INTERVIEWS

Eva Herzigova: Jeg har skabt min egen karriere

Modellen Eva Herzigova mener, at det, at hun ikke har haft en mentor har hjulpet hende til at blive mere målrettet til at gå efter modelkarrieren.

Den tjekkiskfødte supermodel Eva Herzigova startede sin hæderkronede karriere i Paris tilbage i 1989. Nu fortæller modellen, at hun tidligt lærte, at hun selv er ansvarlig for sin karriere, og det førte hende til succes, fordi hun blev mere målrettet af den erkendelse

"På det tidspunkt længtes jeg efter at møde en mentor, men jeg fandt aldrig en. Jeg opbyggede selv min karriere, forsikrede mig, at jeg altid gjorde mit bedste med det, jeg ønskede at opnå. Jeg lærte at kende mig selv som person og overvandt min frygt," siger 40-årige Eva Herzigova til det franske magasin Madame Figaro.

Der stilles nye krav til vores viden i forbindelse med karrieren. Læs hvordan her

Hun fortæller samtidig, at hendes bedste mode-minder handler om en af hendes mere usædvanlige opgaver. Tilbage i 1997 blev hun dækket af griseblod til ære for den hæderkronede fotograf Mario Testinos og tidligere Vogue-chefredaktør Carine Roitfelds nu ikoniske billedserie med titlen Slagteren.

"Jeg har stærke mindre fra billedserier. Især den med Carine Roitfeld skudt af Mario Testino, Slagteren. Jeg fik mit hår farvet sort, en kniv og blod. Alt var det modsatte af det sensuelle blonde image, jeg havde på det tidspunkt. Jeg elskede det," siger Eva Herzigova.

De stilfulde kvinder hos Style Butler har både karriere og ambitioner. Læs mere her

Modellen er nu ansigt for Diors luksus hudplejeserie Capture Totale og indrømmer, at det arbejde ind imellem kan virke skræmmende.

"Jeg føler mig stolt, men det er også et stort ansvar at blive rollemodel for kvinder," siger Eva Herzigova.

Modellen er selv mor til tre børn, som hun har fået med kæresten Gregorio Marsiaj.