INTERVIEWS

Nikolaj Coster-Waldau: Det er en del af det at være dansker at være reserveret

Kunst kan hjælpe os med at tale om de svære ting, vi ellers ikke kan finde ord for. Det samme kan fællesskab, så vi danskere skal være bedre til at søge hinanden i hverdagen – på samme måde, som vi gør, når vores fodboldlandshold har succes. Læs hele interviewet med Nikolaj Coster-Waldau i ddet nye IN, som er på gaden nu.

Nikolaj Coster-Waldau kommer blæsende ind ad døren. Hans tykke, gyldne hår stritter, og han har ingen jakke på, for han ‘kom lidt hurtigt ud ad døren’. Han griner og giver opmærksomt hånd rækken rundt – han er klar. Hans ligefremme facon virker næsten kontradiktorisk, når man lige har set ham i ‘Krudttønden’ – Ole Christian Madsens film om attentatet på Østerbro-spillestedet og synagogen i København for fem år siden. Her spiller han politimanden Rico. Den eneste af filmens fire hovedfigurer, der ikke er hentet i virkeligheden.

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

Fire mænd ved en skillevej

‘Krudttønden’ forsøger ikke at forklare, hvorfor det, som skete, skete. Eller om det kunne have været afværget. Den fortæller den historie, vi kender fra medierne, om en mand, som tager to liv og ender med selv at blive skudt. Men den fortæller også historien om fire mænd – Omar, Finn, Dan og Rico – som alle har noget, de kæmper med, da deres skæbner forbindes.

– Jeg kunne godt lide strukturen, og jeg tror, de fleste kan identificere sig med det her med at stå ved en skillevej og skulle vælge, hvor man går hen, siger Nikolaj Coster-Waldau.

LÆS OGSÅ: Brad Pitt: Det var gennem film, at jeg lærte om verden

– Rico har været en succes, men nu er han kommet til et punkt, hvor han skal prøve at acceptere, at der skal ske nogle forandringer, forklarer han videre – uden at det her skal røbes, hvad det er for nogle ting, hans fiktive alter ego bokser med.

– Han er pissebange. Og det kan jeg godt forstå. Men toget kører altså, og så skal du vælge, om du vil blive stående på perronen, eller du vil hoppe på, siger Nikolaj Coster-Waldau og tilføjer, at ‘forandring fryder – er det ikke det, man siger?’

I de scener, hvor Rico aflægger rapport efter attentaterne og indimellem kommer på mentale afveje, taler han om menneskelighed og det vigtige i at holde fast i den, når verden virker skræmmende, usikker og ond. Og Nikolaj Coster-Waldau er enig i, at kærligheden og fællesskabet er de bedste våben mod frygten.

LÆS OGSÅ: Trine Dyrholm: Min rolle i 'Dronningen' er den mest udfordrende i min karriere

– Det er en del af det at være dansk, at være reserveret. Det er jeg også selv. Men vi er nødt til at skubbe til os selv indimellem. Vi elsker jo også sammenholdet. Når der er store fodboldbegivenheder, springer vi hinanden om halsen og fester i gaderne, siger han og griner, da han erkender, at der ‘kan være lidt langt mellem snapsene’, når det gælder fodboldlandsholdets succeser.

– Men de fleste vil gerne være med. Det kunne vi også se, da Kim Larsen døde, og der var fakkeloptog gennem byen – han har jo også om nogen prædiket kærlighed og sammenhold, siger han om den folkekære sanger.

Læs hele interviewet med Nikolaj Coster-Waldau i det ny IN, som er på gaden nu. 

Læs mere om: