Camille Jones
Foto: Petra Kleis
INTERVIEWS

Interview med sangerinde Camille Jones: 'Jeg venter aldrig til i morgen’

Camille Jones har været i musikbranchen i over 15 år og bruger livskriser aktivt i sin musik. Livet handler nemlig om at se sin frygt i øjnene – og at slappe lidt af en gang imellem. Læs vores interview med hende her.

Camille Jones byder på friskbrygget kaffe og økologiske myslikiks.
– Hvor skal vi sidde – i stuen eller i køkkenet? spørger hun og kigger rundt i lejligheden på Frederiksberg, som hun har boet i i en årrække. Særligt efter sangerinden er blevet solo-mor for snart to år siden, har hun fået et nært forhold til naboerne i opgangen, som passer hendes søn, hvis hun skal ud at spille om aftenen. Vi beslutter os for at blive i køkkenet, og Camille Jones fortæller om sin beslutning om at få et barn alene. – Jeg havde rigtig mange tanker, før jeg blev mor. Og det var ikke kun spændte forventninger.
Jeg kan huske, at jeg sad i min seng i soveværelset og kiggede ud ad vinduet, mens jeg tænkte, at min drøm om kernefamilien var blevet taget fra mig. Jeg var ked af det og bange for, om jeg nu ville kunne slå til som mor – altså, om jeg kunne være nærværende nok, fortæller Camille.

LÆS OGSÅ: Interview med skuespiller Natalie Madueño fra DR's Bedrag

I tvivl om mor-evner 

Ventetiden op til fødslen var svær, og den nu 42-årige musiker kunne godt have tænkt sig at have haft en lidt mere naiv tilgang til det at blive mor.

– Men drømmen blev jo ikke taget fra mig! Jeg sad jo og var gravid, det var bare på en anden måde, end jeg havde forestillet mig. Mange kvinder kan slet ikke blive gravide, så jeg var og er heldig. Og jeg er også ret glad for, at jeg netop har været lidt skeptisk undervejs – for jeg er godt nok blevet positivt overrasket, ikke mindst over min egen formåen som mor. Jeg tvivlede nogle gange på, om jeg havde det i mig, men det har jeg altså. Jeg kan godt pege på andre mennesker, som er væsentligt mere fysiske end mig, og som er bedre til at sætte sig ind i andre menneskers tanker – jeg var bange for, at jeg var lidt afstumpet på det område. At jeg ikke kom til at kigge min søn nok i øjnene, fortæller Camille og kigger ned i kaffekoppen.

– Men det gør man altså. Det kommer helt naturligt. Og hvis det kommer helt naturligt for mig, så gør det det dæleme også for andre! Beslutningen om at få et barn uden en kæreste bryder med de flestes idé om en kernefamilie. Og det var også svært for Camille, men kigger man på hendes liv og karriere, ligger det godt i tråd med, hvad hun ellers formår at få ud af livet. Hun har været igennem op- og nedture, men forsøger altid at holde fast i det positive.

 

"Jeg kan godt blive i tvivl, om vi bliver bedre til at styre uden om de ting, vi ved gør nas"
 

– Nogle gange kan jeg godt blive i tvivl, om vi mennesker nogensinde lærer – om vi bliver bedre til at styre uden om de ting, som vi ved gør nas? Jeg kan tænke: ’Øv, det var den samme fejl, jeg lavede for 15 år siden, hvorfor laver jeg den igen?’ Med alderen lærer man, men jeg har faktisk altid reflekteret over livet. Det var voldsomt svært at slå drømmen om en kernefamilie ud af hovedet og få et barn selv, men jeg skal jo ikke dyrke det, min situation ikke kan. Jeg skal ikke dyrke, at min søn ikke har nogen far. Så har han så mange andre i stedet – min beslutning om at få et barn selv har styrket relationen til min familie, mine brødre, min far og mor og ikke mindst alle mine naboer. Jeg er god til at fokusere på det, livet kan. Vi lever kun én gang, så det er bare med at få det bedste ud af det, siger Camille.

Camille Jones
Foto: Petra Kleis

Det handler om integritet

Camille Jones har været i musikbranchen i mere end 15 år. Nu er hendes album nummer fem udkommet – en personlig plade, der da også bare hedder ’Camille’, hvor sangerinden fortæller om nogle af de ting, som har fyldt mest i hendes liv på det seneste, og hvor hun på en måde har genopfundet sig selv og sin plads i en musikbranche, hvor der hver dag breakes en ung sangerinde eller et nyt band:

– Jeg tror, at noget af det, der er vigtigt, hvis man skal blive ved med at gøre sig interessant i en branche som den her, er at revurdere, hvor ens plads er. Jeg er ikke ny og spændende længere. Jeg er meget ydmyg over den opmærksomhed, jeg stadig får. Jeg kan ikke tage for givet, at jeg bliver ved med at være interessant. Det handler om at have integritet, mener hun.

LÆS OGSÅ: INTERVIEW | Christina er den første danske kvinde, der kører Le Mans

Den er altafgørende for Camille Jones – integriteten. Som da hun for nogle år siden skulle udgive en ep, men måtte stoppe den i 11. time, da den ikke var blevet, som hun ville have. Hun kunne ikke kende sig selv i skiven, og derfor skulle den ikke ud til publikum. Den stålfasthed er hun kommet langt med. Ud over at Camille er ærlig omkring livet generelt på den nye plade, har hun heller ikke noget imod at tale om, hvordan livet som musiker ikke nødvendigvis bliver let, bare fordi man har fået sit gennembrud:

– Man må helst ikke tale om, hvor hårdt det er at arbejde i musikbranchen – men det er det. I musikbranchen sælger vi jo næsten sand i Sahara – der er nok musik at tage af, men du skal få folk til at lytte til lige præcis din musik. Det er hårdt. Men det må man helst ikke sige. Det kan godt være, at det også er sjovt, og at vi kører derudad, men det kan også være hårdt. 

Selektiv og passioneret 

Hvis Camille selv skal dele sin karriere op i æraer, står det klart for hende, at den på nuværende tidspunkt er tredelt. Hendes første plade udkom, da hun var 27 år, og i den periode var alting førstegangsoplevelser: debutplade, Ugens Uundgåelige på P3, koncert på Roskilde Festival. Perioden var kontrastfyldt, for selv om hun følte sig ambitiøs og sej, var hun dybest set forvirret over, hvem hun var som artist – og som menneske. I 30’erne kom der styr på sagerne, og hun hittede uden for Danmarks grænser. Fundamentet for den lange karriere blev støbt, og hendes ambitioner fik frit spil – intet var umuligt. Nu, hvor hun er blevet 42 år, er der kommet mere ro på.

– Jeg har meget høje ambitioner for mig selv, men nogle gange må jeg også bare indse, at jeg er et menneske, som må lade min søn se iPad, mens jeg laver mad, for jeg kan ikke det hele. Jeg har stadig svært ved at sætte barren ned, for når jeg gør noget, vil jeg gerne gøre det 100 pct. – også dér, hvor du måske kunne tænke, at det er da lige meget. Sidste år gik jeg eksempelvis sindssygt meget op i, hvilke fliser der skulle være på mit badeværelse. Det var så vigtigt! Jeg slæbte fliser hjem fra Marrakech i håndbagagen, og jeg fik mine venner til at gøre det samme. Måske kan man sige, Camille Jones er passioneret omkring de ting, hun kaster sig ud i?

– Ja, ved du hvad, det vil jeg gerne have på mig. Det siger vi! En ven sagde også engang til mig, at jeg var selektiv, ikke kræsen, da vi talte om mad, som jeg ikke kunne lide. Den måde kan jeg godt lide at se tingene på. Fordi vi aktivt vælger noget fra i livet, er det ikke ensbetydende med, at vi er kræsne. Vi er bare selektive. Og passionerede. Og selv om musikbranchen er barsk og krævende, er hun stadig glad for at være i den – og ikke mindst at være kvinde i den. Det er nemlig en stor fordel, mener hun.

– Vi kvinder har jo mange facetter at spille på. Det har mænd ikke nødvendigvis. Vi kan ”klæde os ud” og skabe et image på mange forskellige måder. Se fx en sangerinde som Mø, som er smuk på sin egen måde – hun går absolut ikke efter det klassiske, sexede look, men er alligevel én af de mest succesfulde sangerinder netop nu. Når jeg går på scenen, spiller jeg jo også en rolle – der er stadig sammenhæng mellem den private mig og hende, der står på scenen – men jeg klæder mig ud og gør noget ud af det. Mænd har slet ikke så mange muligheder – de kan tage smoking på eller slidte jeans og en læderjakke, griner hun. 

Foto: Petra Kleis

Kvinder mangler blærerøvsgenet 

Spørger man Camille Jones, om hun er feminist, siger hun tøvende ja, men at feminisme hurtigt kommer til at handle om, at det er synd for kvinderne. Det er forkert, mener hun:

– Feminisme betyder for mig en tro på, at kvinder kan det samme som mænd. Jeg synes tit, at kvinder har svært ved at springe ud på dybt vand. Vi har ikke samme blærerøvsgen, som mænd har, måske fordi det ikke betyder så meget for kvinder at være den bedste. Men vi kunne godt blive bedre til at turde gå efter guldet. Hvorfor er der ikke særlig mange kvindelige guitarister, der fyrer den fede guitarsolo af? Det er jo inden for vores fysiske rammer at kunne det, og vi kan jo godt, men jeg tror desværre, at kvinder tit er en stopklods for sig selv. Måske tror vi ikke nok på os selv? spørger Camille Jones og tilføjer, at selvmedlidenhed kommer kvinder ikke langt med.

 

'Hvorfor er der ikke særlig mange kvindelige guitarister, der fyrer den fede guitarsolo af?'
 

– Jeg er glødende feminist, når det gælder kvinder i andre lande, der ikke har samme muligheder som mig. Hvis vi skal snakke om, at kvinder ikke har lige rettigheder, så lad os da gøre noget! Dét er jeg med på! Men ikke på den måde med, at Roskilde Festival skal booke så og så mange kvindelige artister – hvad så, hvis der ikke er så mange interessante kvindelige artister det år? Der er ikke nogen kvindelige artister, der ønsker at blive valgt, fordi de er kvinder.

’Jeg følte mig så dum’ 

Interviewet er ved at være ved vejs ende, og det er, som om det har fået en usynlig overskrift, der som en anden Nike-reklame hvisker ’Just do it!’. For ved første øjekast synes Camille Jones lille, fin og skrøbelig, men det er tydeligt, at hun har kæmpet sig til sin faste plads på hitlisterne – via sin beslutsomhed, foretagsomhed og ambitioner for sig selv og sin karriere. – Jeg er ikke bange for udfordringer. Det er grænseoverskridende, men det er samtidig det, der rykker dig som menneske. Der er mange ting, som ikke ender, som jeg gerne ville – men så er der så mange ting udenom, der har lært mig noget eller givet mig noget. Jeg har nået en alder, hvor jeg ikke kan tillade mig at være bange, siger hun og fortæller om en helt ny karriere, hun har kastet sig ud i ved siden af pladeudgivelser og koncerter.

– Jeg er netop begyndt at arbejde som Music Supervisor. Da jeg fandt ud af, at der var noget, der hed det, ringede jeg med det samme til en af landets førende. Jeg sad ude i min bil med bankende hjerte og følte mig så dum! Jeg slog mig selv oven i hovedet med, at jeg jo ingen erfaring havde, og det var så pinligt. Men jeg gjorde det sgu! Og nu laver jeg music supervision på dansk film og tv sideløbende med min sangkarriere, siger hun.

– Jeg har lært, at man selv skaber sit eget liv. Der er ikke noget, der hedder, at man ikke tør. Frygten for ikke at få det, jeg gerne vil have, er større end frygten for at bede om det. Men jeg skal også gøre tingene med det samme. Jeg skal ikke vente til i morgen. Så kommer frygten snigende. Man skal altid bare rykke på tingene med det samme.

LÆS OGSÅ: INTERVIEW | Bodil Jørgensen: "Jeg har fået en chance mere" 

nyhedsbrev

Læs mere om: