P Linnet om kønsidentitet
INTERVIEWS

P Linnet: Skab dig selv, og sæt mennesket i centrum

Der skal diversitet til for at skabe de bedste betingelser for vores samfund. Men det er vores alles ansvar at omfavne og anerkende den diversitet, mener P Linnet.

Kig på dit sygesikringskort. Der står dit CPR-nummer. Det slutter på enten et lige eller et ulige ciffer. Et nummer som fortæller samfundet, om du er en kvinde eller en mand.

- Det er jo dybt irrelevant, fortæller P Linnet i et telefoninterview en fredag eftermiddag. Som cis-kønnet kvinde skænker man nok ikke sit CPR-nummer de helt store tanker, men P har kæmpet for, at tallene bare skulle være helt tilfældige. Og hun har jo ret. Hvis vi alle sammen skal have et nummer, hvorfor kan det så ikke bare være et helt tilfældigt kønsneutralt nummer?

For der findes ikke længere kun to køn. Kønsbegreberne er i forvandling, og udviklingen sker i skrivende stund.

P Linnet blev adopteret af sangerinden Anne Linnet i 2001. Dengang hed han Peter, men i 2016 skiftede han køn og valgte det kønsneutrale navn P.

P er kvinde og føler sig som kvinde, men foretrækker alligevel at se alle mennesker som ’skabninger’.

- Jeg mener ikke, at ens køn har noget at gøre med det, man har mellem benene, men i stedet med ens følelser og den energi, man udstråler.

Foto: Eva Rotman

P Linnet bor i London og arbejder som koregraf.

Find hende på Instagram: @p.linnet

Et samfund i udvikling

Samfundets udvikling og vores holdninger til og måder at anskue kønsidentitet på er noget, der optager P meget.

- Der er sket en massiv udvikling. De sidste 15 år er der for eksempel sket meget på modefronten. Moden er blevet mere kønsneutral, og det er blevet nemmere at lege med det ydre – uanset kønsidentitet.

LÆS OGSÅ: Kønnene sløres i modebilledet

P nævner også homoseksualitet som et eksempel på udviklingen. Før i tiden var det utænkeligt, at gå hånd-i-hånd med en person af samme køn på gaden. Homoseksuelle par kamuflerede sig for at ligne et hetero-par. Nu er deres seksualitet anerkendt, og det er muligt at leve sammen med papir på hinanden. Både gennem kirke og stat.

De nye livsstile og måder at indrette sig på spirer op, og det kræver mod at gå mod strømmen.

- […] de nye, køn-utraditionelle identiteter, som ser dagens lys i tiden (er, red.) ikke noget eller nogen at kimse ad. Det er ikke ’bare lige’ at træde uden for fællesskabet og gøre sin identitet på en anden måde i de fleste. For bliver mand da genkendt? Med genkendelse kommer anerkendelse – og den vil vi alle sammen gerne have. Ikke mindst den grundlæggende anerkendelse, der ligger i, at andre mennesker ser dig som den person, du oplever, du er, skriver kønssociolog Cecilie Nørgaard i et essay til IN.

Sådan ser P det også. Hun fortæller, at vi kommer nok aldrig ikke kommer til at sende blikke efter folk, der er anderledes, men at hun ikke nødvendigvis ser blikkene som negative. Vi er flokdyr, og det er naturligt at sende et ekstra blik efter nogen, der bryder flokmentaliteten. Det vigtige er, at der er accept af og respekt for det menneske, der har valgt en anden vej. Og det gælder uanset, om mennesket skiller sig ud ved at have ansigtstatoveringer, neonfarvet hår eller ved at være transkønnet.

For hvor havde vores samfund været, hvis der ikke havde været plads til at være anderledes? At tænke anderledes? At leve anderledes? Så havde vi nok ikke været så langt.

Cecilie Nørgaard er kønssociolog og direktør i Mangfold.

Foto: Petra Kleis

Vi er aktive medborgere

Blikke gør ikke P ked af det. Det gør ord til gengæld. Og efter hun ’sprang ud som menneske’ havde hun nogle ubehagelige oplevelser, hvor hun blev bagtalt af fremmede mennesker i metroen, der så ned på hende.

- Det er meget vigtigt for mig at understrege, at man ikke melder sig ud af samfundet, når man vælger at gå andre veje. Vi er alle medborgere og aktive i vores samfund, så det gør mig meget vred, når vi ser ned på hinanden.  

- Alle handlinger et menneske foretager, og beslutninger det træffer, bliver født ud fra en følelse.

Følelser er vigtige, når man taler om kønsidentitet. For manglen på accept og respekt kan få transkønnede til at føle sig presset ud i operationer og hormonbehandlinger for at blive anerkendt, som det køn de er. Samfundet skal give plads til, at individet kan mærke efter.

- Og det er jo vanvittigt individuelt, hvis og hvornår man vil igennem de behandlinger og operationer, fortæller P.

LÆS OGSÅ: Interview med Vincent Beier: Det skal være slut med 'hans' og 'hendes'

Og hvad byder fremtiden så på? Med accept og respekt når vi langt og får sat mennesket i centrum.

- Tidligere har vi måttet lære at indordne os under samfundets normer – hakke en hæl, klippe en tå. Måske har nogle af os måttet undertrykke en følsomhed og andre af os ikke kunnet blive til det, vi havde talent for. Måske nogle af os ikke kunne vise, hvem vi elsker. Men vi lever nu i en tid, hvor vi ikke længere vil stille os tilfredse med skomagerens læst. Vi vil have lige muligheder til at skabes og til at leve, mener Cecilie Nørgaard.

Skab dig selv. Det er fremtiden. Men giv os plads til de andre, der vil skabe sig selv. Lad dig inspirere af dem, der lever på en anden måde end dig. Respektér og acceptér diversitet, og på den måde skaber vi den bedste grobund for et samfund i vækst.

Læs mere om: