Jeanette Bronée
Foto: Torkil Stavdal
INTERVIEWS

Jeanette Bronée vil ændre businessverdenen med bløde værdier

Justin Timberlake og Gwen Stefani hoppede i vintage-Hummel-bukser og -trøjer på MTV, fordi danske Jeanette Bronée fik det danske sportsmærke ind på det amerikanske marked og miksede det med modetøj. I dag holder hun TED-talks om næring på alle niveauer af livet og rådgiver direktører og fremsynede virksomheder i USA om, hvordan mindfulness kan give et bedre liv i en travl hverdag.

Jeanette Bronée er selv et levende visitkort for sin karriere. Skjorten har prikker i mønstret, ligesom buksestoffet har, og den orientalske perlekæde ligner i sig selv forstørrede prikker. Der er en særlig tråd i sammensætningen af tøjet, som afslører en sikker hånd ind i klædeskabet og en tanke bag udvalget. Hendes hud strutter af sundhed og er stort set uden rynker, selv om der lige har været 55 lys i lagkagen.

Ingen sukker, megen lidt alkohol – selv om hun ‘elsker et glas godt rødvin i weekenden’ – sund, nærende mad baseret på grøntsager og det amerikanske skønhedsbrand Intelligent Nutritients får æren for den sunde glød, men skønheden kommer også indefra: fra en livsstil med yoga, meditation og selvindsigt gennem årtier.

Selv om Jeanette Bronée normalt ikke spiser kød, skal hun have sig en gammeldags frikadelle fra spisestedet Wedofood i Kødbyen, fordi den minder hende om hendes barndom. Hun er bevidst om, hvorfor hun vælger kød denne sjældne gang som et postkort fra en anden tid:

– Jeg er ud af en kødfamilie. Min bedstefar var slagter.

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

Forfra i USA

På den måde udlever Jeanette Bronée selv en af de stærkeste pointer, som hun bruger i sit arbejde som coach inden for ernæring og livsstilsændringer: at størstedelen af den mad, vi spiser, er fødevarer, som trøster os og minder os om ting, som vi husker fra barndommen eller fra et særlig godt nedslag på vores tidslinje. Vi søger i virkeligheden efter noget andet ved at spise mad end blot at blive mætte – det er følelser.

Som Jeanette Bronée sidder her i sin ungdomsby København, som hun ikke har besøgt i mange år, går hendes tanker også tilbage til dengang, da hendes karriereeventyr begyndte. Efter en kort flirt med Designskolen, som hun syntes manglede business-aspektet, kom hun ind på handelsskolen Niels Brock og lærte marketing, konceptforståelse og kommercialisering, som hun også så foldet ud på porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl, hvor hun arbejdede under studierne.

Skolebænken var det ikke det eneste, som lærte hende at spotte bevægelser i markeder. Faren – en nytænker med Jeanette Bronées ord – var en af Danmarks første headhuntere og tog blandt andet initiativ til det første kontorfællesskab for entreprenører og konsulenter.

I dag abonnerer hun på TED-talk-stjernen Simon Sineks daglige nyhedsbreve, fordi det er som at høre farens guldkorn igen. 

Efter Niels Brock kom hun i indkøbsafdelingen hos Magasin i Aarhus, hvor hun fik pudset lingeriafdelingen af med fransk blondeundertøj. Hun blev afdelingsleder, men forlod Magasin for at gå til det dengang meget hippe amerikanske mærke Esprit, som åbnede butik i København. Jeanette Bronée puttede nye redskaber i sin faglige værktøjskasse i samarbejdet med den internationale gigant, inden hun flyttede til USA og blev gift med arkitekten, der var ansat til at indrette Esprit-butikkerne i Europa.

– Jeg har altid gerne villet flytte og arbejde i udlandet. Men det blev ikke helt, som jeg troede. Han mødte en anden efter ni måneder, og jeg ville ikke tage hjem til Danmark, fordi det var for flovt. Jeg troede, at jeg skulle fortsætte en kæmpe karriere, fordi jeg havde haft en utrolig interessant arbejdsudvikling i en ung alder i Danmark. Men jeg blev overrasket over, at jeg skulle begynde forfra i New York. Alting var meget specialiseret – jeg skulle lave dét eller dét, ikke både og. Sådan fungerer min hjerne ikke. Jeg tænker i helheder, koncepter og relationer: Hvad er det næste, der sker? Hvordan kommer vi derhen? Jeg kunne slet ikke få det til at passe sammen, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Stine Heilmann - fra reklamebranchens superliga til støvede jordhytter og slumkvarterer

Jeanette Bronée måtte begynde på nederste løntrin som assistent hos designdirektøren i et møbelfirma, hvor hun skulle tage sig af dialogen med de designere, der leverede produkter til møbelfirmaet Knoll. Senere fik hun job hos det schweiziske møbelfirma Vitra som pr- og marketingansvarlig og mødte Peter Arnell, som stod bag konceptet for Donna Karans brand DKNY.

– Han kiggede på ting på en anden måde. Han var hård at arbejde for – meget stresset – men hans måde at se tingene på var meget inspirerende: Han gjorde reklamer for strømpebukser sexede, og han gav mig modet til at ‘go for it’.

Pludselig tog Jeanette Bronées karriere i USA fart som en raket. Hun blev ekspert i at hjælpe brands som Emanuel Ungaro til at bygge bro mellem couture-kollektionen og den almindelige forbruger.

Dengang hed kollektionerne ligefrem ‘bridge collections’. Hun tegnede koncepter, designede butikker og indrettede showrooms for Emanuel Ungaro, fx da brandet skulle rykke ind i stormagasinet Bloomingdales. Hendes speciale blev at hjælpe med at gå fra at sælge gennem grossister til selv at møde forbrugerne i forreste linje ude i butikkerne.

Forældre syge på samme tid

Jeanette Bronée strøg gennem lydmuren i New York og blev efter eget udsagn et navn, som gik fra mund til mund i den lille, lukkede modebranche. Hun indrettede butikker for ledende amerikanske designere som BCBG, franske Paul & Joe og den japanske avantgarde-designer Yohji Yamamoto. Karrieren kørte.

Et af de hotteste amerikanske fashionbrands, Katayone Adeli, rakte ud efter Jeanette Bronée. De ville gå den modsatte vej af strømmen, gøre brandet mere eksklusivt og fysisk rykke brandet fra Los Angeles til New York.  Firmaet ansatte Jeanette Bronée som næstkommanderende.

Men en dag ringede telefonen fra Danmark. Det var hendes far.  

– ‘Vil du havde de gode nyheder eller de dårlige nyheder?’  spurgte han. ‘De gode nyheder først’, sagde jeg. ‘Vores aktier i H&M er strøget helt til tops’, sagde han. ‘Hvad er det dårlige?’ ‘Vi skal sælge dem, fordi jeg har fået kræft’, fortæller Jeanette Bronée.

Hun fik faren til USA for at få behandling, fordi han var erklæret uhelbredelig i Danmark. Som med havets bølger, hvor der kommer tre store i træk, vendte morens brystkræft tilbage for tredje gang, mens faren var i behandling. Så begge forældre var på samme tid i behandling for kræft i to forskellige lande. Da faren var på vej over Island på vej hjem til USA for at fortsætte behandlingen, snakkede Jeanette Bronée i telefon med moren, som næsten ikke kunne tale. Hun hviskede. Det viste sig, at strålingen var gået for dybt og havde brændt lungerne alvorligt. Moren døde, mens faren sad i flyet.

– Den måde, min mor blev behandlet på, har meget at gøre med det, jeg laver i dag. Også at min fars kræft ikke blev opdaget i tide, fordi han ikke blev taget alvorligt. Jeg lærte meget af den tid. Vi ved godt, hvad vores krop har brug for – men vi tør ikke lytte ordentligt efter, fordi vi har fået så mange beskeder udefra, som modsiger hinanden. Ligesom da vi var små børn og fik at vide, at ‘nu skal du spise op.’ Men så lærer du ikke lytte til din egen krop, når den fortæller, at du er mæt, siger hun.

Hummels indtog på MTV

Jeanette Bronée blev fyret fra modefirmaet, efter hun var i Danmark til morens begravelse i et par dage. Nu, hvor hendes far var syg, havde hun jo ikke tid tid til at tage sig af jobbet, lød begrundelsen. Efter morens død tog Jeanette Bronée faren til sig og måtte finde på en måde at skaffe penge på.

Det blev til en genopfindelse af 1970’ernes brede diskobælter i elastik med hægter foran. 

– Jeg kaldte dem ‘Bruno Belts’. Jeg solgte dem i Harrods og Barneys og cool butikker i USA, Hong Kong og Japan. Jeg havde designet butikker og showrooms for designeren Fifi Simon, og hun sagde ‘fedt bælte–  det sælger jeg for dig’. Jeg var den eneste, der lavede dem, i to-tre sæsoner. Det var morsomt. Prada kom ud med et bælte i samme stil to sæsoner efter. Og så vidste jeg, at jeg skulle noget andet, lyder det fra danskeren.

Jeanette Bronée var i Danmark på visit, da hun kiggede ind i en vintagebutik og så de gamle Hummel-træningsdragter fra 1970’erne. Hun rakte ud til Hummel, og de bliver enige om, at hun kunne tage nogle af de gamle træningsdragter med til New York. De blev en kæmpe succes.

Influenceren Paris Hilton købte selv Hummel-tøjet, og musikerne Justin Timberlake og Gwen Stefani optrædte på MTV i det danske mærke.

– Jeg ser stadig de originale jakker og bukser derovre indimellem og synes, at det er sjovt, at træningstøj blev til modetøj, siger Jeanette Bronée.

Hun fik dog selv nok af modebranchens til tider giftige stemning og ville åbne et wellnesscenter for kræftpatienter, der skulle tilbyde undervisning i yoga, ernæring og meditation, så de kræftsyge ikke gav op, som Jeanette Bronées forældre havde gjort: De havde mistet kampgejsten og overladt sig selv til lægerne og medicinen.

Men det blev ikke det center, som hun havde håbet på. Så i stedet kastede hun sig over mere uddannelse for at kunne lære folk, hvordan vi passer bedre på os selv. 

– Det er ikke så meget, hvad vi skal spise. Det handler om, hvordan kan vi ændre os. Hvis vi lytter til kroppen, spiser vi rigtigt. Kroppen er vores bedste ven. Når folk bliver syge, føler de, kroppen har svigtet, men det er dig, der har svigtet kroppen. Det er det mest vigtige forhold, vi har. Kroppen er den bedste ven, som altid er der for os. Giver vi det tilbage til den, spørger hun næsten retorisk.

LÆS OGSÅ: Brødrene Avaz - de iranske brødrer, der laver danske film på amerikansk

En sund forretning

Det tager 30 dage at få en ny vane, men den gamle vane forsvinder aldrig. Den hænger i baggrunden og venter på at komme tilbage som en frikadelle på Jeanette Bronées tallerken. 

– Men det er de nye vaner, som er de vigtige. Mindfulness gør, at vi får et nyt forhold til vores krop og os selv og ikke mishandler os selv med ernæring, som ikke er næring for os. Nu arbejder jeg med ‘corporate wellness’ for erhvervslivet. Vi skal have en virksomhedskultur, hvor vi bliver næret af at være. Det er fremtiden. Vi skal ikke være bedre til at tage os af sygdom – vi skal være bedre til at tage os af forebyggelse. Ellers ender vi som paralyserede mennesker. Vi skal have folk, der tager sig af sig selv – og hvis vi kan gøre det på virksomhedsniveau, så rykker det, siger hun.

Jeanette Bronée arbejder både med kunder, som er CEO’s i store firmaer, og rejser rundt til virksomheder og konferencer for at holde motivationstaler og workshops om, hvordan vi kan tage styringen, og hvorfor det er indefra, at vi får vores styrke til at arbejde bedre under højtryk. Hun kører også kører onlineprogrammer og samarbejder meget med den amerikanske designer Eileen Fisher, der har lavet et laboratorium for læring for medarbejderne, hvor danskeren er en af underviserne.

Hun har udviklet sin egen model, som består af tre trin: 1. Anerkend problemet. 2. Accepter problemet. 3. Gør noget ved problemet.

– Ledelsen skal tage sig bedre af medarbejderne og give dem redskaber, der hjælper dem med at tage sig bedre af sig selv også. Ellers kan de ansatte ikke tage sig godt af firmaet. Mange firmaer forstår ikke, hvad det betyder, og ved ikke, hvad der kræves af dem for at have bæredygtig succes i fremtiden.

Og det har hun sat sig for at lave om på.

Læs mere om Jeanette Bronée på Pathforlife.com

3 råd fra Jeanette Bronée

1. Vi har brug for blive mere opmærksomme, før vi kan ændre vores vaner. Begynd med at være ærlig over for dig selv om, hvad der dur, og hvad der ikke dur. Vi kan ikke ændre noget uden at være medfølende med os selv. Hvis vi ikke er det, bliver det bare den gamle model, hvor vi tvinger os selv fremad og er sure på os selv over alt, hvad der ikke virker, i stedet for at se på det som information om, hvad vi har brug for for at få det til at fungere.

2. Tænk over, hvorfor det er vigtigt for dig. Når vi er pressede, går vi tilbage til det, vi kender, selv om det gør ondt eller ikke virker for os. Når vi så føler, det er svært, og møder modgang, kan vi huske os selv på, hvorfor vi gør det, vi gør.

3. Når vi fortæller os selv, at der er noget, vi bør gøre, har vi ikke selv valgt det endnu. Enten vil du det, eller også vil du det ikke. Når du er blevet enig med dig selv om, at det er noget, du gerne vil, så begynd med at fokusere på hvordan. Tvivl er en af vores værste fjender, og den dræner vores energi og vores motivation.

LÆS OGSÅ: 10 leveregler fra Ellen Hillingsø