Margrethe Vestager, interview i IN
Foto: Petra Kleis
INTERVIEWS

INTERVIEW | Margrethe Vestager: Et helt nyt liv

Margrethe Vestager læser morgenaviser med en anden ro i maven, efter hun har sagt farvel til dansk politik – for nu er det ikke hende, der ‘skal gøre noget ved det’, hvis der er ballade. Og den kritik, hun møder i jobbet som EU’s konkurrencekommissær, kan hun godt ryste af sig, for man kan ikke vinde noget, hvis man ikke tør være upopulær – ikke engang ‘Den store bagedyst’.

Blå bog: Margrethe Vestager

  • 1968 Født den 13. april i Glostrup
  • 1993 Uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet
  • 1994 Gift med Thomas Jensen, som hun har tre døtre med: Maria, Rebecca og Ella
  • 1998-2000 Kirkeminister
  • 1998-2001 Undervisningsminister
  • 2001-2014 Folketingsmedlem for Det Radikale Venstre
  • 2007-2011 Formand for De Radikales folketingsgruppe
  • 2011-2014 Politisk leder af De Radikale
  • 2011-2014 Økonomi- og indenrigsminister
  • 2014-nu Konkurrencekommissær i EU

LÆS OGSÅ: Margrethe Vestager florerer også på INs liste over 30 danske stilikoner

Et formiddagsfly fra Bruxelles til København, et interview, et fotoshoot og så to arrangementer, hvor hun skal på talerstolen. I Margrethe Vestagers kalender er det en let dag. Og den nye virkelighed.

Den danske politiker har med jobbet som EU’s konkurrencekommissær fået et andet liv. Ikke at hun ikke har travlt – slet ikke – men hendes farvel til dansk politik har også betydet et farvel til evigt kimende telefoner og den nervøsitet, der rumlede i maven tidligt hver morgen, for hvad mon der stod i aviserne den dag?

– Jeg arbejder også meget nu, men der er ikke den der ‘damn, der er nogen, der har sagt noget, jeg skal reagere på’ klokken seks om morgenen. Det er en stor befrielse på sin vis – en lettelse over, at det ikke er mig, der skal gøre noget ved det, siger Margrethe Vestager.

Artiklen fortsætter under billedet…

Foto: Petra Kleis

Hun er lidt over to år inde i jobbet som vagthund i Bruxelles – næsten halvvejs i sit femårige mandat. Hun siger selv, at hun ikke ‘er stoppet op og har tænkt over’, om hun er stolt over det, hun har udrettet indtil nu, men hun ved godt, at hun har rykket ved nogle ting.

– Vi har sat nogle skibe i søen og truffet nogle beslutninger, vi kan bygge videre på. Det gælder både i forhold til vedvarende energi og skat og fair konkurrence. Vi har truffet nogle store afgørelser inden for kartelområdet. Så jeg har en fornemmelse af, at vi er godt i gang med noget. Nu forandrer vi faktisk de ting, der sker rundt omkring. Det kan jeg godt lide, siger Margrethe Vestager.

Mens udenlandske medier beskriver hende som modig, kompromisløs og handlekraftig, raser kæmper som Google og Amazon over Margrethe Vestagers kurs, der slår hårdt ned på forhold, der forvrider konkurrencen og skaber svære vilkår for ‘de små’. Men det ryster hende ikke.

– I min erfaring kan man ikke være i verden og forandre ting, hvis alle skal være enige med en. Man kan ikke engang vinde ‘Den store bagedyst’! Lige så snart man handler, er der nogle et eller andet sted, der synes, man er en idiot, lyder det fra Margrethe Vestager, som ikke er immun – heller ikke følelsesmæssigt – over for kritik, men samtidig ‘øver sig i’, at kritikken ‘ikke skal fylde mere, end den fylder’.

Artiklen fortsætter under billedet…

Foto: Petra Kleis

– Jeg oplever hos mig selv, at kritik får lov til at fylde meget. Og at gode ting ikke får lov til at fylde det, de egentlig fylder. Jeg synes ikke, man skal ignorere kritik, men den skal heller ikke have lov til at vælte balancen, så man kun ser de ting, der går galt, eller hvor folk er sure eller synes, man er dum. Det kan godt være en kvindesygdom, tror jeg, siger hun.

LÆS OGSÅ: Torsdags-10’er | Helle Thorning-Schmidt

Præstens datter

Robustheden og evnen til – for det meste – at ryste kritik af sig har hun med fra barndommen. Begge hendes forældre var præster og dermed omdrejningspunkt i lokalsamfundet.

– Som præstens datter har jeg altid haft en anden synlighed end mine kammerater. Alle vidste, hvem jeg var, og havde en mening om mig, husker den 48-årige politiker.

Forældrene var ud over deres præstegerning aktive i politik, men det var deres egne værdier og holdninger, der prægede deres datter, mere end en partipolitisk agenda.

– Mine forældre gav mig nok en fornemmelse af, at man kan kaste sig ind i ting og lave dem om, hvis man ikke synes, de er, som de skal være. Jeg er vokset op i et miljø, hvor mine forældre gjorde deres værdier til virkelighed, husker hun og beskriver præstegården som ‘et meget åbent hjem’, hvor alle slags mennesker kom forbi: Dem, der skulle tale om bryllup, begravelse eller barnedåb, selvfølgelig, men også folk med ondt i sjælen, der havde brug for et råd eller en mentalt bred skulder, og landstrygere – ‘et gammeldags ord’, griner hun – som fik noget at spise eller ‘en 20’er til en øl’.

– Om sommeren havde vi åbent hus i tre dage og serverede kringle, småkager, lagkager. Jeg stod i køkkenet og lavede kaffe på en kæmpe kaffemaskine, fortæller Margrethe Vestager.

Artiklen fortsætter under billedet…

Foto: Petra Kleis

Af med skyklapperne

Det var først, da hun var i 20’erne, at hun begyndte at interessere sig for politik, og hendes karriere i Det Radikale Venstre og Folketinget, hvor hun bl.a. har kunnet skrive partiformand samt indenrigs- og økonomiminister på sit cv, har langtfra været planlagt.

– Jeg har aldrig været en stor planlægger. Jeg har en fornemmelse af, at det at lægge en karriereplan er som at tage skyklapper på. Skyklapper sætter man jo på heste, så de ikke bliver forvirrede af det, der sker rundt omkring dem og reagerer på det. Er det det, man vil have? Vil man ikke gerne se det, der sker omkring en, og reagere på det? Nogle gange sker det sjove jo ud ad øjenkrogen, og så er det jo med at få drejet hovedet og få undersøgt, om det i virkeligheden er derovre, det foregår, siger politikeren.

Det var faktisk det, der skete, da hun selv blev EU-kommissær. Hun og den daværende statsminister, Helle Thorning-Schmidt, ‘havde tænkt, at vi skulle finde en, der skulle være kommissær’ – indtil det pludselig dæmrede for Margrethe Vestager, at måske var det hende, der skulle være det.

Hvornår er man dansk?

Margrethe Vestager bliver ikke belgier af at bo i Bruxelles. Måske bliver hun tværtimod næsten mere dansk. Eller i hvert fald bevidst om sine danske værdier.

– Jeg synes, det er en kæmpe stor ting at få lov til at bo et andet sted, og jeg gør mit bedste for at være en god borger i landet og følger lidt med i deres politik, men jeg vil meget gerne blive ved med at være dansk. Jeg vil have mit danske modersmål, mine danske forbindelser, jeg vil holde jul på en dansk måde og hænge danske flag på juletræet. Jeg synes, vi overser, at man kan være en aldeles fremragende borger i Danmark, uden at man er begyndt at føle sig som dansker. Man kommer jo fra noget, der er vigtigt, og en måde at se tingene på, som man synes er rigtig, siger Margrethe Vestager.

Artiklen fortsætter under billedet…

Foto: Petra Kleis

Hun regner ikke med, at hun ‘skal blive i Bruxelles for altid’, og hendes mand, Thomas, og to af hendes tre døtre bor da også stadig i Danmark. Så det er nok sandsynligt, at Margrethe Vestager igen en dag får dansk postnummer. Men om hun vender tilbage til dansk politik, vil hun ikke sige noget om. Hun ‘ved det simpelthen ikke’.

Følelsen af at blive snydt

Men lige nu er det den ‘opgave for Europas borgere’, Margrethe Vestager er sat til at udføre, som optager hende.

– Jeg oplever, at mange mennesker har en oplevelse af, at de bliver snydt hele tiden. Og det er virkelig væmmeligt. Hvis jeg kan bidrage til, at folk siger ‘okay, de aftaler faktisk ikke priserne ude i bagbutikken’ og ‘min lille virksomhed har også en fair chance, hvis vi er dygtige og gør os umage’, når de fem år er gået, vil jeg være meget glad for det, siger hun.

LÆS OGSÅ: INTERVIEW | Mette Frederiksen: 'Kvinder stiller for store krav til sig selv og hinanden'