INTERVIEWS

Michelle Pfeiffer: Hårdt for psyken at blive ældre i Hollywood

Den 55-årige skuespiller Michelle Pfeiffer indrømmer blankt, at hun ikke er helt immun over for det pres, som Hollywood lægger på kvinder

Den 55-årige skuespiller Michelle Pfeiffer indrømmer blankt, at hun ikke er helt immun over for det pres, som Hollywood lægger på kvinder, men at hun nu er nået til et punkt, hvor hun ikke længere bekymrer sig omkring det at ældes i spotlyset. Hun er gentagne gange blevet betegnet som en af verdens smukkeste kvinder igennem sin karriere, og nu da hun er blevet ældre, kerer hun sig mindre om presset udefra.

"At være nødt til at betragte sig selv ældes på et kæmpe filmlærred er ganske enkelt ikke naturligt. Det kan lave ravage på din psyke. Min dermatolog sagde en gang: 'Du ved det ti gange forstørrende spejl, du har på badeværelset? Smid det ud.' Det var det bedste råd nogen nogensinde har givet mig. Selvfølgelig er mine øjne svagere, og jeg kan ikke se til at lægge makeup på uden det spejl!," siger hun i et interview med Ladies Home Journal.

Læs også på IN.dk, hvorfor Julianne Moore mener, at kravene sænkes efter de 50 år

Skuespilleren fortæller desuden, at hun for 30 år siden plejede at behandle sin krop meget anderledes. Da hun var i tyverne levede hun nemlig af Coca Cola og Marlboro light cigaretter. I dag sværger hun til en vegansk livsstil og træner fem gange om ugen ved at løbe og løfte vægte. Det har ændret hendes indstilling til tingene.

- Men når du først kommer over det særlige bump, er der faktisk mindre pres. Du kan begynde at se fantastisk ud for din alder. Du behøver ikke at se ung ud mere. Jeg har bevæget mig over på den anden side - jeg er 55, hvilket er lidt for tæt på 60, men at se godt ud for min alder er okay nu, siger Michelle Pfeiffer.

Melanie Griffith bakker op
Sidste år fortalte skuespilleren til SheKnows, at hendes hemmelighed til at ældes med ynde er at spise ordentligt, holde styr på stressniveauet, og at optræde i et godt lys. Hun er da heller ikke den eneste skuespiller, som er åben omkring bekymringerne ved at ældes som en offentlig person. Sidste måned talte Melanie Griffith også ud om Hollywoods besættelse af ungdom.

"Det er, hvad jeg troede aldrig ville ske, da jeg var i tyverne eller trediverne at høre kvindelige skuespillere brokke sig over ikke at få arbejde, efter de var blevet 50. Nu forstår jeg det, det er bare anderledes. På mange måder er Hollywood et overfladisk sted. Det handler alt sammen om ungdom og skønhed i hvert fald for kvinder," har hun sagt til Fox News.

Melanie Griffith har da også for længst erfaret, at der ikke er noget, som kommer let i Hollywood, og at man som kvinde er nødt til selv at blive ved med at presse på.

"Du bliver bare nødt til at blive ved med at bide, og skubbe dig vej igennem, hvis du laver teater. Jeg tror på bare at være virkelig god, og at arbejde på mit håndværk, hvilket er den måde, jeg først og fremmest startede ud på. Jeg kan virkelig lide det i modsætningen til den del med berømmelsen, " sagde Melanie Griffith.

Jane Fonda har udgivet en fitness-video til kvinder over 70 år. Læs mere på IN.dk

Michelle Pfeiffer har senest været aktuel i den franske krimikomedie The Family i samspil med Robert De Niro og Tommy Lee Jones.