INTERVIEWS

Jaqueline Friis-Mikkelsen: Man shiner som chef, når ens medarbejdere lykkes

Jacqueline Friis-Mikkelsen, 61, har stået i spidsen for Danmarks førende modelbureau, Unique Models, i 23 år. Hun leder efter devisen tillid og frihed under ansvar, tror på, at kvinde skal være kvinde bedst, og at det kræver den rette partner at få familieliv og karriere til at hænge sammen.

Jacqueline Friis-Mikkelsen om sin karriere

Fortæl om dit arbejde som administrerende direktør og ejer af Unique Models?

- Jeg har det overordnede ansvar for driften af hele virksomheden. Først og fremmest repræsenterer vi modeller, både kvinder og mænd, nationalt og internationalt og til at hjælpe med det, har jeg et hold medarbejdere, som jeg også skal passe godt på og spille stærke, så de har kompetencerne til hele tiden at tage hånd om og udvikle modellernes karrierer. Derudover er der den forretningsmæssige del, som består i at drive en sund forretning og stå til ansvar over for bestyrelsen.

- Jeg bruger lige så mange timer på mit arbejde, som da jeg var yngre, men i dag arbejder jeg bedre, fordi jeg har kollegaer og personale, som tager et kolossalt ansvar. Det giver mig mulighed for at kunne fordybe mig. For seks år siden blev Jesper Thomsen indsat som direktør, og det har for mig været en kæmpe gevinst. Det er helt fantastisk at være sammen om ansvaret og styringen af bureauet. Man skal huske på, at vores virksomhed er levende mennesker. Det er modeller i alderen 15–25 år, så en af mine vigtigste opgaver er at være i dialog med og have forståelse for unge mennesker, der er på vidt forskellige stadier i deres liv.

Hvornår gik det op for dig, at du er rigtig god til det, du laver?

- Der er dem, der vågner og siger: ‘Jeg vil være leder’. Sådan har jeg ikke haft det. Jeg er bare vokset ind i rollen. Men jeg tror, at jeg grundlæggende altid har været ret vild med mennesker – at se, hvad de kan og få dem til at udfolde deres potentiale. Jeg synes, at man shiner som chef, når ens medarbejdere lykkes. Nu er jeg jo tilpas gammel til, at jeg har set forskellige måder at lede på. Personligt er jeg kæmpestor tilhænger af tillid og frihed under ansvar. Den tilgang har jeg ikke fra otte forskellige ledelsesbøger, den stammer fra mine værdier og den måde, mit dna er på.

Hvad er din største bedrift i dit arbejdsliv indtil videre?

- At komme igennem coronakrisen. Jeg har en god bestyrelse, og vi satte os ned dagen efter den første nedlukning og gennemgik en masse scenarier. At have en plan og værktøj klar i skuffen, efterhånden som krisen udviklede sig, har hjulpet os med at navigere. Vi er meget afhængige af det internationale marked, og Jesper og jeg har brugt ekstremt meget tid på at lave en plan og inddrage vores medarbejdere. Jeg har jo prøvet et par kriser efterhånden: Den 11. september 2001, finanskrisen i 2008, og nu har vi været på en tung vandring igennem corona. At se hvordan både modellerne og mit personale har kastet sig ind i den kamp og har gjort alt, hvad de kunne for at virksomheden kunne levere, det er en bedrift, jeg er stolt af.

Har der været nogle fejltagelser undervejs?

- Det er ikke en decideret fejltagelse, men hvis en medarbejder svigter i forhold til min tillid, så tager jeg det ekstremt personligt. De få gange, det er sket i min meget lange karriere, er jeg blevet virkelig skuffet. Det skal jeg altid lige arbejde med, og jeg kan godt nå at overveje, om jeg mon har den rigtige tilgang. Men efter en dag eller to kommer jeg altid frem til, at det har jeg.

Den sværeste samtale, du har haft?

- Det er med modellerne. Jeg har været så heldig at arbejde med unge mennesker siden midtfirserne. Så jeg har set udviklingen blandt de unge frem til i dag. De svære samtaler, jeg har i dag, handler om, at de unge – især pigerne – er meget udfordret på angst og på, at de ikke synes, de slår til. Det nytter ikke noget, at de starter med angst og usikkerhed, for det er vigtigt, at vi sørger for, at de er trygge i en branche, som er fantastisk, men som også stiller høje krav. Den slags vanskelige samtaler har jeg hyppigere end tidligere. Og det er faktisk de hårdeste, for det er mennesker, der gerne vil noget, som jeg ikke altid kan give dem, fordi det ikke vil være godt for dem.

I din optik hvad kræver det så for kvinder at komme til tops i erhvervslivet?

- Jeg har altid sagt, at hvis man er i en situation, hvor man gerne vil have et familieliv og en karriere, så skal man virkelig sørge for at vælge den rette partner. Især som kvinde. Mænd elsker selvstændige kvinder og synes, det er så skønt, at kvinder ved, hvad de vil – lige indtil det bliver hverdag, og man glemmer at ringe hjem eller for fjerde dag i streg ikke kan nå at hente børn.

- Man skal have en partner, der forstår, at det der med at dele ansvaret ikke bare er noget, man taler om, det skal også udmønte sig i praksis. Jeg har en fantastisk mand, der altid har taget det største ansvar – både for mine børn og for mine børnebørn, og jeg kan mærke, at det har drevet mig ekstremt meget frem, at jeg var tryg. Og hvis man vil have en familie, så skal man også prioritere den. Jeg har aldrig sagt ja til en masse middage flere dage i træk. Jeg er meget karrig med min tid, og det er vigtigt, at ens base er i orden.

Læs også: Lone Frank: Kvinder lader sig påvirke mere end mænd, og det holder dem tilbage

Hvad er de største barrierer for kvinder, når det gælder om at komme til tops i erhvervslivet?

- Jeg tror desværre ofte, det kommer til at handle om, hvad det er for et liv, vi gerne vil skabe os ved siden af vores arbejde. I nogle tilfælde vil det være en udfordring at finde ud af, hvordan man skal have en familie. En af mine bedste medarbejdere ansatte jeg for mange år siden, fordi hun spurgte mig: ‘Jacqueline, kan det virkelig passe, at man ikke kan være i den her branche og have tid til at hente sine børn – hun ville gerne gå inden 17?’. Og så tænkte jeg: ‘Nej, det skal ikke være rigtigt’, og så ansatte jeg hende. Jeg tror desværre også, at vi stadig kan se, at kvinder kan være kvinder værst.

- Det går begge veje: Udearbejdende kvinder kigger på hjemmegående kvinder og tænker: ‘Godt, det ikke er mig’, og hjemmegående kvinder synes, at udearbejdende kvinder godt lige kunne tage den ekstra tørn og male loftet nede i børnehaven eller lade være med at komme med en citronmåne fra tanken, når der er kagedag. Eftersom kvinder er enormt følsomme overfor, hvad andre kvinder tænker og gør – og det er de – så ville det klæde alle uanset status at bakke hinanden op. Begge dele er arbejde – det skal vi ikke underkende.

Hvad skal erhvervslivet ændre, hvis flere kvinder skal nå til tops?

- Rigtig mange mænd har gamle netværk, som er svære at trænge igennem. Der er ingen tvivl om, at de mænd, der sidder i bestyrelser og på direktionsgange,

elsker at lukke sig om sig selv, for det er trygt og godt. Derfor er der mange kvinder, som ikke kan komme til fadet, selv om de er oplagte kandidater. Jeg tror, det er vigtigt, at os, der er ledere, viser og stiller os til rådighed for yngre kvinder og fortæller, at vi er der. Jeg håber, at vi har en ny generation på vej, der tør løbe med bolden. Og at mændene på ledelsesgangene lukker op.

Hvad drømte du om at blive som barn?

- Jeg ville være professionel fodboldspiller, men det kunne man ikke leve af dengang i 70’erne, så jeg ville være bibliotekar ved siden af.

Hvad er det vigtigste, du har på dit skrivebord?

- Jeg har ikke noget kontor eller fast bord – vi flytter rundt hele tiden.

Læs også: Ida Auken: Man skal huske at passe på sig selv