INTERVIEWS

Lærke Andersen: Mit køkken kan ikke slides op. Heller ikke på udtryk

Designer Lærke Andersen gik efter det personlige udtryk, da hun valgte det farverige køkken, der er designet af Muller Van Severen. Hun er vild med, at det rummer både nostalgi, hightech og lang holdbarhed.

Jeg har aldrig set noget helt som Reforms samarbejde med Muller Van Severen. Det sender mine tanker hen på ikonisk modernistisk arkitektur; nostalgi og hightech på en og samme tid. Og så er det ikke så ‘letlæseligt’ som andre køkkener, jeg har set – det har virkelig personlighed!

Originaliteten, der er tangerende genial, og materialet var det, jeg faldt for – det lidt bløde, men samtidig robuste udtryk er en kvalitet, jeg virkelig kan lide det for. Og jeg har en følelse af, at det ikke kan slides op. Heller ikke på udtryk.

Farvemæssigt lænede jeg mig meget op af Muller Van Severens kombination af farver, for jeg ville gerne respektere designet så meget som muligt ind i et kringlet rum. De hvide bordplader i samme materiale som lågerne gav os den gennemgående streg, som highlighter køkkenets horisontale linjer og binder niveauforskellene sammen. Det skaber ro.

Læs også: Stine Langvad: Jeg har måtte nedskalere og kun have det, jeg bruger

Smeg-gaskomfuret valgte jeg, fordi jeg bedst kan lide at lave mad over åben ild. Vi har altid haft gaskomfur, også i mit barndomshjem, så det er helt klart det mest naturlige valg for mig og det, jeg er mest vant til.

Trægulvet i køkkenet var helt færdigt, så vi valgte lysegrå linoleum, som heldigvis viste sig at komplimentere køkkenet rigtig godt og er nemt at holde.

Stænkpladen over komfuret har jeg udviklet i samarbejde med Erfa Inventar. Elfenbensfarven har jeg valgt specielt for ikke at dominere køkkenets overordnede udtryk og farver. Den skulle blende ind og træde lidt i baggrunden i Muller Van Severens design.

Min hofret er en version af pokebowl med sorte ris, og ellers elsker jeg at skabe lidt madmagi ud af rester eller et halvtomt køleskab, hvilket nok bunder i min fascination af mad og madlavning. Jeg er vild med at eksperimentere og komme på nye smagskombinationer.

Der er en varme, hygge og afslappethed forbundet med et køkken, næsten lige meget, hvilket køkken man kommer i. Mad og madlavning er for mig super beroligende, nærmest meditativt. Til vores bedste fest fyldte vi vores 12 kvm store køkken til randen med venner og lavede slushice-maskinen om til Caipirinha-maskine.

Læs også: Bettina Bakdal: Du kan simpethen ikke købe et bedre køkken end det her