblikket lidt ‘Wild West’ over, hvad mikrodosering kan bruges til, da der slet ikke foreligger videnskabelige beviser på effekten, lyder det fra den danske psykiater og hjerneforsker, hvis primære fokus er at undersøge forskellige substansers potentiale i terapeutisk øjemed hos patienter med psykiske lidelser som angst og depression.

Raske menneskers brug af stoffer for at optimere deres færdigheder eller kreativitet er ifølge David Erritzøe dog også et spændende felt, der kan sammenlignes med brugen af de såkaldte ‘cognitive enchancers’ – ‘kognitive forstærkere’ – som typisk er Alzheimer- eller ADHD-

medicin. De har særligt vundet indpas hos amerikanske studerende, men også herhjemme bliver de brugt af unge i forsøg på at øge deres intellektuelle ydeevne.

Faktisk viser en undersøgelse fra fagforeningen Djøf, at syv procent af de studerende på jura, økonomi og samfundsfag har taget præstationsfremmende midler.

Den menneskelige effektivitet er altså i høj kurs i disse dage, hvilket også er noget af forklaringen på, hvorfor mikrodosering i første omgang er opstået. 

Køb 6 nr. af IN og få en DAY taske med - kun 348 kr. SPAR 63%

I både danske og udenlandske fora på Facebook og internettet deler folk ud af deres erfaringer med mikrodosering af psykedeliske stoffer som LSD og psilocybin, der er et naturligt forekommende kemikalie, som findes i de såkaldte ‘magiske svampe’.

Mor mikrodoserer også

At mikrodosering skulle være vejen til bl.a. større ydeevne og kreativitet var da netop også det, som for alvor fik de psykedeliske stoffer til at blive hippe igen i Silicon Valley, efter at psykolog James Fadiman udgav bogen ‘The Psychedelic Explorer’s Guide’ i 2011.

I bogen skrev han om forskellige eksperimenter med LSD og psilocybin, hvilket inspirerede den tidligere amerikanske advokat Ayelet Waldman, der begyndte at eksperimentere med små doser af LSD for at behandle sit ustabile humør.

Resultatet af hendes månedlige stofbrug udfoldede hun i 2016 i bogen ‘A Really Good Day: How Microdosing Made a Mega Difference in My Mood, My Marriage, and My Life’. I starten af 2017 var hendes erfaring med mikrodosering en bestseller på Amazon.

– Den bog satte skub i meget, da hun er en både veluddannet og reflekteret person. Folk bider i højere grad på en personlig fortælling fremfor en videnskabelig artikel, da den er lettere at relatere til, lyder det fra forsker David Erritzøe, der finder det interessant, at raske mennesker mikrodoserer, selv om det er ulovligt, og der ikke er noget belæg for, at det virker.

– Som læge og psykiater er det et spøjst felt og en gråzone, da det ofte er raske mennesker, der mikrodoserer for at optimere yderligere i hverdagen. Men hvis man skal lege djævlens advokat, og det skal jeg jo som videnskabsmand, så kunne det hele bare være placeboeffekt, lyder det fra forskeren, der uddyber med, at hvis man går ind til mikrodosering med en stor forventning og optimisme, så har det alt mulig grobund for placeboeffekt.

Denne effekt er Mikkel Christensen også opmærksom på:

– Jeg er godt klar over, at placebo kan spille ind her, men jeg vælger at tro på de positive resultater, som jeg kan mærke, fortæller han. 

Placeboeffekten kan ifølge forsker David Erritzøe altså ikke udelukkes, selv om folk fra hele verden i stor stil har indsamlet og delt deres oplevelser med mikrodosering.

Giv et abonnement i julegave - vælg mellem 17 forskellige blade og magasiner - KØB HER

– De personlige anekdoter udgør en letbenet og ikke egentlig videnskabelig evidens. Men vi lever desværre i en tid præget af anti-evidens, for så længe at nogen synes, at det er godt nok og blogger eller skriver en bog om det, behøver vi ikke bevis for, at det virker, siger den danske forsker.

Sundhedsstyrelsen fraråder enhver brug af LSD, som har en række dokumenterede skader. Den væsentligste fare er, at stoffet kan udløse psykotiske tilstande, der øger risikoen for ulykker, vold og selvmord.

Derfor ser speciallæge i psykiatri og misbrugs­behandler Henrik Rindom også skeptisk på comebacket til hippiestofferne, der i første omgang blev brugt af 68’erne i deres opgør med kapitalismen og materialismen.

Ukendte konsekvenser

Ligesom der ikke findes videnskabelige studier i, hvordan mikrodosering virker, findes der heller ingen videnskabelige beviser for, hvordan hjernen reagerer på langt sigt ved mikrodosering med eksempelvis LSD.

Derfor kan det ifølge Henrik Rindom også være svært at sige noget konkret om.

David Erritzøe, psykiater og hjerneforsker

– Hvis jeg skal drage en parallel til andre rusmidler, er det sådan, at hjernen har sin egen indre balance, som den hele tiden stræber efter at komme tilbage til. Vi ser det for eksempel med alkohol: Hvis man drikker hyppigt, gør hjernen alt, hvad den kan, for at fungere helt normalt på trods af alkoholen. Det vil sige, at den gør nogle ting, så du kan fungere helt perfekt, selv om du indtager 12 genstande om dagen. Det er det, vi kalder toleranceudvikling. Derfor kan jeg ikke forestille mig andet, end at hjernen gør alt, hvad den kan, for at kompensere for den kemiske påvirkning, som den udsættes for under mikrodosering. Spørgsmålet er så, hvad der sker, når vi holder op med at mikrodosere? Bliver vi så i stedet inaktive, lyder det fra Henrik Rindom.

Han forklarer, at hjernen ofte laver en U-vending, når den er blevet vant til et stof. Det, som var positivt, bliver negativt, når vi stopper.

– Jeg har stor respekt for, at nogle føler, at de bliver bedre forældre eller mere effektive ved at mikrodosere. Men hvad er omkostningerne ved at have mere energi til sit barn eller præstere bedre på jobbet? Hjernen er så genial, at det godt kan være, at vi kan booste den, men det bliver på bekostning af noget andet. Jeg har set mange patienter, der bliver tilvænnet stoffer som antidepressiver, som har svært ved at stoppe igen, fortæller misbrugsbehandleren og fortsætter:

– Jeg er fortaler for, at hvis vi skal påvirke hjernen kemisk, så skal det være med stoffer, hvor der følger en indlægsseddel med, så der er en kvalitetssikring af det, man bruger. Henrik Rindom bliver bakket op af forsker David Erritzøe:

– Den mindre dosis af stofferne i mikrodosering gør, at flere har mod på at prøve det, da det ikke virker så skræmmende som en fuld dosis. Men det er stadig de samme stoffer, og den primære risiko ved brug af de klassiske psykedeliske stoffer i fuld dosis er de til tider voldsomme psykologiske oplevelser, de kan bringe med sig. Jeg vil derfor på ingen måde anbefale, at man bruger dem. Dels fordi de er ulovlige, og dels fordi vi ikke har tilstrækkeligt belæg for deres præcise effekt.

LÆS OGSÅ: Skørt trick får dig til at træffe bedre beslutninger inden et møde

Et etisk spørgsmål

Mikkel Christensen er ikke bange for bivirkningerne af sin kontrollerede mikrodosering, men han er opmærksom på, at der er en fare forbundet ved brug af psykedeliske stoffer som LSD:

– Jeg er klar over, at det er et stof, som man er nødt til at være sindssygt påpasselig med, og at man skal have stor indsigt i sig selv og sit liv for at vide, hvad der er på spil. Man skal finde sin egen dosering, da det kan være risikabelt at sætte dosen for højt. Som ung er man jo måske knap så ansvarlig og vil bare have mere, lyder det fra Mikkel Christensen, der af samme grund heller ikke ville bryde sig om, at hans snart 12-årige søn skulle begynde at mikrodosere for at blive mere effektiv – et etisk spørgsmål, som både forsker David Erritzøe og speciallæge i psykiatri og misbrugsbehandler Henrik Rindom begge er optagede af i forbindelse med mikrodosering.

– Der er mange etiske spørgsmål og udfordringer, når det gælder mikrodosering. For vil vi lave lægemidler til folk, som ikke er syge? Hvis en 55-årig kvinde synes, hun skal være skarpere, og derfor begynder at mikrodosere, skal hendes raske teenagedatter så også have lov til at tage ADHD- eller Alzheimer-medicin for at øge sit fokus og koncentration i eksamensperioder? Er det noget, vi vil som samfund, spørger David Erritzøe, inden han selv kommer med et par alternative bud på svar:

– I stedet for at tage ulovlige stoffer, der ikke har en bevist virkning, kunne man jo også forsøge at blive mere kreativ ved at dyrke meditation eller gå til kunstmaling.

Misbrugsbehandler Henrik Rindoms bekymring går også på mikrodosering som præstationsfremmer:

– Hvis det havde været meningen, at vi skulle kunne det, som vi kan, når vi mikrodoserer, så havde hjernen nok selv udviklet det gennem de millioner af år, hvor den har været under udvikling. Jeg tror ikke, at vi med mikro­dosering kan opnå noget, der er markant bedre end det, som vi kan løse ved forskellige terapeutiske metoder. Jeg har aldrig set nogen blive raske efter kemiske påvirkninger af hjernen, men jeg har set mange komme ud af deres problemer ved at arbejde med dem, lyder det fra Henrik Rindom, der tilføjer:

– Jeg ser altså ikke positivt på trenden. For er det meningen, at vi skal være så aktive? Er det ikke et skråplan? Har vi ikke i højere grad brug for at slå bremserne i?

Mikkel Christensen, 50 år

Psykedeliske stoffer på recept

Da IN taler med 50-årige Mikkel Christensen, er han halvvejs gennem sine første to måneder med mikrodosering, hvor han hver tredje dag tager 12 mikrogram LSD.

Herefter skal han holde pause i to måneder for at undgå toleranceudvikling over for stoffets virkning, inden han eventuelt begynder igen.

– Hvis det fortsætter med de her virkninger, vil jeg gøre det igen, hvis jeg føler, at jeg har brug for mere overskud. Det afgørende er, at jeg har kontrol over det. Lige nu mikrodoserer jeg med helt ro i sindet, da jeg kan mærke, at jeg er til stede, fortæller han.

Misbrugsbehandler Henrik Rindom ser også en tendens til, at mikrodoseringen fortsætter i fremtiden.

– Med det store fokus, som vi har på at præstere, kan det sagtens gå hen og brede sig yderligere. Men at tro, at vi generelt kan øge aktiviteten i samfundet ved hjælp af mikrodosering, uden at det har en omkostning, tror jeg ikke på.

Til gengæld bakker Henrik Rindom op om den forskning, som David Erritzøe og hans kollegaer ved Imperial College London arbejder med, hvor stofferne bliver undersøgt og brugt i forhold til patienter, hvis hverdag og liv bliver påvirket negativt af fx angst eller depression.

Viser denne forskning sig at holde stik, vil psykedeliske stoffer i fremtiden kunne fås på recept.

– Hvis de kliniske studier, som bliver udført i disse år med stofferne i deres fulde dosis, viser sig at holde stand, så vil stoffer som psilocybin, der er et aktivt stof i magiske svampe, blive godkendt som lægemidler inden for en overskuelig fremtid, lyder det fra David Erritzø.

Mikkel Christensen er et opdigtet navn, da han ønsker at være anonym. IN kender hans rigtige navn.

LÆS OGSÅ: TIP: Stå dig til indflydelse

Læs mere om: