klimaprofessor Sebastian Mernild giver en status over klimadebatten
INTERVIEWS

Klimadebat: Klimaprofessor Sebastian Mernild gør status

Vi diskuterer klima som aldrig før, omlægger kostvaner og måler CO2-aftryk for både sommerferien og garderoben. Holdningerne er mange til, hvad der skal til, og hvor meget det haster. Men hvad er op og ned i klimadebatten – hvor slemt står det til, og hvilken vej skal vi gå for at løse problemerne? Vi har spurgt klimaprofessor Sebastian Mernild, der er medforfatter på FN’s toneangivende klimarapport

Spørgsmålene er mange, når vi taler om klimadebatten. Måske tænker du, hvad du selv kan gøre – og om dine egne initiativer overhovedet har nogen virkning? For at blive klogere på klimadebatten svarer klimaprofessor Sebastian Mernild på 6 vigtige klimaspørgsmål.

1. Hvordan vil vores fremtid se ud, hvis ikke vi gør noget ved klimaudfordringerne?

Det kommer an på, hvor meget temperaturen på kloden stiger. Når klimaet bliver varmere, bliver verdenshavene det også. Det varmere vand udvider sig og fylder mere, og det vil få havniveauet til at stige. Den globale middeltemperatur er siden 1880 – det førindustrielle niveau – steget med cirka 1,1 grader. Stiger den med 1,5 grader – som den er på vej mod – vil ca. 70 procent af verdens koralrev være udryddet, og der vil være østater i Stillehavet, som risikerer at forsvinde helt.

Ser vi længere ud mod århundredskiftet, risikerer vi endnu højere havvandsstigninger, hvor flade og lavtliggende områder som fx Japan, Florida og dele af Danmark forventeligt vil blive ramt. Vi ser allerede eksempler på fysiske forandringer i vejret, der ligger ud over normalbilledet – fx det østlige USA, der i vinter blev ramt af ekstrem kulde, og Californien, der sidste sommer oplevede ekstrem tørke, som førte enorme skovbrande med sig.

Vi får forventeligt flere ekstremhændelser af den slags, men det er svært at forudsige, hvordan klimaforandringerne nøjagtig udarter sig, og at en enkelt specifik hændelse kan relateres direkte til klimaforandringer. Vi skal trods alt som videnskab være bedre til at forudsige forandringerne.

2. Politikerne diskuterer, hvor hurtigt den grønne omstilling skal ske. Hvor meget tid har vi at løbe på?

Tingene går rasende hurtigt nu. Hvis vi skal holde os under de afgørende 1,5 grader, skal vi sætte ind med det samme med en meget mere omfattende grøn omstilling end det, vi har set – det gælder alle dele af samfundet og i et omfang, der ikke er set lignende nogensinde. Jeg ved godt, at det er en meget bastant udmelding, men vi er ikke der, hvor vi skal være, hvis vi skal nå målet på 1,5 grader.

I videnskaben taler vi om ‘klimafølsomhed’, som betyder, at der er en halv grads forsinkelse, fra vi udleder CO2, til vi kan måle det i temperaturstigningerne. 2018 var det år, hvor der blev udledt allermest CO2, siden begyndelsen af 1990’erne. Derfor skal vi i virkeligheden regne med, at vi måske næsten er forbi de afgørende 1,5 grader. Politikerne får det til at lyde, som om der er tid nok. Men det er der ikke. Vi må lægge pres på den politiske proces både på Christiansborg, i EU og andre steder internationalt.

LÆS OGSÅ: 10 grønne leveregler fra Anders Morgenthaler

3. Nul flyrejser, slut med oksekød og farvel til sugerør – er det vejen frem?

Det er noget af det, der skal til. Jeg skal ikke dømme dig på, om du spiser oksekød eller flyver oversøisk, men jeg mener, det er vigtigt, at man har klimaet i baghovedet hele tiden – hver eneste gang du træffer et valg eller et fravalg. Også når det gælder, hvad vi spiser. For hvorfor skal vi have spanske jordbær om vinteren eller avocado fra Chile og kiwi fra New Zealand? Det virker håbløst at fragte mad kloden rundt, når vi i vores nærområder producerer fine fødevarer og endda på økologisk vis. I min mormors generation spiste man, hvad køkkenhaven eller de lokale landmænd bød på. I dag forventer vi at kunne få alt uanset årstiden, og det er ikke så klimasundt. Køb hellere ved den lokale landmand end internationalt. Vi har ganske gode grøntsager herhjemme.

Klimadebat - kan vi stadig flyve på ferie?

4. Hvad skal der så til for at vende udviklingen?

Der skal forskning og innovation til, som kan etablere nye klimavenlige systemer og metoder i den måde, vi lever på. Fx viser nye beregninger, at opladning af telefoner, iPads og den slags udleder lige så meget CO2 som flytrafik, og på sigt vil de kæmpe datacentre og vores forbrug løbe forbi flyindustrien. Det ligger dybt integreret i vores samfund at gå mod en øget digitalisering, hvor vi efterspørger mere energi, så hvad dælen gør man så?

Grøn energi fra sol, vind og vand er i dag billigere end sort energi fra olie og kul, men vi har svært ved at lagre grøn energi, så der ligger nogle logistiske udfordringer i det. Teknologien er på vej, og jeg håber, at teknologiudviklingen kan løbe hurtigere end digitaliseringen. Men forskning tager tid, og der kan gå tid, før et nyt produkt er gennemtestet og kan fungere i stor skala i relation til at begrænse udledningen eller suge CO2 ud af atmosfæren. Derfor må politikerne på banen, hvis vi skal holde os under de afgørende 1,5 grader – for faktisk er vi ikke kun på vej mod 1,5 grader, men nærmere over tre grader i 2100, som udviklingen ser ud i dag, og med de politiske mål, der er lagt for dagen. Politikerne bør derfor regulere eller beskatte anderledes, så forbrugeren guides i retning af mere klimavenlige produkter. Det er ikke så nemt, som det lyder, for så kommer diskussionen om, hvem der rammes hårdest – dem med høj eller dem med lav indkomst.

Meget af det her skal ses i perspektiv af, at vi bliver flere mennesker på kloden – det er logisk, at fire milliarder mennesker forurener mere end tre milliarder. Vi bliver rigere, vi bliver ældre, og vi køber flere goder, vi vil have flyrejser og biler osv. Forenklet sagt er den værste cocktail i klimaperspektiv, at vi bliver flere, ældre og rigere.

LÆS OGSÅ: 5 tips til at shoppe mere bæredygtigt

5. Du har set, hvad klimaforandringerne fører med sig. Hvad gør størst indtryk? 

Jeg har lavet en del af min forskning i Arktis, Grønland, Alaska, Andesbjergene og den antarktiske halvø. Nogle steder er vi kommet år efter år for at måle, hvordan det står til, og der kan vi se ændringerne med det blotte øje. Der har gletchere og iskapper trukket sig 25-30 meter tilbage på få år og er smeltet op til fire meter ned langs kanten – og i gennemsnit omkring en meter fra et år til et andet. Sådan et syn sætter sig i én.

Alligevel er det svært for andre at forstå, for det føles ikke, som om klimaforandringerne sker her hos os. Men det gør de. Lige nu er det i polarområderne, at de store forandringer sker, men det, vi fx ser i Arktis, bevæger sig længere og længere ned mod Ækvator, hvor klimaet forventeligt over tid vil blive mere ekstremt.

 6. Hvad skræmmer dig ved den nyeste klimaforskning - og på hvilke punkter er du optimistisk?

Jeg er ikke i tvivl – jeg kan godt se, hvilken vej pilen peger. Vi står over for nogle forandringer i vores klima, det som videnskabsmand er rasende interessant at undersøge, fordi vi er i ukendt terræn, og tingene ændrer sig lynende hurtigt. Men når jeg løfter blikket fra alle kurverne og tendenserne og ser ud ad vinduet på mine to børn, der leger i haven, er det ikke spor sjovt. For hvad tyder på, at kurverne vil ændre sig? Der er ingen tegn på, at vi udleder mindre CO2. Tværtimod: 2018 var det år nogensinde, hvor vi udledte allermest til atmosfæren. Derfor kan fremtiden godt se håbløs ud for de to børn på 7 og 10 år, for hvad bliver det for en verden, de skal vokse op i? Og hvorfor pokker har vi ikke gjort noget lidt før – de første rapporter tog fat på problemet for 40 år siden?

Vi har spildt mange årtier, og det bekymrer mig. Men når det er sagt, så har jeg håb, for jeg tror, at teknologiudviklingen vil redde os. Den har kicket ind så mange gange før i historien, og jeg håber, at den gør det igen og bringer os videre. 

LÆS OGSÅ: Dansk mode kan vinde på miljøkrigere

Blå bog: Sebastian Mernild

  • Sebastian Mernild er professor i klimaforandringer og glaciologi.
  • Han er administrerende direktør i det anerkendte klimaforskningscenter Nansen Center i Bergen i Norge og udvalgt af FN’s Klimapanel (IPCC) som hovedforfatter på den sjette klimarapport, der udkommer i 2021.
  • Sidste år modtog han DR’s formidlingspris, Rosenkjærprisen, for sit arbejde med at formidle klimaforskning.

Klima ordbog

  • FN’s Klimapanel – eller IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) – blev oprettet i 1988. Panelet laver ikke selv forskning, men udgiver ca. hvert femte år en rapport, der opsamler og præsenterer aktuel forskning og viden om klimaændringer og deres konsekvenser.
  • Den sjette klimarapport udkommer i 2021, men i efteråret 2018 udgav IPCC en delrapport, som er blevet kaldt den vigtigste rapport i flere år.
  • Delrapporten vurderer, hvilke konsekvenser det vil have, hvis klimaforandringerne fører til globale temperaturstigninger på henholdsvis 1,5 og 2 grader.
  • Hvor man politisk tidligere talte om at begrænse den globale opvarmning til højst 2 grader, vedtog verdens ledere med Parisaftalen i 2015 en hensigtserklæring om at holde de globale temperaturstigninger på 1,5 grader.
  • Temperaturstigningerne udregnes i forhold til tiden før industrialiseringen i 1880’erne, hvor man først begyndte systematisk at måle og føre regnskab over klima og temperaturer. I dag er den globale temperaturstigning for kloden i gennemsnit 1,1 grad.
  • ‘Politikerne får det til at lyde, som om der er tid nok. Men det er der ikke’

Læs mere om: