INTERVIEWS

Isabel Marant: Tøj skal være funktionelt

Designeren Isabel Marant lægger stor vægt på at skabe tøj, som alle kvinder kan bruge.

Det er en fornemmelse for streetfashion, som har givet designeren Isabel Marant succes, og derfor er det nærliggende at spørge hende, hvordan hun har ramt en nerve hos så mange kvinder. Til IN.dk siger hun:

"Hvis jeg har ramt noget i rigtige kvinder over hele verden, er det, fordi jeg gør mit bedste for at designe rigtigt tøj, som sidder godt, er komfortabelt og stadig har lidt attitude. Når jeg designer, prøver jeg altid at tænke på alle kvinders daglige behov," siger hun.

Læs Beate Bille svare på syv spørgsmål om stil
 

Som kvinde ved Isabel Marant netop også, hvad hendes medsøstre vil have.

"Tøj skal være funktionelt først og fremmest. Og som kvinde ved jeg, hvad andre kvinder går efter, når de køber tøj. Hvordan det skal sidde. Det giver mig en fordel. Og på catwalken foretrækker jeg også at vise noget realistisk frem for sædvanlige fantasi. Jeg vil hellere skabe noget, som udtrykker tidens energi."

Hertuginde Catherine køber sit tøj selv
 

Fransk skødesløshed

Marants tøj er blevet kaldt comeback for begrebet 'chik på fransk', selv om stilen er milevidt fra den klassiske opfattelse med konfektioneret velklædthed, stiletter og vuggende hofter.

"Jeg synes, kvinder af alle nationaliteter er chikke på hver deres måde, jeg vil ikke fremhæve nogen frem for andre. Det franske touch, som jeg prøver at tilføre mine kollektioner, er en særlig let skødesløshed, en måde at sammensætte tøjet på, så det virker spontant og naturligt, ikke for gennemtænkt. Det synes jeg er rigtigt til den tid, vi lever i - og sexet," siger Isabel Marant.

Læs PR-ansvarlige Line Juul Greisens stiltips
 

Handler om attitude

Designeren mener, at det er vigtigt at nå ind til essensen, når det handler om at skabe sexet og smart tøj.

"Chik såvel som sexy handler primært om attitude, og der hjælper det altid at bevare naturligheden. Jeg kan godt lide at vise noget af kroppen, men ikke det hele, for så bliver det billigt," siger Isabel Marant og tilføjer:
"Og jeg bliver da glad, når mænd siger, at de også kan lide det, jeg laver."