INTERVIEWS

Jane Fonda: ’For første gang ved jeg, hvem jeg er’

Jane Fonda oplever som 78-årig en ny storhedstid, og hun føler sig yngre end nogensinde. Det vil hun gerne vise hele verdens modne kvinder og minde dem om, at det kan være fedt at være senior – for her ved man virkelig, hvem man er.

Jane Fonda har altid været socialt bevidst. Hun grundlagde Georgia Campaign for Adolescent Power and Potential (GCAPP) i 1995, en velgørenhedsorganisation i Atlanta for underprivilegerede teenagemødre. Hun sidder i bestyrelsen for Women’s Media Center, som hun grundlagde sammen med blandt andre feministen Gloria Steinem i 2004.

Hun er aktiv i V-Day: Until the Violence Stops, som blev grundlagt i 1998 med det formål at modarbejde vold mod kvinder. Hun startede Jane Fonda Center for Adolescent Reproductive Health på Emory School of Medicine, som har til hensigt at undervise om prævention og nedbringe antallet af teenagegraviditeter. Og i 1994 blev hun udnævnt til Goodwill Ambassador for United Nations Population Fund.

– Jeg er stadig meget politisk aktiv. Jeg kæmper for kvinders rettigheder. Det er meget vigtigt i USA, for vi har ikke lavet tilføjelser til vores forfatning, som omhandler ligestilling. Som det er nu, tjener kvinder mindre end mænd, der laver det samme arbejde. Der er kønsdiskriminering i filmbranchen – der er ikke mange kvindelige instruktører, og der er få hovedroller til kvinder.

LÆS OGSÅ: 75-årige Jane Fonda udgiver fitness-video til Prime Time-kvinder

PLASTIKKIRUGI, JA TAK – MEN MED MÅDE

Jane Fonda indrømmer gerne, at hun har fået rettet op på et par “skavanker” – selv om hun langtfra er stolt af at været underlagt den slags krav til kvinder. Men man gør jo, hvad man kan, når man hele sit liv har været vant til, at ens udseende har en stor andel i andre menneskers opfattelse af, hvem man er.

– Det store tip er, at man ikke skal gøre for meget, siger Jane Fonda, der selv påpeger, at hun har ’vundet en generation’ ved at få fjernet et par ting: rande under øjnene og slap hud på halsen.

– Det er skræmmende, når alt for mange mennesker får gjort så meget, at man ikke længere ved, hvem de er. Man kigger på dem og tænker, at derinde et sted er nogen, som man vistnok kender, men man er ikke sikker på hvem. Jeg synes stadig, at jeg ligner mig selv. Jeg har stadig rynker, men jeg har hjulpet mig selv lidt. Så det, at jeg ser godt ud, handler om gode gener og en masse penge.

Jane Fonda sprang energisk rundt i fitnessvideoer i 1980’erne og solgte omkring 17 millioner eksemplarer af dem verden over.

– Da jeg var ung, var det ikke meningen, at kvinder skulle svede. Der var ingen fitnesscentre, hvor kvinder kunne træne. Det var ikke meningen, at kvinder skulle opbygge muskler. Det var jeg med til at ændre, og det er jeg meget stolt over. I dag kan man stadig se mange fitnesscentre bruge mine metoder, og det er en del af min arv, som jeg er meget stolt over.

Selv om Jane Fonda føler sig mere ungdommelig i sit sind end nogensinde før, sætter hun ikke et VHS-bånd i videomaskinen og ser den gamle video. Hun tager den lidt mere med ro. Der er ikke noget med at løbe eller stå på ski, men en masse yoga.

– Det er vigtigt at holde de muskler ved lige, som sørger for at holde ens krop oppe – ikke gluteus maximus (den store sædemuskel, red.), men gluteus medius (den forreste sædemuskel, red.). Der er mange mennesker, som pumper og pumper vægte, men det holder ikke i længden. Nu arbejder jeg på de små ting – multifidus, som er den muskel, der går ned langs rygraden (den flerspaltede muskel, red.).

I 2012 udgav Jane Fonda en bog om at blive ældre. Den hedder ’Prime Time’.

– Den allervigtigste ting er at holde sig i gang og være aktiv og holde sig stærk. Jeg er en ældre dame og har fået en ny hofte, et nyt knæ og en del rygoperationer, og det er alt sammen genetisk. Min far havde slidgigt, og det har min bror også. Så det er gået op for mig, hvor heldig jeg har været, at jeg var så aktiv med fitness fra en ung alder. For hvis jeg ikke havde været det, kunne det have været en udfordring at komme ind og ud af en bil. Så man er nødt til at træne de muskler.

FORKÆLELSE? DET KAN JEG IKKE HUSKE

Jane Fonda oplever sin anden storhedstid. Hun var for få år siden aktuel i tv-serien ’The Newsroom’, hvor hun spillede en sej mediedame. Hun havde en mindre rolle i italienske Paolo Sorrentinos film ’Youth’ tidligere i år, som kastede en Golden Globe-nominering af sig. Og hun er aktuel med anden sæson af tv-serien ’Grace and Frankie’, hvor hun spiller over for Lily Tomlin.

– Jeg troede aldrig, at jeg i min alder skulle komme til at sige, at jeg har arbejdet så hårdt, at jeg ikke har haft tid til at forkæle mig selv, siger Jane Fonda om, hvordan hun slapper af, når hun ikke står foran et kamera.

– Når jeg arbejder, så får jeg en ansigtsbehandling, for ellers er det lidt sejt for huden at gå med makeup hele dagen. Jeg går ture. Det er min yndlingsting – jeg elsker at gå ture. Hvad gør jeg ellers? Det kan jeg ikke huske.

LÆS OGSÅ: 10 bud | Pelle Hvenegaard

Det var ikke svært for Jane Fonda at holde en pause fra Hollywood i 15 år. Hun havde forelsket sig i mediemanden Ted Turner, som hun giftede sig med i 1991 og fik to børn med. De blev skilt i 2001, så skrev hun en meget ærlig selvbiografi, og to år senere besluttede hun sig for at genoptage filmkarrieren. Men det var ikke kun pga. det meget travle og begivenhedsrige liv, de levede sammen, at hun holdt en pause. Hun havde brug for det – og hun havde brug for inspiration.

Det gik op for Jane Fonda, at hun havde en vigtig rolle at udfylde. Hun ville være et forbillede for ældre kvinder. Hun ville prøve at ændre kulturen og gøre det o.k. at være en feminin senior. I en alder af 78 år kunne hun nemlig vise andre kvinder, at der er et godt og ærbart liv at leve, efter man er blevet “gammel”.

– Jeg er 78 år, og det er første gang nogensinde i mit liv, at jeg ved, hvem jeg er, før folk begynder at fortælle mig, hvem jeg er.

SVÆR START PÅ KARRIEREN

Henry Fonda var ikke begejstret for at se sin datter blive skuespiller. Men hun valgte alligevel at følge i sin berømte fars fodspor. Hendes første prøve foran kameraet var sammen med Warren Beatty til filmen ’Parrish’ i 1959 – en film, der dog ikke blev til noget.

– Jeg brød mig ikke om at spille skuespil i begyndelsen. Jeg gjorde det, fordi jeg blev fyret som sekretær, og jeg skulle tjene til føden. Når man er datter af en filmskuespiller, ryger man automatisk i den retning.

Men i 1970’erne syntes hun godt om sit arbejde. Hun producerede film som ’Ni til fem’, ’Coming Home – på vej hjem’ og ’Kinasyndromet’ med Michael Douglas. Det var også i 1970’erne, at hun vandt sine to oscarstatuetter for filmene ’Klute’ og ’Coming Home’.

– Jeg fulgte ikke reglerne. Da jeg var lige ved for alvor at slå igennem som stjerne, flyttede jeg fra USA til Frankrig og boede i en loftlejlighed med en fransk instruktør. Det var jo ikke ligefrem det, der var meningen. Men det har aldrig været min karriere, der har styret vejen for mig. Det har altid været andre ting. Hvis jeg nu gik i én retning, kunne det være, at jeg blev et bedre menneske eller ville finde ud af, hvem jeg virkelig var.

Jane Fonda blev født i New York. Hun kom ikke let til en filmkarriere, selv om hun var datter af en legendarisk skuespiller. Hun siger i dag, at hun på mange måder havde en svær og smertefuld barndom. Da hun var 12 år i 1950, skar hendes mor sig i halsen og døde. Hun befandt sig på et psykiatrisk hospital, og Jane Fonda kom senere på kostskole, hvor hun tilfældigt hørte, hvordan hendes mor var død. Det havde hendes far ikke fået fortalt hende.

JANE FONDAS STØRSTE SKRÆK

I dag bor Jane Fonda sammen med sin kæreste, pladeproduceren Richard Perry, i Los Angeles. Jane Fonda har været gift tre gange tidligere. Første gang med instruktøren Roger Vadim, der blandt andet overtalte hende til at have trekanter med prostituerede. Så med aktivisten Tom Hayden, der opfordrede hende til at råbe højt, og endelig med Ted Turner, der introducerede hende til det bedre borgerskab. Alle ægteskaber var præget af affærer og skuffelser, som Jane Fonda har talt åbent om.

– Jeg har lært en ting om kærlighed, lykke og børn, og det er, at det ikke er alle, der er lige godt rustet til at have forhold og kærlighed og til at være forældre. Jeg var ikke naturligt god til noget af det. Jeg har arbejdet virkelig hårdt på at elske og være forælder. Man kan godt lære disse ting, men det kræver meget opmærksomhed. Jeg blev en dag spurgt om, hvad jeg frygter, og jeg har både været i bomberegn og er blevet skudt på, men den ting, som jeg virkelig er bange for, er intimitet. Så jeg elsker at være sammen med mennesker, der ikke er det, for så lærer jeg af dem.

Foto: AOP

LÆS OGSÅ: Rigetta Klint | En kreativ ildsjæl vender hjem