INTERVIEWS

Mød taskedesigneren Ulrika Bolinder

Vi mødte Ulrika Bolinder, da hun var i København for at lancere sin Grace-kollektion og fik en kort snak om Bolinder Stockholm, hende selv og hendes inspiration.

Bag det helt nye brand Bolinder Stockholm står en stærk, inspirerende og kompromisløs kvinde. Hendes fine tasker blev lanceret i november sidste år og de er alle i personligt design. der afspejler Ulrika og hendes opvækst i New York. Ulrika arbejder tæt sammen med Magnus Nyström, som ejer lædervarefabrikken, hvor taskerne bliver produceret og sammen har de to udviklet en kollektion, der viser deres fælles passion for materiale og håndværk. Designet er tidsløst og er inspireret af Ulrika Bolinders mor, Eileen Ford modellen Monica Ekman.

Hvordan startede Bolinder Stockholm?
Jeg bankede på døren til Magnus Nyströms lædervarefabrik for ca. fire år siden med et ønske om at lave tasker. Det er en drøm, jeg har haft, siden jeg var en lille pige. Magnus kunne lide mit forslag og vi startede med at lave første prototype.

Hvad er historien bag Ulrika og brandet?
Alt startede med min mors fantastiske tasker som hun havde i New York, da hun arbejdede som fotomodel hos Eileen Ford i 60’erne. Denne kærlighed til smukke tasker har fulgt mig lige siden. I min barndom sov jeg med taskerne i min seng på samme måde som andre børn sover med bamser og dukker. Så passionen for tasker har fulgt mig hele livet og fundet mig i en tidlig alder.

LÆS OGSÅ: Mit klædeskab: Josephine Bergsøe

Hvem designer du til?
Jeg designer til nysgerrige og stærke kvinder, som rejser meget og er interesserede i kunst, kultur og indretning.

Hvad er din største inspiration til dine designs og hvorfor?
Det går tilbage til min mor, som var min første og største inspiration, når det kommer til mode og stil. Smagfuldt med en stor sans for farver og kvalitet.

Hvad har du tidligere beskæftiget dig med?
Jeg har drevet virksomhed med min mand i over 20 år og hele tiden ventet på chancen for at starte noget op i en kreativ industri.

Hvad ønsker du at bidrage med, med dine designs?
Mit ønske er at bidrage med praktiske tasker i lækkert design. Både kunst og design og funktion spiller lige store roller.

Jeg ved, at du er meget involveret i hele design- og produktionsprocessen, kan du fortælle, hvordan denne proces foregår og hvordan den bidrager til produktet?
Jeg arbejder meget tæt med Magnus Nyström i Stockholm, når vi producerer prototyperne. Det er et stykke arbejde, der tager lang tid, og det skal det have lov til. Jeg er meget stolt over håndtaget til vores Grace-kollektion, hvor jeg synes, at funktion, stil og udseende harmonerer. Håndtaget symboliserer håndværk, det er skønt at holde ved og ser lækkert ud. Jeg håber, at kunderne kan se håndværket i alle detaljerne.

Hvad er dine planer for Bolinder Stockholm?
Min drøm er at vi bliver ved med at vokse og jeg dermed får lov til at fortsætte med at skabe produkter til Bolinder Stockholm, der vil blive værdsat af tilfredse kunder.

INstagram: Ulrika Bolinder står bag brandet Bolinder Stockholm hvor hun leverer kompromisløst og personligt design. Læs mere om hende og hendes nyopstartede brand 

Læs mere om Bolinder på deres website HER. I Danmark forhandles Bolinders tasker hos Emma Lu.

LÆS OGSÅ: Sommerens bedste jordbærtærte