INTERVIEWS

January Jones deler sin mors skønhedsråd

Skuespilleren January Jones afslører de skønhedsråd, hun har fået i arv fra sin mor.

Den 36-årige Mad Men-skuespiller January Jones deler nu ud af de skønhedsråd, hun har fået fra sin mor. Hun afslører blandt andet, at moren formanede hende om ikke at skære ansigt, fordi hun mente, at datterens ansigt til sidst ville forstene sådan, og at hun ikke måtte overplukke sine øjenbryn.

"Hun sagde altid til mig, at hvis jeg blev ved med at lave så mange mærkelige og grimme ansigter, ville mit ansigt til sidst forstene sådan," siger January Jones til det amerikanske online skønhedsmagasin Violet Grey.

January Jones har stjålet Christina Hendricks' hårfarve. Se billedet her

I dag må skuespilleren dog blæse på sin mors formaninger, fordi hendes job byder det.

"Heldigvis fandt jeg et job, hvor der bliver opmuntret til at lave sjove og/eller forstenede ansigter. Og så måtte jeg ikke overplukke mine bryn, for et stærkt bryn, får dig til at se yngre ud."

Blandt January Jones' mest nødvendige skønhedsprodukter er ansigtscremer - især et produkt fra mærket Sisely.

"Ansigtscremer selvfølgelig. Jeg kan ikke leve uden Siselys Supremya natcreme. Den er huslejen værd," siger skuespilleren.

January Jones har vist trenden med citrus-farver frem på den røde løber. Se billederne i galleriet her

January Jones mener også, at neglelak er vigtig, og i forbindelse med hendes rolle i tv-serien Mad Men må hun ofte bære akrylnegle. Her kan hun sætte sit eget præg ved at vælge nuancen.

"Det er meget vigtigt, for jeg bærer akrylnegle i forbindelse med Mad Men, og jeg ændrer konstant farverne fra arbejds-farver (kølig hvid, koral, klassisk rød eller pink) til en hudfarve eller lys pink for at dække, hvor lange de er. Og hvis jeg vil være fræk, elsker jeg en dyb rød," siger hun.

Skuespilleren mener, at mænd foretrækker blondiner, men hun forstår ikke selv hvorfor.

"Jeg tror, at gentlemen sjældent har præference men efter at have været rødhåret og brunette før, vil jeg sige, at jeg får mere opmærksomhed, når jeg er blond. Det må have noget at gøre med det lyse skær," siger January Jones.

Skuespilleren har spillet rollen som Betty Draper i tv-serien Mad Men siden 2007, der snart får premiere med dens syvende sæson.