Er moden en mandeklub?
INTERVIEWS

Er moden en mandeklub?

Aldrig før har så mange mænd designet modetøj til kvinder. Den internationale modebranche er ‘big business’ med krav om sorte salgstal, vækstrater og nye markeder – og har et glasloft, som kvindelige designere har svært ved at baldre, præcis ligesom i andre hjørner af det globale erhvervsliv.

Netop nu…

… sidder historisk mange mænd på magten i de internationale modehuse, der designer tøj til kvinder. Alessandro Michele for Gucci. Hedi Slimane overtager om lidt roret på Céline. Raf Simons har på kun to år fået Calvin Klein tilbage på radaren. Og Demna Gvasalia har for længst pustet nyt liv i Balenciaga, mens Nicolas Ghesquière sidder solidt i førersædet hos Louis Vuitton.

Etnolog og museumsinspektør ved Nationalmuseet Mette Byriel-Thygesen, der har særligt speciale i køns- og kropshistorie, er ikke i tvivl om, at tendensen har rødder i, at modebranchen ligner det øvrige globale erhvervsliv.

LÆS OGSÅ: Dansk mode kan vinde på miljøkrigere

Internationalt kører debatten om lige karrieremuligheder og løn for samme job i højeste gear. Og det har fået flere store mediehuse, advokatfirmaer og investeringsbanker især i USA og Storbritannien til at love bod og bedring over for kvindelige ansatte og en fremadrettet systematisk indsats for at lukke forskellene mellem kønnene.

BALENCIAGA

− Det siger noget om, at mænd nemmere end kvinder kan komme til tops i modebranchen ligesom i så mange andre brancher. Der adskiller modebranchen sig ikke væsentligt fra andre sektorer, siger Mette Byriel-Thygesen.

Historisk har modebranchen…

… altid haft mænd ved roret – Christian Dior, Hubert de Givenchy, Oscar de la Renta, Yves Saint Laurent − og i nyere tid har et job som chefdesigner i et etableret modehus også været et springbræt til at skabe sig en karriere i eget navn, påpeger Mette Byriel-Thygesen.

− Alexander McQueen startede hos Givenchy, før han skabte sit eget succesfulde brand, og Olivier Rousteing hos Balmain er efterhånden et modefænomen i sig selv med ekstremt succesrige kollektioner – mon ikke også, at han en dag får fod under eget bord?

Mette Byriel-Thygesen peger også på, at der er kvindelige undtagelser, som tæller bl.a. Coco Chanel, Vivienne Westwood og Donatella Versace, der med succes har ført sin afdøde bror Giannis livsværk videre.

CALVIN KLEIN - nederdel 900 kr.

− Men det har været nemmere og mere oplagt for mænd at starte virksomheder op og etablere sig som iværksættere. Kvinder har gennem historien mere været den udøvende del af processen, fx syersker, siger Mette Byriel-Thygersen.

Synlighed er et must

I disse år foregår der en hidsig og heftig stoleleg i toppen af den internationale modeverden, hvor en kreativ chef risikerer at ryge lige så hurtigt ud som en fodboldtræner på højt niveau, hvis salgstallene ikke er der. I efteråret 2017 blev kreativ chef Christopher Bailey enig med Burberry om mere eller mindre frivilligt at forlade posten efter 17 år. Også Phoebe Philo blev fyret, selv om hun har skabt en trofast kult omkring Célines minimalistiske linje.

Men Phoebe Philoe er fx ikke selv på de sociale medier, og i lang tid var Céline heller ikke på Instagram. Og den måde at være underspillet på går ikke i en moderne medieverden, hvor kollektioner bliver vist for hele verden, i samme øjeblik modellerne går ind på catwalken. 

− Der er ingen tvivl om, at den store udskiftning i modebranchen afspejler et afsindigt hårdt konkurrencepræget miljø, hvor det gælder om at levere hver gang, der kommer en ny kollektion, siger Mette Byriel-Thygesen.

To af de mænd, der klæder kvinder på: Chanels Karl Lagerfeld og Célines Hedi Slimane.

Også DR’s modeekspert…

… Chris Pedersen vurderer, at mænd har lettere ved at agere i det kommercielle rum, som mode i bund og grund er.

LÆS OGSÅ: Caroline Fleming: Der er mange, der tror, at mit liv er nemt

− Jeg tror helt ærligt, at mænd har lettere ved at navigere i hele den opbygning, hvor det nu handler mere om produktkategorier, parfumelicenser og vel egentlig den big business, som mode er. Selvfølgelig er talentet vigtigt, men kigger man på Tom Ford, Hedi Slimane, Riccardo Tisci og indtil for nylig Christopher Bailey, så er det åbenlyst, at mode ikke handler så meget om kreativitet og nyskabelse, men om branding, vækstrater og nye markeder – og det er måske lettere for mænd at navigere i, siger Chris Pedersen.

MULBERRY - taske 7.800 kr.

Han mener også, at et par usynlige faktorer spiller afgørende ind: pressens og forbrugernes roller.

− Jeg tror, at pressen og forbrugerne altid har dyrket mændene lidt mere end kvinderne. Mandlige designere har i højere grad fået lov til at opføre sig som ‘createurs’ – som nogle, der er berørt af en guddommelig synål. Hvorimod kvinderne har haft sværere ved at trænge igennem, forklarer han.

Tænk på den britiske designer…

… Vivienne Westwood, som satte punkbevægelsen på en modeformel. Hun blev udskældt og hånet på nationalt tv midt i den bedste sendetid, og der gik mange år, før den britiske modebranche anerkendte hendes bidrag og originalitet.

− Se på alt det nonsens, som Karl Lagerfeld har fået lov til at lukke ud i årenes løb uden konsekvenser: Kvinder som Adele er for tykke. Modeller nogle idioter. Kate Middletons søster usmagelig. Det var aldrig gået for en kvindelig designer. Der gælder stadig forskellige spilleregler for kvinder og mænd. Desværre også i moden, siger Chris Pedersen.

 

SAINT LAURENT - kjole 94.975 kr.

Hjulene i modebranchen…

… både i udlandet og herhjemme har aldrig snurret hurtigere. Chris Pedersen mener, at det har betydning for, at kvinder møder et glasloft, som mandlige designere ikke oplever.

− Jeg tror i høj grad, at kvinder er mindre tilbøjelige til at gå efter toppen netop på grund af det umenneskelige pres, som de udsættes for. Med otte kollektioner om året, butiksåbninger, parfumelanceringer og et krav om højere omsætning er det svært at kombinere med et familieliv, siger han.

Chris Pedersen fortæller, at den tidligere kreative chef for Céline Phoebe Philo flere gange understregede denne udfordring. Derfor blev hun også boende i London med familien, selv om hovedkvarteret for modehuset ligger i Paris.

LÆS OGSÅ: Er LSD den nye vitaminpille?

− Det er også sigende, at Christopher Baileys mand, skuespilleren Simon Woods, har skruet gevaldigt ned for sin karriere, efter parret fik børn. Heller ikke i et homoseksuelt forhold fungerer familielivet, hvis begge har tunge karrierer, siger han.

(tv.) Nicolas Ghesquière har stået i spidsen for Louis Vuitton siden 2013. (m.) Tom Ford, der har en hæderkronet fortid hos Gucci, står i dag bag det mærke, som bærer hans navn.

Men det spiller også ind, at mænd og kvinder har en forskellig tilgang til at designe tøj til kvinder, mener Chris Pedersen.

− Grundlæggende tror jeg, at kvinder designer med udgangspunkt i behov, mens mænd tager afsæt i en drøm. Som jeg ser Phoebe Philo, Stella McCartney eller danske Naja Munthe og Stine Goya, tager kvinder i højere grad udgangspunkt i deres eget liv eller i det liv, som de ser udspille sig på gaden. Mænd eksperimenterer mere. Det er måske mere fantasi, men det er også mere fetichering: De ser kvindekroppen fra et andet perspektiv og dyrker en kropsdel mere. Francesco Risso hos Marni er et godt eksempel – eller et dårligt: Med ham gik Marni fra at være morsomt og chik til at være mere konceptuelt og sjælløst. Det forunderlige forsvandt, siger Chris Pedersen.

Ekstreme kroppe

Det er også fra de mandlige designere, at de store rober kommer, påpeger han. Store kjoler ses selvfølgelig også hos kvindelige designere som Carolina Herrera.

Men især kvindelige designere arbejder med en anvendelighed i tøjet, som designere som Tom Ford, Marc Jacobs eller Anthony Vaccarello, som står i spidsen for Saint Laurent, dyrker mere sjældent, mener han.

MARNI - Marnis Francesco Risso og to af de kvinder, han klæder på – skuespillerinderne Maggie Gyllenhaal og Sofia Boutella - taske 11.619 kr.

− Mandlige designere kommer med et lidt andet blik på både kvindekroppen og kvinden. Om det er en ophøjelse, er jeg ikke sikker på, men det handler om at tegne kroppen lidt mere ekstremt op: Skarpere silhuetter, ofte mere fokus på sex og måske også mere direkte ‘in your face’-attitude, der afspejler den mere udfarende side, som manden traditionelt har haft mere plads og lov til end kvinder. Og så tænker de mandlige designere ofte mere trendbaseret, siger Chris Pedersen og fortæller, at kvindelige designere i hans optik leverer en mere statisk og brugbar form for garderobe, som er langtidsholdbar og ‘handler mere om stil end om trends’.

LÆS OGSÅ: Hvordan ser fremtidens mode ud?

Mette Byriel-Thygesen er enig med Chris Pedersen i, at mange mandlige designere ser anderledes på kvindekroppen end de kvindelige designere og derfor skaber en helt anden type tøj.

− Tøjet fremstår næsten skulpturelt på kvinder. Kvindekroppen ses som et kunstværk, som skal udsmykkes.

BALMAIN - Olivier Rousteing har gjort Balmain til it-pigernes favoritmærke og lanceret hashtagget #balmain-army.

Rent kulturhistorisk…

… har modebranchen været svær at slå igennem i som kvinde, men faktisk klarer Danmark sig godt på dette område, påpeger museumsinspektøren.

− Herhjemme har vi mange nyere eksempler på modehuse med kvinder i spidsen − fx nu afdøde Margit Brandt, Julie Fagerholts Heartmade, Malene Birger og Munthe+Simonsen, som i dag føres videre af Naja Munthe og Karen Simonsen under hvert deres selvstændige brand, siger Mette Byriel-Thygesen.

Om det så hænger sammen med, at Danmark generelt har gode vilkår for selvstændige, masser af talent blandt kvindelige designere eller generelt har gode vilkår for kvinder, der både vil familie og karriere, fordi der er offentlige pasningsmuligheder til børn, melder historien ikke noget om.

LÆS OGSÅ: Andrea Rudolph: Jeg går efter det, jeg vil have

Læs mere om: