Jørgen Leth – jeg kan blive meget mørk
Foto: Andreas Houmann
INTERVIEWS

Jørgen Leth – jeg kan blive meget mørk

Han ved godt, at han bliver opfattet som livsnyder, levemand og boheme. Og det er da også rigtigt, at han er en mand, der sætter pris på det gode i livet – uanset om det er kvinder, vin eller en helt særlig læderjakke fra Giorgio Armani. Men Jørgen Leth er mere end det.

Blå bog: Jørgen Leth

  • Født den 14. juni 1937 i Aarhus, hvor han også er vokset op.
  • Læste litteratur på Aarhus Universitet og flyttede siden til København, hvor han blev journalist på Aktuelt og siden Politiken.
  • Han udgav sin første bog, ‘Gult lys’, i 1962 og har siden udgivet mere end 25 digtsamlinger, selvbiografier og essays. Senest er udkommet ‘Men jeg er her jo’.
  • Han står også bag en lang række film, bl.a. ‘Det perfekte menneske’ (1967), ‘En forårsdag i helvede’ (1976), ‘De fem benspænd’ sammen med Lars von Trier (2003) og ‘Det erotiske menneske’ (2010).
  • Han laver også musik sammen med Mikael Simpson og Frithjof Toksvig under navnet Vi sidder bare her, og så har han i mange år været kommentator på Tour de France.
  • Han har været gift tre gange og er far til Karoline, Asger, Kristian og Thomas.

Foto: Andreas Houmann

Man skal helt ud af Aarhus by. Ud i et industrikvarter, som består af endeløse rækker grå beton, der kun bliver brudt af plasticskilte i signalfarver. Her er alt det, Jørgen Leth ikke er. Uæstetisk. Uelegant. Kønsløst. Så langt fra den danske forfatter, filmmand og cykel-aficionado, man overhovedet kan komme.

Men det er her, Jørgen Leths liv befinder sig. Opmagasineret i kasser i et lille rum med en lukket dør, som han kun sjældent åbner. Breve og avisudklip. Notesbøger fulde af tanker, ideer og spørgsmål. Fotografier fra et liv, der foreløbig har varet 80 år. Danmark, Spanien, Afrika, Frankrig, Haiti.

LÆS OGSÅ: Karrieretips fra Eva Harlou

Jeg siger til ham, at det kommer bag på mig, at en som ham har sådan et sted. At jeg tænker på ham som en fri fugl – ikke en ‘gemmer’ eller en, der i hvert fald rent fysisk svælger i fortiden og minderne.

Han retter mig. For første, men ikke sidste gang i løbet af interviewet.

– Jeg arbejder meget med mine erindringer, og der er hele tiden sten, der ikke er blevet vendt. Jo mere afstand, det kommer på, des mere interessant er det. Så det er vigtigt for mig med arkiv, forklarer han og tilføjer så selv:

– Der er også noget melankoli over det. Der er nogle ting, der minder mig om noget, både glæde og smerte.

Det er første gang, han nævner smerten, men den vender han tilbage til flere gange. For at sætte sin historie og måske sin egen person i perspektiv. Understrege, at han ikke er den livsnyder, levemand og boheme, de fleste ser ham som. Ikke kun.

– Jeg nyder livet, når jeg kan komme til det. Men jeg har også nogle meget sorte sider. Jeg har måttet slås med depression det meste af mit voksne liv, og det er stadigvæk en faktor. Jeg har talt med mange psykiatere og psykologer, jeg er tit i behandling, og livsnyderiet er den anden side af det, siger Jørgen Leth.

Han er en samler, siger han også og fortæller, hvordan han – ligegyldigt hvor i verden han er – altid har stabler af udklip fra aviser omkring sig. Nok til et helt arkiv mere. Historier, der har sagt ham noget – sat nogle tanker, spørgsmål eller kreativiteten i gang. New York Times læser han hver dag. Og det er papirudgaven, tak. Tyk, velskrevet og knitrende.

Fortiden er spændende, men man er nødt til at interessere sig for nutiden og fremtiden også. Ellers sygner man hen.

LÆS OGSÅ: 5 kendte kvinder, som fik succes efter 40

– Man tænker meget på, om man bruger sin tid ordentligt, når man når min alder. Jeg gør i hvert fald meget. Jeg mener, man skal beskæftige sig med det, der interesserer en og holder en åben og aktiv. Jeg er jo mere aktiv end nogensinde og har haft det travleste år i mit liv, siger han og remser op: bogudgivelser, koncerter, filmfremvisninger og tv-job. Rejser og fester.

– Det er den måde, jeg kommer videre med livet på. Med nysgerrighed. Når jeg ser tilbage på mit liv, er alt det, jeg har lavet, noget, jeg har haft lyst til. Jeg har aldrig lavet noget, andre syntes, jeg skulle lave. Det har været en meget vigtig rettesnor for mig.

Det er også en privilegeret måde at leve på …

– Det gider jeg ikke have dårlig samvittighed over. Men jeg ved godt, det er privilegeret, siger han.

Det svære kapitel om mor

Jørgen Leth blev født i Aarhus for 80 år siden. Der var ikke noget i hans opvækst, der antydede, at han skulle komme til at leve det liv, han har levet. Nok var hans far ansat ved statsbanerne, men han rejste ikke selv. Han drømte sig måske væk i de romaner, han begravede sig i – oplevede verden igennem sorte ord på hvide bogsider.

– Min far tilskyndede mig at rejse. Det har betydet meget for mig. Jeg var ret indadvendt. Jeg var ikke sådan en, der elskede at lege med de andre, jeg ville hellere sidde og læse, fortæller han.

Hans mor var anderledes.

– Vi havde ikke nogen konflikter, men jeg var tættere på min far, fortæller Jørgen Leth.

Senere, i hans voksenliv, kom konflikterne, og det kom så vidt, at han sagde til sin far, at ‘han skulle se at blive skilt’ fra moren, fordi hun ‘var så hård over for ham’.

Det er, som om Jørgen Leth leder lidt mere efter ordene, da jeg spørger til hans mor. Ikke fordi han har svært ved at formulere sig, men fordi det stadig er et ømt punkt. Et kapitel, der endnu ikke er færdigskrevet.

– Jeg synes ikke, jeg helt har forstået hende endnu. Men jeg regner det som en opgave, jeg må have løst. Det er et kapitel, jeg håber, at jeg kan skrive en dag. Jeg ved det ikke. Jeg mangler nogle brikker …

Hvem kan hjælpe med at finde de brikker?

– Min søster. Hun er den, der er blevet trampet mest ned af min mor, men hun har fuldstændig tilgivet hende, og hun er ude af stand til at forstå, at jeg er kritisk. Det vil jeg godt grave lidt i. Men det er ikke så meget, jeg kan få ud af min søster, så det er svært. Og andre er der ikke, fortæller han.

LÆS OGSÅ: 10 leveregler fra Nikolaj Hübbe

Tæt på sindssyge

Det føles næsten som en banalitet at skrive det, men kvinderne – ikke bare mor – har fyldt og fylder meget i Jørgen Leths bevidsthed og har givet stof til mange værker.

– Mit forhold til kvinder har gjort mit liv rigere. Jeg husker dem med stor ømhed, og jeg har lært noget af hver eneste kvinde, jeg har været sammen med. Jeg har også i Haiti haft lange bekendtskaber, nogle af dem længere end mine ægteskaber. Og jeg har stadig kontakt med kvinderne. En af dem besøger jeg i Paris, når jeg kommer derned. Hun klarer sig godt, hun er blevet gift og har fået barn. Hun skriver til mig meget ofte. Jeg har en stor ømhed for dem, jeg har været sammen med. Det gælder også mine tre danske koner. Dem har jeg også et respektfuldt og venligt – kærligt! – forhold til, siger han.

Foto: Andreas Houmann

Jørgen Leth mødte sin første kone, Wivi, på en jazzklub i København. De blev forelskede og giftede sig. Flyttede til Spanien, men kom hjem, da Thomas Manns roman om Doktor Faustus gav Jørgen Leth angst.

– Den handler om en pagt mellem kunstneren og djævlen. Den forskrækkede mig mentalt. Jeg blev meget bange, Jeg røg også for meget hash, der fyrede op under det. Det var fandme ikke godt. Siden har jeg været imod hash – jeg var lige ved at blive sindssyg, det var jeg, fortæller han.

Han blev skilt fra Wivi, gift med Ann, skilt igen, gift med Hanne og skilt for tredje gang.

– Hver gang man giftede sig, troede man på det. Men jeg har været lidt rastløs – også dér – og det har gentaget sig tre gange. Jeg har haft mange beklagelser over, at jeg er gået min vej. Men det er ligegyldigt. Jeg er gode venner med alle tre kvinder i dag, og jeg er fantastisk gode venner med alle mine børn. Så hvad er der egentlig at beklage? Men jeg har da opført mig dårligt et par gange. Jeg har mange selvbebrejdelser om den måde, jeg forlod Wivi på for Ann Bierlich på. Hver gang var det mig, der forlod dem. Det kan man godt bebrejde sig selv, det fører bare ikke til noget. Det er ikke særlig frugtbart at bebrejde sig selv. Jeg har levet det liv, jeg har levet, og det har haft de og de konsekvenser, siger han.

En erotisk historie om kærlighed

I en af de kasser, Jørgen Leth har opmagasineret i et industrikvarter uden for Aarhus, ligger der et billede af en ung kvinde. Hun er nøgen, ryger en cigaret og sender kameraet en indforstået smil. Det er en kvinde, der – også – har betydet meget for ham.

Kvinden, der nær havde kostet ham karrieren. Kokkens datter. Hende, han ‘tog, når han ville’, som han skrev i en erindringsbog i 2005. En sætning, som fik helvede til at bryde løs. Slaveejer, koloniherre, liderbasse og gammel gris. Jørgen Leth blev kaldt det hele, og han mistede sin titel som konsul i Haiti og tjansen som Tour de France-kommentator på TV 2.

– Det var en frygtelig episode. Det var ikke rart. Jeg følte, at jeg ikke kunne gå på gaden. ‘Det er ham der med kokkens datter, ‘jeg tager hende når jeg vil’ og alt det der’. Jeg kunne ikke holde ud at se mig selv med andres øjne, siger Jørgen Leth.

Han fortæller, at hans forlægger havde sagt, at ‘der kunne blive problemer med det der kapitel’, men Jørgen Leth ville ikke ændre ved noget, og hvis han i dag skulle skrive bogen om, ville han også stadig have historien om kokkens datter med.

Fordi det i bund og grund er en kærlighedshistorie.

– Det er en god historie, synes jeg simpelthen. Og en meget erotisk historie. Og selvfølgelig er det en kærlighedshistorie – jeg holdt meget af hende. Det er en lille kærlighedshistore, det kan man ikke komme udenom. Det skal ikke diminueres, det vil jeg ikke være med til. Og jeg synes heller ikke, jeg skriver dårligt om hende, jeg synes, jeg skriver godt om hende og forelsket om hende. Jeg kunne slet ikke forstå, at nogen blev rystede og fornærmede. Det var en meget ubehagelig opvågnen, at de var på nakken af en, en anden virkelighed. Det var jeg meget forskrækket over, siger Jørgen Leth.

Efter nogle måneder vendte stemningen, og i dag er Jørgen Leth mere populær end nogensinde.

– Der er mange, der er vilde med mig, der elsker mig. Og selfiekulturen har kastet sig over mig. ‘Jørgen Leth, vi elsker dig!’ – det hører jeg dagligt. Jeg spørger mig selv, hvad det er, de er så vilde med ved mig? Det er måske min ærlighed? Ærligheden er måske så sjælden, at de identificerer den, når den er der?

Det er da lidt trist, hvis det er sådan.

– Ikke for mig.

Det fede ved at blive gammel

Jørgen Leth tilbringer stadig halvdelen af sit liv på Haiti. Når de lyse nætter bliver til mørke dage med regn og rusk i Danmark, sætter han sig i et fly mod øen. Han mistede sit hus – ‘det var mit paradis’ – i jordskælvet i 2010 og har siden boet hos gode venner, som har et hotel på Haitis nordkyst, når han er i landet.

Det er her, han for alvor har tid til at arbejde. Det er her, historier og betragtninger flyder ud af fingrene. Her er ro. Også i Jørgen Leths hoved. Det ‘kaos’, der er inden i ham, forsvinder i det kaos, der er overalt i Haiti, forklarer han selv.

Foto: Andreas Houmann

Livet på Haiti føles lettere. Og når livet er let, føler man sig ikke gammel. Det kan Jørgen Leth ellers godt mærke, at han er blevet. 80 år er alligevel også noget.

– Det er skideirriterende, at jeg er blevet så gammel, for jeg er midt i mit arbejde. Og jeg kan godt mærke, at jeg er blevet gammel, jeg kan mærke, at jeg ikke går så godt. Det irriterer mig vanvittig meget. I Haiti er det nemmere, der spiller jeg tennis hver dag og føler, jeg holder mig i form. Der er en bane, der hvor jeg bor. Det er enkelt. Alt er så besværligt her. Man skal ud i en taxa, man skal finde en træner, siger han og fortsætter:

– Der er et vist vemod ved at blive gammel. Man kan ikke gøre de samme ting mere, og det er sidste gang, man ser ‘det og det’.

Der er dog også gode ting forbundet med det stigende antal lys i lagkagen.

– Det fede ved at blive gammel er, at man ikke behøver at tage så vanvittig mange hensyn til folk. Jeg taler meget ærligt til folk, jeg er ikke bange for at sige min mening, og jeg er ikke bange for at chokere folk. Man respekteres, og hvis man siger noget, bliver der lyttet. Det kan jeg godt lide. Jeg synes, alderen har en vis værdighed og autoritet, siger Jørgen Leth.

Amok hos Armani

‘Det kan jeg godt lide’ er en vending, han bruger tit. Der er ting, Jørgen Leth ikke kan lide – den måde, danskerne opfører sig på, som om de har ‘opskriften på livet’, selvretfærdighed og puritanisme – men endnu flere, han godt kan lide. Vin. At blive fejret. Tøj fra Giorgio Armani.

Hans ansigt forandres fuldstændig, da han fortæller om sit årlige besøg hos Armani på den fine Avenue Montaigne i Paris. Smilet bliver stort og trækker de blå øjne opad til små sprækker.

– Jeg køber godt tøj. Hvert år køber jeg hos Giorgio Armani i Paris. Meget dyr forretning. De venter mig, og de behandler mig udsøgt. Jeg bestemmer mig for, jeg skal have en skjorte, men så har de altid lige noget, de vil vise mig. På den måde solgte de en fantastisk læderjakke til mig for nogle år siden. Den er unik, jeg har ikke set andre i den. Det er jo dyrt ad helvede til, men det holder – det er ikke noget, man skal smide væk. Og det er ikke så modedikteret, det er ikke snit, som forældes lige med det samme, siger han og hiver ud i sin jakke for at vise, at hans initialer, J.L., er broderet indeni.

– Se den her jakke, den er jo skideflot, ikke – den har jeg haft et par år. Skjorten er ny, ja, ja, det er også Armani – Giorgio Armani, med sort etiket, ikke? Det er klart. Det er sgu ikke Armani Jeans, siger han, stadig med det gigantiske smil, og forklarer, at filmlegender som Martin Scorsese og Robert De Niro også ‘kun er på Armani’.

Det kan han også godt lide – at ‘være i familie med dem’.

– Der er jeg lidt snobbet, kan man sige, hvis man er uvenlig, men for mig er det umiskendelig kvalitet, siger han og viser, hvordan knapperne på jakkens manchetter ‘faktisk fungerer’ – det er sådan, man kan se, at det ikke er stangtøj, men skræddersyet.

– Det er en vigtig detalje.

Leth lige nu

Selv om han er fyldt 80 år, har Jørgen Leth ikke skruet ned for arbejdslivet. Han laver stadig film, udgiver bøger og giver koncerter. Her er et lille udpluk af det nyeste fra Leth:

Jørgen Leth: Men jeg er her jo
Det er hverken digte, prosa eller en biografi, men en blanding af det hele – og ingen af delene. Erindringer, fiktioner, meditationer står der på den lille bog, som udkom på Jørgen Leths 80-års fødselsdag. Gyldendal, 199,95 kr.

Andreas Fugl Thøgersen: Jeg har lyst til at vende tilbage til alting – 80 scener fra Jørgen Leths liv
Journalisten Andreas Fugl Thøgersen har fulgt Jørgen Leth i to år – fra den ene ende af verden til den anden. Det er der kommet en anderledes og meget nærværende biografi ud af. Gyldendal, 299,95 kr.

Vi sidder bare her-koncert
Trioen Leth, Simpson og Toksvig indtager Det Kongelige Teaters Gamle Scene 8. oktober. Køb din plads på kglteater.dk, hvis billetterne ikke allerede er revet væk.

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER