INTERVIEWS

Nikolaj Lie Kaas: Jeg har fundet meningen med livet

Når det værst tænkelige sker, og der ingen mening er med galskaben, hvad stiller man så op? Nikolaj Lie Kaas forsøger i filmen ‘Retfærdighedens Ryttere’ at retfærdiggøre livets uretfærdigheder og måske finde meningen med livet undervejs.

VERDENSMESTEREN I AT PORTRÆTTERE MÆND

Hvis Anders Thomas Jensen er verdensmester i at instruere film om mænd, der ikke er, som folk er flest, er Nikolaj Lie Kaas verdensmester i at portrættere dem. 

LÆS OGSÅ: 4 kvinder der har taget springet fra skuespiller til instruktør

Fra den pjuskede og akavede Stefan i ‘Blinkende lygter’ til kokken Martin, der ikke er den skarpeste kniv på brættet i ‘I Kina spiser de hunde’ eller dobbeltrollen som slagteren Bjarne og den retarderede tvillingebror Eigil i ‘De grønne slagtere’. Og nu som matematiknørden Otto med en deform arm i den nyeste Anders Thomas Jensen-film, ‘Retfærdighedens Ryttere’.

RETFÆRDIGHEDENS RYTTERE

Filmen er som dens forgængere præget af sort humor og tragikomiske kontraster i et absurd, men realistisk univers, hvor skæve eksistenser konfronteres med deres fortids traumer og finder et fællesskab, hvor de ikke behøver lægge bånd på deres excentriske personligheder.

- Anders Thomas Jensen har i sin opvækst oplevet en lokalbefolkning, der har en masse problemer, som de ikke taler om, og jeg tror, at det ofte er udgangspunktet for hans historier. Folk, der er dybt traumatiserede og ikke har sat ord på det, fortæller Nikolaj Lie Kaas.

LÆS OGSÅ: Designer Yvonne Koné: Jeg er ikke i tvivl, om jeg kan. Jeg er i tvivl, om jeg vil.

‘Retfærdighedens Ryttere’ er en kompleks film om skæbne, tilfældighed, handling og konsekvens – og meningen med livet. Det er en film, hvor det tunge, mørke, voldsomme og ubehagelige ligger som en sagte, men konstant hyletone i lydsporet og står i skærende kontrast til håbløse, men komiske eksistentielle dilemmaer og ikke mindst Ottos ukuelige insisteren på at gøre alt godt og rette op på en utilgivelig handling, der kostede ham alt.

Handling og konsekvens

Historien udfolder sig som en sommerfugleeffekt, hvor alle hændelser kan spores tilbage til en tilfældig menneskelig beslutning, der sætter en kaskade af begivenheder i gang. Kort sagt; handling og konsekvens.

- Otto lever med accepten af, at han før har været en kæmpe idiot, og det, han har gjort, er ikke til at leve med. Den skyld er fuldkommen umulig at se i øjnene. Men han har accepteret, at han efter bedste evne må forsøge at veje op for det ved at gøre alt godt fra nu af. Det er hans forsvarsmekanisme, for at han kan trække vejret i det mareridt, han lever i, forklarer Nikolaj Lie Kaas om sin karakter.

LÆS OGSÅ: Sarah Bro: Jeg er ved at skabe min nye identitet

Derfor tilbyder han sin plads i toget til en stående kvinde, der sekunder efter, hun har sat sig, omkommer, da toget forulykker. Otto overlever. Han gjorde det rigtige, men var det rigtige det rigtige at gøre? “

- Det er umuligt at få tingene til at give mening, men at forsøge er det bedste, vi ved. Det er fuldstændigt naturligt, at mennesket altid søger efter en logisk forklaring og forsøger at skabe mening. Man prøver altid på at gøre en tilfældighed til et tegn fra oven, siger Nikolaj Lie Kaas.

Tilfælde og skæbne

Nikolaj Lie Kaas er god til at tale om følelser. Det ligger til skuespilfaget, forklarer han, hvor han konstant skal sætte sig ind i, udtrykke og analysere følelser, når han skruer sine roller sammen. Efter eget udsagn snakker han meget mere om følelser, end hans kone gør. Men han erkender også, at man, for at mærke hvilke følelser man har med at gøre, ofte skal tages væk fra det, man holder af. Før man sætter pris på det.

LÆS OGSÅ: Top 10: Her er listen over de bedst betalte skuespillerinder

- Hvis jeg har været ude at rejse og siddet og glanet på et hotelværelse, kan jeg nærmest høre børnene gro, og der tager jeg dem ikke for givet. Men når der går hverdag i den, så glemmer man, hvor kort tid børn er interesserede i én. Lige om lidt vil man give hvad som helst for bare at få fem minutter af deres opmærksomhed. Og sådan er det jo i alle forhold, siger Nikolaj Lie Kaas.

Han understreger, at vi bliver nødt til at forstå og blive mindet om, hvad der er at miste, før det går op for os, at vi ikke kan undvære det. Otto vidste ikke, at han skulle sætte pris på sin familie, da han havde den. Han dummede sig, og skaden var uoprettelig, mener Nikolaj Lie Kaas. 

LÆS OGSÅ: Mia Wagner: Kvinder arbejder hele tiden med en balance mellem at være smuk og blive taget alvorligt

Det interessante for ham ved historien er, at Otto til at begynde med ikke ser, at det, han kaster sig ud i, bliver en renselse, han skal igennem. I begyndelsen er hans problem blot, at der er noget, der er uretfærdigt, og at han bør handle. For hans godtroende tyrkertro skriger imod, at det skulle være skæbnens vilje, at den efterladte mand og datter skal gå igennem deres sorg og tænke, at det bare var et meningsløst tilfælde, når det er så tydeligt for Otto, at der er en sammenhæng i alt, der skete forud for ulykken.

- Jeg forstår godt besættelsen af at ville skabe en form for balance i tingene, men personligt tror jeg ikke, at skæbnen er noget, vi kan styre. Til gengæld tror jeg, at det, vi lærer undervejs, er det vigtigste overhovedet, og også i denne fortælling, siger Nikolaj Lie Kaas.

Meningen med livet

Det, der startede med at være én skæbne og én mands søgen på meningen med det, der ikke giver mening; nemlig hvorfor en uskyldig kvinde skulle dø, blot fordi han af høflighed tilbød hende at sidde ned, udvikler sig til noget, der er langt større end ham selv. Også selv om det viser sig, at der ikke var nogen mening med hændelsen, og at alt bare var et tragisk tilfælde, så finder Otto alligevel den ro, den balance og den syndsforladelse, han har jagtet siden sin egen tragedie.

LÆS OGSÅ: Ellen Hillingsø: Jeg vil være vågen i mit liv

Uden han ved det, finder han i sin søgen på en logisk forklaring, meningen med hvorfor han skulle være på netop dét tog dén dag. Og det er netop det, Anders Thomas Jensen gang på gang udfordrer publikum til med sine film: At fundere over, hvad fidusen med det hele er.

- Det er faktisk meget nemmere at svare på, end hvad det har ry for. Meningen med livet er at give livet mening. Nogle venter bare på, at tingene sker, at værdien bare opstår ud af det blå. Men det gør det sjældent. Man skal selv gøre noget for at få ting til at ske, siger han.

LÆS OGSÅ: Magrethe Vestager: Jeg vil også have et liv

På den måde er vi tilbage til der, hvor det hele startede. Nemlig handling og konsekvens. Men ifølge Nikolaj behøver det ikke være en kæmpestor handling eller vilje, der skal til, for at den positive konsekvens har værdi. Snarere tvært imod. 

- Nogle gange skal man tage ting ind mod sin vilje, før det bliver godt. Et godt eksempel er noget så pisseirriterende som vinterbadning. Jeg har selv været meget imod det. Men nu har jeg kæmpe optur over det. Det er jo en meget lille ting, men det er et eksempel på noget, jeg virkelig ikke kunne se nogen mening med rationelt, men som virkelig er en gave. Jeg har også lige fået hund. Jeg hader hunde. Men jeg er virkelig glad for vores hund. Jeg elsker den. Virkelig.

Læs mere om: