Kronprinsesse Mary i Sydafrika den 2.-5. november 2014.
 
Jesper Sunesen
INTERVIEWS

Mary: Investering i kvinder er god business

HKH Kronprinsesse Marys hjerte banker for kvinder, der kæmper for at få lov til at drive en butik, tage en uddannelse eller blot beskytte sig mod flere børn – og lykkes med det trods hårde odds.

Kronprinsessen træder op på talerstolen i København den 16.-19.maj på verdens største topmøde, ”Women Deliver” foran 7.000 deltagere fra hele kloden.

Her vil HKH Kronprinsessen tale varmt for kvinders og pigers sundhed og rettigheder: 
”Jeg kan være en stemme for nogle af de mennesker, jeg møder på mine rejser,” siger Kronprinsesse Mary om sit arbejde for svage og udsatte kvinder.

LÆS OGSÅ: Tre kvinder der kæmper for kvinder

Danmark er valgt som værtsland for topmødet, fordi danske kvinder er i top, når det gælder sundhed, muligheder og rettigheder – selv om der stadigvæk er ulighed på nogle områder i forhold til mænd fx på lønnen.

”Danmark er et foregangsland med hensyn til ligestilling og som en stærk og urokkelig fortaler for kvinders og pigers rettigheder,” siger Kronprinsesse Mary og fremhæver i interviewet med Berlingske Tidende især retten til selv at bestemme, hvor mange børn kvinder vil have – og den nemme adgang til prævention.

Friheden til at bestemme over egen krop, som langt fra er standard i resten af verden. 225 millioner kvinder har ikke ret til selv at bestemme, hvor mange børn de vil have – hvornår og med hvem. Mange af verdens kvinder lever for under 1,25 dollars om dagen. Og 2 ud af 3 kvinder har aldrig gået i skole og kan derfor hverken læse eller regne.

LÆS  OGSÅ: FORÅR | Her skal du se kirsebærtræerne blomstre

Kronprinsesse Mary bakker organisationens ”Women Deliver” op, som lægger navn til topmødet i Bella Centeret i København: Mænd bruger kun 30-40 procent af deres indkomst på familien, mens kvinder bruger helt op til 90 procent på andre end dem selv. Så kvinder leverer en solid return on investment – og det har en solid indflydelse på både familien og samfundet.

”Der er stærke kræfter i verden, der vil rulle dét, som vi har opnået, tilbage. Og det er enormt trist, især fordi vi ved, at alle beviser peger på, at det vil have stor betydning for os alle sammen, hvis kvinder og piger får de samme muligheder som mænd og drenge,” siger Kronprinsesse Mary. 

 

Læs mere om: