INTERVIEWS

Mathilde Walter Clarks 10 leveregler

Du skal tro, du skal tvivle, og du skal huske, at du lever lige nu. Og så skal du sige hej til din nabo. Sådan lyder det fra den dansk-amerikanske forfatter Mathilde Walter Clark, som her deler sine leveregler

Mathilde Walter Clarks seneste roman, ‘Lone Star’, indtager stadig bestsellerlisterne. Nu udgiver hun essaysamlingen ‘Huset uden ende’, som fortæller en af de barske historier om hendes familie, som ikke passede ind i ‘Lone Star’. Mød hende her, hvor hun deler sine 10 leveregler.

Forfatter Mathilde Walter Clarks 10 leveregler

1. Find dine egne ord. Måske er det, fordi jeg er sprogmenneske, at floskler og klicheer gør mig utryg. Det gælder især ideologiske fraser. Jeg husker pædagogerne i 70’erne – de talte alle sammen ens. Vi lever igen i en tid fuld af færdiglavede fraser. Hvis man finder sine egne ord, undgår man, at ens hjerne bliver hijacked af andres forestillinger og ideer.

2. Sig ‘ikke endnu’. Jeg har en tysk ven, som i stedet for at sige nej, siger: Ikke endnu. Det kan jeg godt lide. Det virker åbent og venligt.

3. Saml skrald op. Så vidt muligt — det har jeg lært af en munk. Han gik foran mig, samlede en plastikpose op fra gaden lige så naturligt, som havde den ligget på hans eget stuegulv. Og på sin vis lå den jo på vores alle sammens stuegulv. Det ser muligvis dumt ud, men det ser dummere ud at lade det ligge.

LÆS OGSÅ: Selina Juuls 10 leveregler 

4. Tro på det. Akrobater og skøjteløbere må sige noget i den retning til sig selv, før de kaster sig ud i det. ‘Skate to fall’. Og de lander jo på benene det meste af tiden. Det føles godt at tænke på før en umulig opgave.

5. Tvivl på det. Tvivlen hører med hver eneste dag. Den er en forudsætning for mit arbejde. Jeg diskuterer med den, overvejer, om den har ret. Nogle gange er den træls, men af og til viser den sig at være min bedste ven.

6. Skynd dig langsomt. ‘Af alle latterlige ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt,’ skrev Kierkegaard. Oh, hvor havde han ret! Der findes ingen større rigdom end tid. Alligevel bytter vi den hele tiden for noget andet. Det meste af tiden med noget så dumt som at sidde og glo på vores telefon.

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

7. Prioritér dine mennesker. Glem alt om metaforiske ‘dead-lines’ og flad papirtravlhed — der findes kun én deadline, der gælder: Vi skal alle dø en dag. Besøg dine venner. Vær der for de syge. Det er den eneste grund til, at vi er her.

8. Det hele hører med. Intet er forgæves. Når jeg haster igennem opvasken — også den metaforiske — for at komme videre til det, jeg tror er ‘det egentlige’, prøver jeg at tænke på, hvad jeg har lært af Thomas Manns ‘Josef og hans brødre’. Det er også en del af ‘planen’, når du sidder nede på bunden af brønden. Du har endda selv skaffet dig derned ad mystiske og hemmelige veje. Du kan lige så godt nyde turen og lægge mærke til detaljerne.

LÆS OGSÅ: Anne Linnets kone: Havde Anne været en mand, var hun blevet kaldt 'en gammel gris'

9. Kig dine medmennesker i øjnene. Spørg. Vær nysgerrig. Sig hej. Det tog mig alt for mange år at lære min genbo Judith at kende. Det fortryder jeg hver dag.

10. Fat mod! Karen Blixen optrådte i en eller anden fransk tv-udsendelse og blev bedt om at komme med et godt råd til eleverne i en fransk gymnasieklasse. Hendes råd var kort: Courage! Fat mod! Det kan godt tåle at blive gentaget. 

LÆS OGSÅ: Flemming Møldrups 10 leveregler

Læs mere om: