INTERVIEWS

Naomi Campbell: Jeg bliver stadig nervøs

Modellen Naomi Campbell kan stadig blive nervøs, før hun går ud på catwalken til trods for, at hun har været model i mere end 20 år.

Den 43-årige model Naomi Campbell kan stadig blive nervøs, før hun træder ud på catwalken. Hun er både supermodel og mentor i tv-programmet The Face og har gået på catwalken i mere end 20 år, men derfor kan Naomi Campbell godt relatere sig til uerfarne modeller, og hun får stadig nerver på før et show.

"Jeg er nervøs, før jeg går ud på catwalken uanset, hvor længe jeg har haft denne karriere. En sko kan knække, din kjole kan falde ned…du kunne glide. Alt kan ske!," siger hun til E!News.

Naomi Campbell mener, at sukker er narko. Læs mere her

Modellen har givet til genmæle på, at hun bliver sammenlignet med kollegerne Tyra Banks og Heidi Klum, der også har optrådt på TV.

"Jeg respekterer Tyra og Heidi. Jeg synes, at det de har gjort er fantastisk, og de har banet vejen," siger Naomi Campbell.

Naomi Campbell føler, at hun udvikler sig hele tiden. Læs hvordan her

Men når det gælder drama på tv med de andre mentorer i The Face, som repræsenteret af Anne Vyalitsyna og Lydia Hearst, så er der ingen tvivl om, at Naomi Campbell vil gøre, hvad hun kan for at vinde.

"Vi kan lide drama, ikke? Når vi optager The Face, tænker jeg ikke på drama, men hvem jeg er. Vil jeg kæmpe til den bitre ende for de her piger, og vil jeg være deres beskytter? Helt sikkert 100 procent," siger Naomi Campbell.

Anden sæson af The Face får tv-premiere på den amerikanske tv-kanal Oxygen den 5. marts.