INTERVIEWS

Julie Steincke: "Jeg følte mig mindre som kvinde, da jeg ikke kunne blive gravid"

Julie Steincke var 38 år og nyligt single, da lægerne gav hende bare ét år, hvis hun ville nå at blive gravid. Hun vinkede endeligt farvel til drømmen om en kernefamilie og spurgte sin bedste ven, om han ville være far til hendes børn.

Skuespiller Julie Steincke og hendes britiske kæreste Ylan Hirschfield havde forgæves forsøgt at få børn sammen i flere år, da de til sidst gik fra hinanden. 

De boede i hvert sit land og havde begge travlt med karrieren, og i lang tid studsede de derfor ikke over, at graviditeten ikke indfandt sig. Men perioden tærede på forholdet, og parret endte med at gå fra hinanden til sidst.

"Jeg følte mig mindre som kvinde"

Se videoen herunder, hvor Julie fortæller hvilke følelser barnløsheden fremkaldte hos hende - og hvorfor de ikke fik tjekket deres fertilitet noget tidligere.

Julie forestillede sig, at barnløsheden skyldtes travlhed og stress, men valgte alligevel at få tjekket sin fertilitet efter bruddet. Og dér ramte de nedslående nyheder.

Få nu tjekket din fertilitet 

Grundet en meget lav ægreserve gav lægerne kun Julie ét år, hvis hun ville nå at blive gravid. Det fik hende til endeligt at tage stilling til, om det var drømmemanden eller børnene, der var vigtigst, og hun opfordrer nu alle kvinder til at få tjekket deres fertilitet.

I videoen herunder fortæller Julie om sit svære valg, og så opfordrer hun alle kvinder til at få tjekket deres fertilitet. 

Vil du være far til mine børn?

Julie tog derfor en beslutning om at vinke endeligt farvel til drømmen om en kernefamilie, og en aften spurgte hun nervøst sin bedste ven, skuespilleren Henrik Lund, om han ville være far til hendes børn.

Han sagde heldigvis ja, og i dag har de to børn sammen, på trods af at de aldrig har boet sammen.

Se Julie fortælle om den aften, hun akavet fik spurgt sin bedste ven, om han ville have børn med hende. 

Psst... Se hele videointerviewet med Julie Steincke i nedenstående video, og hør, hvordan hun ved at vinke farvel til håbet om kernefamilien fik opfyldt sit største ønske om at blive mor.

LÆS OGSÅ: Cathrine Widunok Wichmand: "Vi skal kunne tale åbent om infertilitet"

Læs mere om: