INTERVIEWS

Medina: Jeg ved, hvad jeg vil

Sangerinden Medina har netop lanceret sin egen makeup serie for Gosh.

Det har ikke været nok med en musikkarriere for fulde drøn. Eller at være en smuk frontfigur for diverse brands. Den 30-årige sangerinde Medina måtte også bare have sin egen makeup kollektion for Gosh. Og det får hun så den 16. oktober i alle Matas-butikker.

"Jeg ved, hvad jeg vil, og jeg har prøvet alle produkterne selv. Jeg har bestemt alt lige fra emballagen til selve produkterne. Samtidig var det vigtigt for mig, at det var til en god pris," siger Medina.

Medina lancerer budgetvenlig makeupserie og parfume

Kollektionen består derfor af en parfume, en deodorant, mascara, øjenblyanter, øjenskygger, læbestifter og neglelakker i prislejet fra 39 til 299 kroner.

Stopper ikke

Sangerinden havde store planer, inden hun begyndte samarbejdet med Gosh, og de er altså blevet til virkelighed.

"Jeg er unstoppable, og det er først, når Gosh siger stop, at det slutter. Man kan jo lige pludselig lave 100 ting, og jeg synes allerede, vi er startet stort ud," siger Medina, der også drømmer om at lave en produktkollektion til både mænd og kvinder.

Læs om lækre produkter til huden

Bruger produkterne

Medina har været med inde over alle processer i forbindelse med produkternes tilblivelse ved at svare på mange e-mails hver dag.

Parfumen Perfect Drug er da også allerede blevet Medinas signaturduft, selv om hun normalt hurtigt bliver træt af dufte.

Mascaraen er desuden blevet hendes trofaste følgesvend ved sceneoptrædener, fordi den giver god effekt og nemt går af i badet.

Manglede ord

Selv om hun på egen krop ved, at hendes nyeste skabelse er helt, som den skal være, så var Medina alligevel nervøs, da hun skal præsentere den for offentligheden ved et pressemøde.

"Jeg vidste pludselig ikke, hvad jeg skulle sige. Det er jo en baby for mig og et helt nyt fag. Jeg er meget mere rolig, når jeg bare skal optræde," siger sangerinden.

Læs hvordan du får fyldigere vipper og bryn med M2-produkter

Selv om flere danske kendte allerede har lagt ansigt til produkter fra Gosh, så er Medina den første til at lave en produktkollektion i eget navn.