Eva Kruse får ting til at ske
INTERVIEWS

Eva Kruse får ting til at ske

Hun har brugt år på at samle modebranchen lokalt i Danmark og knokler nu også for at gøre den bæredygtig globalt. For det er afgørende for Eva Kruse at gøre en forskel, hvis hun skal kunne retfærdiggøre sin store arbejdsbyrde over for dem derhjemme.

Eva Kruse…

  • Er født i Aarhus den 20. april 1972
  • Uddannet projektleder hos Kaospiloterne i 1993, har lavet tv for bl.a. TV3, ZTV og TV 2, udgivet magasinet Viva og været chefredaktør hos Eurowoman i årene 1998–2001
  • Hun forlod i 2006 jobbet som kommunikationschef for Kopenhagen Fur for at starte Danish Fashion Institute (DAFI) og Copenhagen Fashion Week, som hun blev CEO for
  • 10 år senere forlod hun direktørstolen i Copenhagen Fashion Week for at koncentrere sig om DAFI, Global Fashion Agenda og Copenhagen Fashion Summit, der afholdes for ottendes gang i maj
  • Modtog sidste år den franske ambassades menneskerettighedspris for arbejde for samfundsansvar i modebranchen. Siden 2016 har hun været på Business of Fashions liste over de 500 mest indflydelsesrige personer i modebranchen

LÆS OGSÅ: Andrea Rudolph: Jeg går efter det, jeg vil have

Køkkenet på Østerbro er fyldt med stilhed. Eva Kruse kigger op i loftet, mens hun trækker vejret dybt ned i brystkassen. Den lysebrune strikbluse løfter sig. Udåndingen går længe gennem næsen, mens hovedet falder på plads igen. Hun snor sin høje hestehale med fingrene.

 – Det kan jeg simpelthen ikke huske, siger hun lettere opgivende, hvorefter hun rejser sig.

– Jeg er virkelig ked af det, men jeg er altså så dårlig til at huske konkrete eksempler og min ‘baby brain’ hjælper ikke på det, fortæller Eva Kruse.

Hun henter sin telefon et sted i den store herskabslejlighed, hvor hun bor sammen med manden Peter Franck, deres søn Storm på otte måneder og Evas to børn fra et tidligere forhold, Mads på 20 og Emilie på 16 år.

– Jeg skriver det lige ned, så skal jeg nok tænke over det, siger hun og taster løs.

Eva Kruse kan ikke huske, hvornår hun sidst har fået den nødvendige, drømmefyldte REM-søvn. ‘Natterøveren fra Østerbro’ vågner nemlig hver time. Lige nu er han med sin far ude for at trille en tur på Østerbrogade. For en time siden var det barnepigen, der skubbede vognen.

– Jeg kan ikke engang huske, om jeg har fået sendt en mail, så jeg er sindssygt glad for sendt-funktionen, griner hun og lægger telefonen fra sig.

Køb 6 nr. af IN og få en DAY taske med - kun 348 kr. SPAR 63%

– Jeg skal nok sende det til dig i weekenden, forsikrer hun.

45-årige Eva Kruse er på barsel fra sit job som CEO for Danish Fashion Institute, hvis primære fokus er projektet Global Fashion Agenda. Deres ambitiøse mission er at mobilisere og samle den internationale modebranche til at ændre den måde, vi tænker, producerer og forbruger mode på. Og det skal bl.a. ske gennem det årlige topmøde Copenhagen Fashion Summit.

Eva Kruses telefon gør med jævne mellemrum opmærksom på sig selv i køkkenet, hvor hun to gange om ugen mødes med sin personlige assistent og andre kollegaer for at få styr på årets topmøde, der afholdes i maj. For ressourcerne skal med hendes egne ord ‘bruges ordentligt’.

– Mine forældre har altid lært mine søstre og mig, at handling er det vigtigste. At vi skal gøre noget ved tingene og ikke bare lade stå til. I dag er de begge snart 75 år, og de har stadig sindssygt travlt med projekter rundt omkring i verden, så det er ikke altid, de har tid til at passe børn. Men de har lært mig, at man skal blive ved med at engagere sig og ikke give op, for udfordringerne i verden bliver ved med at være store, fortæller hun.

Og udfordringerne har været store for Eva Kruse. Det samme har sejrene, selv om hun har svært ved at huske konkrete eksempler – babyhjernen driller stadig.

LÆS OGSÅ: Det er fremtiden at inddrage forbrugerne

I år kan hun dog bryste sig af, at Copenhagen Fashion Summit allerede havde solgt over 20 procent af billetterne, før programmet var offentliggjort. Det har krævet hårdt arbejde at nå hertil, hvor modebranchen, som er en af verdens største og mest ressourcekrævende industrier, globalt set ønsker at samarbejde om at blive mere bæredygtig.

Bæredygtig mode er mange ting i Eva Kruses optik. Fx køb, der holder i flere sæsoner, som hendes egen frakke her fra Fonnesbech.

Men Eva Kruse har aldrig været bange for at gabe over mere, end hun måske kunne rumme. Også selv om det har kostet på det personlige plan.

Eva Kruses 3 tip til projektopstart

1. Hold fast i troen på, at det kan lade sig gøre − også selv om du kaster dig ud i noget større, end du umiddelbart kan gabe over.

2. Vid, at al opstart er svær. Du vil møde mange lukkede døre.

3. Allier dig med nogen, som har større troværdighed og profil end dig selv, og som kan hjælpe med at tale din sag.

Fra hjerteoperation til modeuge

En nat drømte Eva Kruse, at hun foretog en hjerteoperation. Hun var på det tidspunkt på barsel med sin datter og ansat som chefredaktør på modemagasinet Eurowoman. Hun besluttede sig for at sige op.

– Jeg kunne mærke, at jeg havde brug for at lave noget, der betød noget mere, så jeg sagde op for at søge ind på medicinstudiet, husker Eva Kruse.

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

Hun var allerede uddannet projektleder fra Kaospiloterne i Aarhus og havde snittet til at komme ind på medicinstudiet. Men studielederens anbefaling om at tage et semester med fysik og kemi på højt niveau tog pusten fra hende.

I stedet begyndte hun at læse sociologi, men gik hurtigt død i de mange gruppediskussioner.

– Det var en postgang for sent for mig, da jeg allerede havde været vant til at trumfe igennem på både tv og som chefredaktør, forklarer hun med reference til sin tid som tv-vært på bl.a. ZTV, en nordisk pendant til MTV.

ZTV var også stedet, hvor hun mødte Uffe Buchard, der i dag er en af Danmarks førende modeeksperter. Mødet førte til magasinet Viva og et vigtigt venskab, hvilket et avisudklip med Uffe Buchard på køleskabet vidner om.

Og i stedet for at debattere på sociologstudiet kom Eva Kruse med i en lille selvbestaltet initiativgruppe, der ville samle og styrke den danske modebranche og skabe en egentlig dansk modeuge, som på det tidspunkt ikke rigtigt eksisterede ud over nogle messer. I gruppen var også den tidligere chefredaktør for magasinet Cover, Frederik Bjerregaard, og producer Thomas Hargreave.

Målet var ikke at lave endnu en brancheorganisation, der sammen med de andre kunne afholde handelsmesser i Øksnehallen og Bella Centret. I stedet ville de uddanne branchen og skabe videns- og netværkssamarbejder på tværs af branchen, designuddannelserne og erhvervslivet.

LÆS OGSÅ: Hvordan ser fremtidens mode ud?

I november 2005, efter et lille års frivilligt arbejde, blev Danish Fashion Institute stiftet. 60 danske modevirksomheder underskrev et stiftelsesdokument og indvilligede i at betale 10.000 kr. hver.

TV-Avisen var på pletten, og den daværende erhvervsminister, Bendt Bendtsen (K), gratulerede ved et event i Operaen, hvor over 100 personer mødte op.

– Så stod vi der og tænkte: ‘Shit, hvad gør vi nu?’ fortæller Eva Kruse og mindes året, hvor juleferien bl.a. blev brugt på en 50-siders projektbeskrivelse og varemærkeregistrering af Copenhagen Fashion Week.

Den første modeuge i februar 2006 udfoldede sig mest af alt gennem plakater i bybilledet og i en pamflet med en samlet oversigt over aktiviteter på handelsmesserne og få modeshows i byen.

Da anden modeuge ramte i august, havde Eva og co. gennem vennetjenester og udlæg af egne lommer fået opbygget et website med 14 shows på kalenderen. På det tidspunkt var Eva Kruse den eneste ansatte i Danish Fashion Institute.

– Jeg tilbød at sige mit job op som international kommunikationschef i Kopenhagen Fur i februar 2006 for at gå to tredjedele ned i løn. Vi var jo kommet så langt, og både branchen og bestyrelsen havde store forventninger til os om, at det skulle lykkedes.

Resten er historie. Sidste år gav Eva Kruse efter 10 år modeuge-stafetten og titlen som CEO for Copenhagen Fashion Week videre til den tidligere chefredaktør på Costume, Eurowoman og Alt for Damerne, Camilla Frank.

I stedet har Eva Kruse sat sig i direktørstolen hos Danish Fashion Insitute og Global Fashion Agenda for udelukkende at koncentrere sig om dette.

– Jeg havde udtjent min værnepligt og trængte til at kigge op og ud. Det er svært at gøre alle modevirksomhederne tilfredse med en event, som de er dybt afhængige af, men jeg er stolt over, at den er blevet så stor og stærk og er noget, som optager mange − også blandt borgerne, hvilket jo slet ikke var tilfældet, da vi startede.

Eva Kruses bedste livsråd

– ‘Lad aldrig solen gå ned over din vrede’ er et råd, som jeg har fået af den danske modejournalist Didder Rønlund på 92 år, som jeg kalder min mormor.

– Det er især godt at huske i et parforhold, da man aldrig må gå i seng eller ud ad døren, før man har clearet, hvad der måtte være. Det er en fin måde at sige det på.

Bæredygtighed er big business

Da Eva Kruse i 2009 lod blikket glide hen over de profiler og brancher, der markerede sig i forbindelse med COP15 − FN’s stort anlagte klimakonference, der blev afholdt i København − undrede det hende, at modebranchen, slet ikke var på agendaen. Den er trods alt en af verdens største industrier med et stort aftryk på netop klimaet. Men på det tidspunkt var bæredygtighed ikke for alvor på branchens radar.

Men bæredygtighed kom på dagsordenen. Ligesom modeugen blev til noget. Takket være Eva Kruses ukuelige vilje til at få ting til at ske.

– Da vi startede Danish Fashion Institute, havde jeg slet intet begreb om, hvor voldsom modebranchens indflydelse er på de miljømæssige ressourcer. Vi havde selvfølgelig hørt lidt om børnearbejde og dårlige arbejdsforhold og prøvede faktisk at starte en tænketank op i 2007, som finanskrisen dog spændte ben for. Men vi var også splittede, for hvordan skulle det spille sammen med, at vi samtidig forsøgte at få stablet en modeuge på benene, hvis primære formål var og er at sælge en masse tøj og skabe vækst? Skulle vi stoppe alt og så stoppe en branche, der også er med til at skabe job og brødføde millioner af mennesker? spørger Eva Kruse.

– Derfor er Copenhagen Fashion Summit heller ikke et frelst og filantropisk event. Bæredygtighed betyder big business, fastslår kvinden, der sidste år modtog den franske ambassades menneskerettighedspris for sit store arbejde for samfundsansvar i modebranchen.

Mor til tre: Mads på 20 og Emilie på 16, som hun har fra sit tidligere ægteskab, og Storm på otte måneder, som hun har med sin nuværende mand, Peter Franck.

Parallelt med klimatopmødet i 2009 fik Eva Kruse sammen med de nordiske brancheorganisationer skabt Copenhagen Fashion Summit, der i første omgang var tænkt som en engangsforestilling. Sammen fik de formuleret det fælles nordiske projekt ‘NICE’, der står for Nordic Initiative Clean & Ethical.

Kronprinsesse Mary bakkede fra starten op sammen med andre store profiler som luksuskonglomeratet Kering, der bl.a. ejer Gucci, Bottega Veneta, Balenciaga og Saint Laurent. Og det fik hurtigt opmærksomhed i medierne både herhjemme og i udlandet.

Det var nemlig første gang, at branchen turde diskutere et kompliceret og politisk emne. Og det er med Eva Kruses ord virkelig ‘klædeligt’ for den ellers så velklædte branche, som i høj grad har behov for, at nogen tør tage teten.

– Det kan godt være, at vi vil købe krumme økologiske gulerødder, men vi gider ikke købe en lidt grim jakke eller kjole. Derfor skal modebranchen kunne give os forbrugere et attraktivt bæredygtigt alternativ. For jeg mener, at vores anslag til at købe altid er drevet af designet. Men det kræver, at modevirksomhederne ved, hvordan og hvor de skal starte. Og det giver Copenhagen Fashion Summit dem viden og værktøjer til, siger fra Eva Kruse, der er stolt over, at topmødet stadig er på danske hænder.

Køb et abonnement på IN og spar 50 % - KØB HER

– Vi har fået bud fra både Italien, der vil holde det i Milano, og USA, der vil holde det i New York. Men vi har valgt at lade det blive i København. Min drøm er nemlig, at den danske modebranche omfavner den bæredygtige agenda og benytter sig af, at vi har åbnet et vindue, der får hele verdens bevågenhed, når vi holder topmødet. At de danske brands en dag kan udfylde profetien om, at dansk tøj er tøj, der er lavet bæredygtigt og ansvarligt. På den måde vil Copenhagen Fashion Week nemlig kunne differentiere sig med et unikt varemærke i konkurrence med verdens førende byer som New York, Paris og London, forklarer Eva Kruse.

Det personlige regnestykke

Bæredygtighed er ikke det eneste, der fylder i Eva Kruses kalender.

Hjemme i lejligheden på Østerbro er de fleste madvarer og rengøringsmidler økologiske, og på badeværelset står produkter fra bl.a. Rudolph Care. Hun har indført kødfri dage og overvejer at droppe kødet helt. Men på den anden side, så kan hun virkelig godt lide en burger.

– Jeg vil gerne være med til at gøre en positiv forskel for planeten, så jeg kan give en bedre verden videre til mine børn, end jeg selv modtog. Det kan jeg gøre, hvis jeg er med til at mobilisere hele modebranchen om en bæredygtig agenda, men jeg kan også gøre det i hverdagen, fortæller Eva Kruse, som indrømmer, at hun også har mindre korrekte vaner, som hun holder af.

– Man bliver nødt til at lave sit eget lille regnestykke og se på, hvor ens forbrug ligger. Jeg kan godt lide at køre bil og tager den også på de dage, hvor jeg nok burde tage cyklen. Så hvis det er mit aftryk, må jeg selvfølgelig spare et andet sted. Så ser jeg på, hvor meget jeg vasker og skruer ned til 30 grader. Jeg kigger også på, hvor meget jeg køber, og hvor meget jeg forbruger, lyder det fra modedronningen, hvis klædeskab optager en af lejlighedens store stuer.

– Jeg prøver at minimere det, jeg har. Mange af os forbruger jo kun 20 til 30 procent af vores garderobe, så jeg tænker meget i at give eller sælge videre eller give det til genanvendelse. På det punkt mangler jeg en affaldssortering i min gård til tekstiler. Vi har med Global Fashion Agenda prøvet at skubbe på for at få sat det i gang, men der er mange om buddet, da tekstiler nu er en ressource på højde med glas og metal, der har en værdi. Mange nødhjælpsorganisationer modtager jo folks tøj, så derfor tager man jo brødet ud af munden på nogen, hvis man gør det til en kommunal opgave at samle det ind, siger hun.

Eva Kruse elsker at køre bil – også på de dage, hvor hun burde tage cyklen. Derfor har hun bl.a. indført kødfrie dage, vask ved lave temperaturer og økologiske fødevarer for at mindske sit aftryk.

Netop genanvendelse af tøj og tekstiler fremhæver Eva Kruse som et af årets store temaer under Copenhagen Fashion Summit.

Det såkaldte ‘cirkulære modesystem’ involverer nemlig alle led i modesystemet og dermed også forbrugeren, som i højere grad, end tilfældet er nu, skal se tøjet som en ressource fremfor at smide det ud.

– Nogle tekstilfibre kan genanvendes så meget, at de kan blive til et ‘upcyclet produkt’ og altså tøj igen. Andre kan blive til biprodukter, der kan bruges i isoleringsmaterialer, vejbelægning eller polstring i bilsæder. Både Zara og H&M er begyndt at have standere til brugt tøj, som de sender videre til sorteringsfirmaer som tyske I:CO, der sorterer og filtrerer det, så der kan spindes nye tråde til nye produkter, fortæller Eva Kruse.

LÆS OGSÅ: Eva Kruse går af som direktør for Copenhagen Fashion Week

Når Copenhagen Fashion Summit løber af stablen til maj, sker det for sjette gang og foregår over to dage. Setuppet er ambitiøst.

EU-kommissær Margrethe Vestager holder åbningstalen, og blandt topmødets profiler er kronprinsesse Mary og Ellen MacArthur, der er førende inden for cirkulær mode, og som netop har lanceret en rapport sammen med designeren Stella McCartney – som også kommer.

Skål i babymos

Det blev bekræftet i efteråret, hvor Eva Kruse fejrede det i sin stue imellem babymos og bleer.

– For mig er hun personificeringen af bæredygtige produkter, der er super attraktive. Vi har prøvet at få fat i hende siden 2009, men vores kalendere har aldrig passet sammen. Hun skal interviewes af Graydon Carter, den tidligere chefredaktør på Vanity Fair, som var den første til at indføre ‘The Green Issue’, og som jeg også har bejlet til længe. Så det havde jeg min egen lille, stille optur over herhjemme, fortæller Eva Kruse, der med topnavnet er nået et skridt videre mod at få vendt det, som hun selv kalder ‘en stor færge inde i havnen’.

– Det er en langsommelig proces at gøre modebranchen bæredygtig, for det er et helt system, der skal forandre sig, og et system, som ikke er skabt globalt endnu. Det tager fx tre år for en bondemand, der producerer konventionel bomuld, at gå over til økologisk. Så vores store udfordring med topmødet lige nu er at forblive relevante, mens de mange forandringer sker. For de sker. Der er bare ikke så mange, som går ud og taler om det, for de vil gerne have helt styr på alle led, så de ikke ender i ‘greenwashing’, hvor der ikke er handling bag ordene, forklarer Eva Kruse.

Mere end en døgnflue

Der er dog allerede kommet handling bag mange af topmødets ord, som ellers hurtigt kunne være gået hen og blevet en gratis omgang.

Sidste år skrev mange modevirksomheder under på en treårig aftale under navnet ‘2020 Circular Fashion System Commitment’, hvori de forpligtede sig til at lave en plan med mål for implementering af et cirkulært system i deres virksomhed.

Danske virksomheder som Ganni, Mads Nørgaard og Bestseller satte hver deres krusedulle på papiret ligesom udenlandske mastodonter som Asos, H&M, Hugo Boss, den amerikanske supermarkedskæde Target og luksuskonglomeratet Kering.

Samlet set er det i omsætning blevet til godt 10 procent af verdens mode, der nu er forpligtet til at rapportere resultater og mål løbende til både Global Fashion Agenda og på deres egne sites.

– Det viser, at der er enormt store ambitioner for branchen, fordi de frivilligt har underskrevet aftalen, siger Eva Kruse, der ser det som en milepæl.

– I løbet af de godt 10 år, vi har arbejdet med bæredygtighed, er det blevet den største tendens i modebranchen. Det er det vigtigste punkt på modedirektørernes dagsordener. Det er ikke en døgnflue, men en tendens, der er en forretningsdriver, fordi alle ved, at der skal findes en løsning. Hvis ikke, så får branchen nemlig dårligere vilkår i fremtiden, da det bl.a. bliver for dyrt at producere, siger Eva Kruse.

– Der er desuden heller ingen tvivl om, at det bliver en stor tendens hos forbrugerne, i takt med at de ledende modemærker kommer til at præsentere mere bæredygtig mode. Samtidig kan vi se, at næsten alle de nye modemærker har en bæredygtig profil, og det er virkelig fedt, tilføjer Eva Kruse og remser navne som Fonnesbech, Pieszak, Blanche og Forét op som de nye danske stjerner, der i fremtiden skal være en del af den kage, som modedirektøren gerne ser, at hele branchen samles om og deles om.

Leder med maven

Det robuste runde spisebord i køkkenet er flankeret af en sort Tripp Trapp-stol og lyse Y-stole. Ved siden af tekanden i glas ligger en økologisk romkugle fra Emmerys.

Havde modebranche siddet med til bords, havde der stået en stor bradepandekage, som Eva Kruse gavmildt ville dele ud af.

– Der er en tendens i modebranchen til, at man bliver meget beskyttende og tænker for småt i stedet for at pulje ressourcer, så det kan blive til mere. I stedet for at deles om én cookie, hvorfor så ikke sammen bage en hel bradepandekage, så der er nok til alle? Det er nok den største udfordring ved at få branchen til at samarbejde, forklarer Eva Kruse, der først fik den danske modebranche til at samarbejde, og siden har skabt en platform, hvor den globale branche skal gøre det samme i kampen om at blive en mere bæredygtig industri.

– Både før og nu møder jeg folk, som føler sig truet på deres område, eller som synes, at man fylder for meget. Men i mit arbejde og på kontoret har jeg altid haft en grundlæggende præmis om, at vi aldrig må blive som dem, der modarbejder os og spænder ben eller laver kontra. Vi må hele tiden være et bedre eksempel, selv om vi da nogle gange har måttet lukke døren på kontoret for at råbe af frustration, fortæller Eva Kruse, der ikke vil nævne konkrete episoder eller navne, for så ‘har de jo vundet’.

Men det gælder nu ikke om at vinde i Eva Kruses optik. Snarere om at vise vejen ved at være de bedste og om at gøre en positiv forskel. Det kræver, at man yder, hvilket direktøren heller ikke er bange for.

LÆS OGSÅ: Dansk brand kan blive det mest bæredygtige i verden

Som barn var hun meget ‘foretagsom’, og det er hun stadig i sådan en grad, at hendes kollegaer engang gav hende en nej-hat. Kollegaer som, ifølge Eva Kruse selv, nok ville kalde hende visionær, engageret og en smule rodet.

– Vi arbejdede dag og nat som en lille græsrodsbevægelse op til og under modeugerne. Det kunne godt lade sig gøre dengang, da jeg var skilt og havde børnene på deltid. Jeg fik den nej-hat som et kærligt hint om, at jeg skulle huske at sige fra, selv om alting virkede vigtigt. Det var meget kendetegnende for de år. I dag er jeg blevet bedre til det, da vi også har fået en retning på med bæredygtighed som eneste tema, siger direktøren, der altid har ledet med maven og på impulser.

Men hun kan godt se fordelen i at have fået kollegaer, der sætter struktur på alt fra kalender til møder og på selve organisationen, selv om græsrodskulturen i hendes øjne ikke må forsvinde helt.

– Der er stadig meget, som jeg føler, at vi skal være gode til, og derfor kan jeg godt komme til at lægge pres på folk i forhold til ambitionsniveauet. Jeg stiller store krav til mig selv om at være den bedste og hader, når der er ting, vi ikke når, så vi bliver sat tilbage på vores performance. Vi måtte fx udskyde topmødet i 2011, selv om det var blevet annonceret. Den skuffelse havde jeg virkelig svært ved at slippe. Men jeg må også acceptere, at vi er på vej til at blive en professionel organisation, hvor man ikke bare kan tage aftenen i brug, fordi arbejdsliv og privatlivet skal afbalanceres.

Skal leve mindre for arbejdet

Da Eva Kruses to ældste børn var små, arbejdede hun ‘sindssygt meget’. Det samme gør hun nu − mellem legetæppe, slyngevugge og den store lilla gummi-ko, som fik hende til at afbryde med et stort grin, da Storm sad på den tidligere.

– Nu må vi se, hvordan det går, når han skal i institution til sommer. Men jeg knoklede også røven ud af bukserne, da de to andre var små, siger hun.

Så hvad med tiden til hende selv?

– Jamen, det er der ikke så meget af. Jeg løber, træner pilates og reformertræning. Det er det break, som jeg får mentalt, for hvis jeg træner hårdt nok, så forsvinder tankerne fra arbejdet. Ellers så nyder jeg jo ham den lille nu, når ellers telefonen ikke bipper. Det har været den vildeste treat, at få lov til at blive mor igen med alt den viden, ro og mentale overskud, som man har, når man er 45 – selv om jeg stort set ikke har sovet siden maj, skal lede efter ordene og ikke kan huske fra næse til mund, siger hun.

Skulle Eva Kruse give sit yngre jeg et godt råd, ville hun sige det samme, som hun ville råde sig selv til i dag: At hun skal huske ikke kun at leve for arbejdet.

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

– Storm er en god katalysator for at få fokus hjem igen, for det bliver hurtigt præstationsorienteret, når man laver det, som jeg gør, og bliver ved med at slå endnu et visionært brød op. Især fordi jeg psykologisk og mentalt føler, at jeg har ansvaret, hvis jeg har sagt noget. Jeg tager også medarbejdernes ansvar på mig, for det er sådan, jeg er. Måske er det, fordi jeg er det ældste barn, og mine forældre forventede, at jeg tog ansvar. Så når jeg nu har lovet nogen at flytte verden med en bæredygtig agenda, så tager jeg det på mig, selv om det nogle gange føles meget tyngende.

En lang ind- og udånding gør køkkenet stille igen.

– Men jeg har jo også ansvaret for mine børn, og nogle gange kan det ydre ansvar, som voksne lægger på voksne, godt tale lidt højere end sådan en lille en derhjemme. Så det skal jeg huske at sige til mig selv nu, for det synes jeg ikke, at jeg var god nok til med de to andre. Dengang var jeg også yngre og havde mindre at stå imod med i forhold til det ydre pres.

Modebranchen er en dinosaur

Det høje tempo ser Eva Kruse for sig mange år frem endnu – medmindre hun bliver ‘dement af for lidt søvn’.

Lysten til at gøre en forskel er der stadig, for det er ‘voldsomt spændende’, at hendes legeplads på 13. år er gået fra lokal til global. Behovet for at skifte til noget nyt er der derfor ikke, for en smidig bestyrelse har ladet hende udvikle sig i en retning, så hun kan retfærdiggøre sin store arbejdsbyrde.

– Hvis jeg skal kigge mine børn i øjnene og sige, hvorfor jeg ikke er hjemme eller er distraheret, så er det, fordi jeg er i gang med at gøre noget, der har betydning i det større billede. Det er vigtigt for min selvopfattelse og retfærdiggørelse af, hvorfor jeg gør, som jeg gør.

Men på et tidspunkt løber hendes tid ud. For hvis den store skude skal vendes helt, skal nye kræfter til.

– Der skal nok nogle andre til end mig. For jeg kommer fra det gamle system, og derfor er jeg eksponent for den gamle måde at tænke i mode og kollektioner på. Jeg tror, at vi er kommet ind i en tid, hvor alt, som vi kender i dag, vil blive anderledes. Derfor er det også lidt sjovt, at modebranchen på mange måder er som en dinosaur, der stadig viser modeshows to gange om året, selv om der ikke rigtig længere er noget, der hedder kollektioner. De har jo leverancer op til 20 gange på et år. Så lige nu er det hele spændende, fordi det er så uforudsigeligt, men det vil på sigt kræve nye måder at tænke på.

Indtil da vil Eva Kruse gerne være den ‘change-maker’, der ændrer måden, som modesystemet fungerer på i praksis, ligesom hun vil ændre den måde, som vi tænker, producerer og forbruger på. Som en læge, der gør en forskel under en hjerteoperation.

Og som med alt andet i hendes karriere, føles det ikke umuligt for hende. Udfordringerne ligger nok nærmere på et personligt plan.

– Jeg tror ikke, at der er nogen, der, hvis de lagde sig med hovedet på puden og skulle dø, ville tænke tilbage på deres liv og tænke ‘bare jeg havde arbejdet noget mere’. Men jeg er bange for, at jeg kommer til at lægge mig og ærgre mig over, at jeg har arbejdet for meget. At jeg ikke har husket at være der, mens børnene var små. Så nu skal jeg tage den chance, som vores familie har fået med et lille nyt menneske, til at få det nære tilbage.

Hun kigger ud i luften, mens hun tager en bid af romkuglen og tygger, som om hun forsøger at knække koden til at få det hele til at gå op. Som det sidste siger hun:

– Du kan bare skrive i weekenden, hvis der er noget. Jeg skal nok være på.

LÆS OGSÅ: Googles Malou Aamund: De her 5 trends kommer til at ændre din hverdag

Læs mere om: