INTERVIEWS

Linse Kessler: Jeg har altid vidst, at Mopper bedre kunne lide Mikkel

Linse Kessler er ukronet verdensmester i mønsterbrydning. Hun har arbejdet, siden hun som barn hjalp sin mor med huslejen ved at gå med aviser. Men først for ganske få år siden fik hun ordene 'Jeg elsker dig' at høre fra sin mor.

Hvis Linse Kessler fortryder noget i sit liv, er det ...

  1. At hun ikke var verdens bedste mor for sin datter Geggo, fordi hun røg i fængsel.
  2. Tatoveringen på halsen. Hun er ved at få den fjernet. Det gør nas.
  3. Bom-bom… Næ, der er ikke mere.

LÆS OGSÅ: Iben Hjejle: Jeg fik et stempel, som er svært at slippe af med

Hvad mænd angår, har hun ikke noget at fortryde. Der er masser af kærlighed i Linse Kesslers liv. Til Alba og Geggo og svigersønnen Cengiz. Men mænd?

– Jeg har ikke nogen kæreste. Jeg ser ikke nogen. Overhovedet. Jeg kunne godt tænke mig at blive gift på en strand i bare tæer, men egentlig bare for det. Han må godt smutte bagefter. Mænd siger mig ikke noget nu. Det kan være, det kommer, men jeg har altså meget travlt, og når jeg ikke har det, går jeg tur med min hund. Med mænd har jeg også altid haft det sådan: To år, så er jeg hende, der er smuttet. Så er jeg sikker på, at de ikke når at gå fra mig. Der er aldrig nogen, der er gået fra mig.

Er du bange for at blive forladt?

– Ja, fordi jeg blev meget forladt, da jeg var lille. Selv om jeg elsker min Mopper over alt på Jorden og aldrig vil sige noget dårligt om hende, så ... var jeg jo i plejefamilie i Albertslund også. Når jeg var der, ville jeg bare gerne tilbage til Bryggen. Mor Hanne i Albertslund var så god ved mig. Men alligevel ... Bryggen og Mopper trak bare.

Jeg var en møgunge, jeg var en gadetøs, jeg hørte til dér. Jeg var ikke fin i Albertslund, det var jeg altså ikke. Det var også synd for Hanne, for hun gav mig alt, hvad hun kunne. Det var hende, der lærte mig at spise med kniv og gaffel. Men jeg ville bare hjem til Mopper. Og Mopper lovede og lovede ... Da vi fik telefon i Albertslund, kunne jeg jo ringe til værtshuset på Bryggen og spørge: ‘Er min mor der?’.

Så fik ‘Nogge’, som Linse Kessler altid er blevet kaldt, sin mor i røret og bad om lov til at komme hjem. Og fik det. Men altid et godt stykke ud i fremtiden.

– Det kunne jeg slet ikke finde ud af, jeg følte mig superforladt hele tiden. Jeg er sikker på, at det er derfor, jeg er bange for at blive forladt af mænd, hvis jeg skal prøve at analysere det lidt.

Hvorfor kunne du ikke komme hjem?

– Fordi hun drak, hun havde sgu da ikke tid til mig. Det vidste jeg godt. Mor Hanne har fortalt mig, at jeg, fra jeg var ganske lille, sagde: ‘Jamen jeg kan godt være alene, det gør ikke noget’. Det var så synd. Hvis jeg tænker på det, får jeg så ondt af den lille pige, som sagde til Mopper: ‘Jeg skal nok lade være med at være i vejen, du behøver ikke være hjemme, jeg kan godt være hjemme alene’. Altså fem år gammel! Jeg skulle da ikke være alene hjemme. Men det var jeg altid, når jeg var på Bryggen. Hanne hadede, når jeg skulle derhjem. Hun vidste jo, at jeg var alene og gik rundt på gaden og sov ovre på et vaskeri.

For der skete nogle gange det om aftenen, at lille Linse forlod lejligheden for at lede efter sin mor.

– Og så smækkede døren jo efter mig, så kunne jeg ikke komme ind igen. Der var en dame, der solgte stof og den slags nede i Egilsgade. Når hun mødte ind om morgenen, kom hun over på vaskeriet, hun skulle lige se, om jeg lå der. Ja, satanedeme! ‘Godmorgen, Nogge. Kom!’

LÆS OGSÅ: Ingen overgreb eller store konflikter: Derfor ser Marlene ikke sin mor

 Så fik jeg rundstykker og mælk, og så gik hun over og buldrede løs på Moppers dør: ‘Jeg ringer til nogen næste gang, dét siger jeg dig!’ Mopper fik så mange skideballer, men hun gjorde det alligevel igen ugen efter. Så sagde hun til mig: ‘Åh, Nogge, hvorfor går du på vaskeri, du kan blive oppe i lejligheden?’ ‘Men jeg skulle finde dig, mor!’ Jeg har ikke kunnet finde hende, for hvis hun ikke var på de gængse værtshuse, var hun nok taget over på Vesterbro, og det var jeg for lille til at finde ud af.

Men lille Linse forsvarede sin mor. Hun løj: Næ, nej hun havde da ikke været alene hjemme. Selv om det var tydeligt for enhver – også børnene på legepladsen – at tingene foregik lidt anderledes hjemme hos Linse.

– Når de andre skulle hjem og spise, skulle jeg aldrig hjem og spise. Der var jo ikke nogen hjemme. Aj, det var så synd for mig. Men jeg var ligeglad, for jeg elskede Bryggen, jeg elskede Mopper. Og så havde jeg jo alle bumserne, de skulle heller ikke hjem og spise. Alle de der drankere, der sad nede ved legepladsen. Dem sad jeg og hyggede mig med.

‘Jeg elsker dig’ på sms

Da Linse Kessler var 13 år, blev lillebror Mikkel født. Og så skulle hun til at passe på både sig selv og ham.

– Så det gjorde jeg. Mopper lovede altid at komme hjem om fredagen, for der gik jeg i ungdomsklub. Der var kommet et diskotek, hvor vi kunne danse. Alle de andre dage havde jeg Mikkel om aftenen. Men om fredagen ville jeg gerne derned med min veninde Pernille.

Vi ringede efter Mopper: ‘Kommer du? Vi har taget sminke på, læbestift og det hele, vi skal gå’. Så sagde hun: ‘Bare gå, jeg er der lige om lidt’. ‘Nej, det går ikke, han er lille, du kommer nu’.

Så kom Mopper hjem. Og så gik Linse.

– Men så gik Mopper igen lige efter. Når jeg kom hjem, lå Mikkel under sofabordet og sov. Det gjorde han altid, han lagde sig ind under sofabordet og sov. To-tre år! Ja, så er hun smuttet fra ham … ‘Nej, det var kun en halv time, Nogge’. ‘Arh, lad nu være, mor.’ Hun gjorde altid det dér. Jeg var vred på hende nogle gange. Hun kunne ikke være det med Mikkel og mig bekendt. Det var ikke rigtigt, det var forkert. Men jeg elskede hende så højt. Hun var mit lys. Min stjerne. Min rockstjerne.

Følte du, at hun elskede dig?

– Nej. Det gjorde jeg faktisk ikke. Først da jeg blev ældre. Hun har været den værste mor i hele verden, men hun var den mest fantastiske mormor. Der drak hun også nogle gange, men det var ikke noget i forhold til, da jeg var barn. Og hun var også bedre med Mikkel, end hun var med mig. Men vi var best friends, mig og Mopper. Altid.

Der må jo have været noget kærlighed …

– Ja. Mopper har aldrig sagt ‘jeg elsker dig’ eller ‘min lille pige’ eller noget som helst. Aldrig. Det behøvede hun heller ikke. Jeg vidste godt, at hun godt kunne lide mig.

Jeg vidste også godt, at hun bedre kunne lide Mikkel. Hun elskede Mikkel meget højt, og det havde jeg ikke noget imod, fordi jeg var stærkere end Mikkel. Han var en dreng, og han var min lillebror, det var, som det skulle være, jeg har aldrig været sur over det eller følt mig mindre værd.

Linse Kessler finder nogle beskeder på sin mobil:

– De er fra de allersidste dage, inden Mopper går bort. Hun skriver: ‘Kukkelu min Nogge di gogge di gog, hvornår kommer du, jeg er helt alene, jeg vil kun have dig’ og ‘Elsker min Goggigoggigog’.  

LÆS OGSÅ: Anne Linnets kone: Havde Anne været en mand, var hun blevet kaldt 'en gammel gris'

Jeg kan læse dem hele tiden, fordi det skulle tage hende 50 år at sige det. På en sms. Fra Rigshospitalet. Men det kom. Jeg vidste inderst inde godt, hun elskede mig, jeg vidste godt, at jeg både var hendes kærlighed og hendes dårlige samvittighed.

Linse Kessler er en overlever. Hun har ikke lagt fortiden bag sig, den er bevidst blevet en del af hendes brand. Hun er en bemærkelsesværdig mønsterbryder, fordi hun på mange måder er blevet, hvor hun var, og har skabt sin succes på en base af socialgruppe fem. Det burde nærmest ikke kunne lade sig gøre, men man skal ikke kimse ad Linse-effekten.

Det kan godt være, hun er flyttet til Dragør, for man kan godt tage Linse Kessler ud af Bryggen, men man kan aldrig tage Bryggen ud af Linse Kessler. Herfra hvor hun står, kan hun se til alle sider, og fremtiden tegner lys, velduftende og dyrevenlig.

Du kan læse resten af interviewet med Linse Kessler i det nye IN, der er på gaden nu - køb abonnement her

Læs mere om: