INTERVIEWS

Gwyneth Paltrow: Stella McCartney er som en søster for mig

Skuespilleren Gwyneth Paltrow sætter stor pris på sin nye samarbejdspartner

Selv om den 40-årige skuespiller Gwyneth Paltrow beskriver sin nye samarbejdspartner Stella McCartney som en smule fræk, så er hun stadig som en søster for hende. Det fremgår af et følelsesladet indlæg på hendes hjemmeside Goop, hvor hun beskriver, at de to har fælles værdier.

"Nogle gange i livet får du en veninde, som bliver som en søster. En som virkelig ser dig. Der er lige så ærlig over for dig, som de er kærlige. Der deler et lignende verdensbillede, som har lignende værdier. Som er en slags redningsflåde for dig, når du bor i et land, som du kærligt har adopteret, men som ikke er dit eget," skriver Gwyneth Paltrow om Stella McCartney ifølge femalefirst.co.uk.

Gwyneth laver tv-program med personlig træner

Foretrækker Stellas design

Skuespilleren og designeren har for nyligt offentliggjort, at de har indgået et samarbejde om at lave en mini-kollektion, der blandt andet indeholder sorte og militærfarvede jeans og en sort blazer i uld. Der skulle en smule overtalelse til fra Gwyneth Paltrows side, men nu er samarbejdet en realitet, og derfor er der god grund til at prise veninden.

"Som faktisk også er hylende morsom og en smule fræk, og som konstant prøver at få den rette balance i alt ligesom dig selv. Som også er en af dine mest foretrukne designere nogensinde, som har et nådeløst øje, og fremstiller perfekte, perfekte ting. Stella er den pige og så meget mere. Jeg har overtalt hende til et samarbejde, en meget lille mini-specialkollektion af smukke, eftertragtede ting," skriver Gwyneth Paltrow videre.

Stella McCartney: Min opskrift på succes

Gwyneth Paltrows og Stella McCartneys tøjkollektion blev lanceret i september måned.